STERO STUDIO FÅR DET ENDELIGE DØDSTØD

Oprettet af Jokeren den 28. august 2015 kl 21:22

Jokeren

28. august 2015
Kl. 21:22
1
Efter 40 år lukker den længst levende uafhængige landsdækkende musik- og filmkæde i Danmark. Stereo Studio har kæmpet en hård kamp mod downloads og streaming, men må nu hejse det hvide flag og sige tak for kampen. Kæden kunne i år fejre sit 40 års jubilæum. Dog var der ikke så meget at fejre, da grundlæggeren Frank Sørensen døde tidligere på året i en motorcykelulykke i Tyskland. Det smerter derfor kæden endnu mere, at den må lukke og ikke kunne holde Frank Sørensens ånd i live. Stereo Studio var oprindeligt en ren musikbutik med salg af vinyler og kassettebånd. Siden kom cd'erne til, og ad åre blev film og konsolspil en større og større del af sortimentet, ligesom import af specialudgivelser fra udlandet også trak mange kunder i butikken. Den globale tilbagegang i musik- og filmbranchen fik i 2013 Stereo Studio til at lancere konceptet Studio Apparel, hvor kædens butikker blev redesignet og fik et bredt sortiment af tøj og merchandise ud over musik og film. Dette tiltag har dog ikke kunnet redde virksomheden. Den har også prøvet at lukke butikker ned og dermed kunne holde sig kørende på 12 butikker, men heller ikke dette var nok. Kæden har måttet erklære sig konkurs: "Vi har løbende lukket de butikker, der var mindst rentable, med det formål at få virksomheden til at overleve i mindre målestok. Efter Franks død har vi forsøgt at køre videre med denne plan, men har desværre også måttet indse, at tiden er løbet fra det fysiske salg, og at det økonomiske grundlag for at drive virksomheden videre er væk. Det har været en meget svær beslutning, men vi er samtidig utrolig taknemmelige for og stolte af det, vi har opnået, og vi skylder vores mange trofaste medarbejdere og kunder en stor tak," siger direktør Britta Sørensen. Opdatering fredag eftermiddag: GAFFA erfarer, at samtlige butikker lukker i dag klokken 17 for ikke at genåbne.

Mickey Mouse

29. august 2015
Kl. 15:39
2
Nederen nyhed. Synes faktisk det var en rigtig god side, og deres priser var ikke særlig høje. Har desværre kun købte der to eller tre gange.
I Only Hope That We Don't Lose Sight Of One Thing - That It Was All Started By A Mouse - Walt Disney

PokeChristian

30. august 2015
Kl. 09:43
3
Jeg købte en del Disney dvd'er derfra og andre film, inden den lokale Stereo Studio lukkede
"I love the nostalgic, myself. I Hope we never lose some of the Things of the past." -Walt Disney