Avatar Land kommer til Walt Disney World

Nyheder
I dag offentliggjorde James Cameron sammen med Disneys direktør Bob Iger et storstilet samarbejde om at skabe en hel verden i Walt Disney Worlds "Animal Kingdom" baseret på fantasy filmen "Avatar".
I dag offentliggjorde James Cameron sammen med Disneys direktør Bob Iger et storstilet samarbejde om at skabe en hel verden i Walt Disney Worlds "Animal Kingdom" baseret på fantasy filmen "Avatar".


Dette er en nyhed som Disney har formået at holde hemmelig i en grad at end ikke de mest insider-vidende sladderfans så det kommer. Et Avatar Land skal bygges i Disneys Animal Kingdom park i Walt Disney World i Florida.

James Cameron (tv) fortæller om det kommende
Avatar Land mens Disneys direktør Bob Iger 
lytter.

Verdens mest indbringende film til dato får nu rige muligheder for at vise al sin skønhed og sit virvar af forunderlige væsner og planter, når Disney om få år skal dedikere et enormt stykke land til Avatar.

Samarbejdet er indgået mellem Disney og filmens skaber James Cameron og hans firma Lightstorm Entertainment. Ifølge de tidlige udmeldinger bliver der tale om et helt "land" med både forlystelser, attraktioner, butikker og spisesteder. Byggeriet begynder i 2013 og forventes at slå dørene op for første gang tre til fire år senere.


Disney Animal Kingdom er forlystelsesparken der er helliget naturen og dyr - både de almindelige kendte dyr samt de mytologiske og fantasifulde. Derudover hænger den miljøvenlige og naturbevarende tone i filmen godt sammen med de "grønne" idéer der ligger bag Disneys Animal Kingdom.

Forlystelsen "Expedition Everest" i udkanten af Disneys Animal Kingdom.

Aftalen mellem Disney og James Cameron betyder at Disney betaler et årligt licensbeløb til både Cameron og Fox som financerede, markedsførte og distribuerede Avatar. Og derudover skal Disney betale en procentdel af hvad de omsætter for i forbindelse med salg af merchandise og mad og drikkevarer i Avatar Land.


Der er allerede nu en stor sandsynlighed for at Avatar Land også vil dukke op i en anden variation i det kommende Shanghai Disneyland i Kina og på sigt vil Pandoras verden muligvis også udfolde i Walt Disney Studios Park i Paris.

Dette nye projekt fra Disney anses for at være et modtræk mod det nyligt åbnede Harry Potter-land der har trukket fulde huse i den konkurrerende park Universal Studios.

Star Wars parade i Disneys Hollywood Studios.

Dette er ikke første gang at Disney bruger indhold i deres parker som er skabt af udefrakommende filmfolk. Disney og George Lucas har i mange år haft tætte bånd der bl.a. har medført Disney-forlystelser baseret på Star Wars og Indiana Jones.



Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Den astronomiske pris for Shanghai Disneyland afsløret

Det er ikke billigt at bygge en forlystelsespark. Og de tal der har floreret i forbindelse med byggeriet af Shanghai Disneyland har da også været astronomisk høje. Men først nu kommer den officielle pris på Disney's kommende kæmperesort.

Disneyland Paris afslører grønt gigantprojekt

Et storslået ferieresort, hvor mennesket lever i ét med naturen og hvor økologi og vedvarende energi er i højsædet bliver meget snart en del af Disneyland Paris.

Down Town Disney får million-makeover

Shopping og underholdningsdistriktet i Walt Disney World skal ommøbleres for flere millioner dollars. En helt ny havnefront og et område skabt efter stedet, hvor Walt Disney byggede sit første filmstudie.

Disneyland Paris udvides med endnu en forlystelsespark

I går meddelte Disneyland Paris' direktør, at resortet indenfor det næste årti skal udvides med en tredje park - og at det højst sandsynligt bliver baseret på Marvels superhelte.

Darth Vader invaderer Disney World

Hvert år afholdes der de populære Star Wars Weekends i Walt Disney World. Og hvert år laves der en række mindeværdige reklameplakater. Se dette års billeder der i bogstavliste forstand inviterer Darth Vader og resten af Star Wars-figurerne ind i Disneyland.

Sådan bliver Paris' nye Toy Story-legeplads

Det nye trækplaster i Disneyland Paris bliver sommerens "Toy Story Playland". Et miniland baseret på Disney/Pixar's filmtrilogi. Her kan du se hvordan Disney's designere forestiller sig området.