Disney Channel lancerer vennekampagne

Nyheder
Disney Channel lancerer i dag kampagnen Friends Forever, hvor målet er at sætte fokus på vigtigheden af at være en god kammerat. Kendte danskere som Joey Moe og Andreas Laudrup stiller op og opfordrer børn og unge til at nominere venner, som fortjener lidt ekstra magi i hverdagen. For hver nomination giver Disney Channel fem kroner til Red Barnet.
Disney Channel lancerer i dag kampagnen Friends Forever, hvor målet er at sætte fokus på vigtigheden af at være en god kammerat. Kendte danskere som Joey Moe og Andreas Laudrup stiller op og opfordrer børn og unge til at nominere venner, som fortjener lidt ekstra magi i hverdagen. For hver nomination giver Disney Channel fem kroner til Red Barnet.
 
 Joey Moe
 
 
Et HEJ kan være nok til, at et barn føler sig velkommen. Derfor opfordrer Disney Channel nu alle børn og unge til at deltage i kampagnen Friends Forever, sige HEJ til andre end deres egne venner, hylde en rigtig god ven på Disney Channels hjemmeside og deltage i konkurrencen om en magisk vennedag.
 
Konkurrencen sparkes i gang af Andreas Laudrup, som nominerer sin gode ven og tidligere holdkammerat Morten Karlsen. Morten Karlsen var en af de ældre spillere, som tog sig af Andreas, da han kom til FC Nordsjælland som 18-årig. På det tidspunkt boede Andreas’ forældre i Moskva, så Andreas havde meget brug for venner, der kunne hjælpe ham med det nye liv. ”Morten har betydet meget for min hverdag som menneske og fodboldspiller”, fortæller Andreas Laudrup om nomineringen. I et videoklip http://www.disney.dk/disney-channel-friends-forever/kandispolare.html udviklet til kampagnen kan man også høre, hvem Joey Moe nominerer.
Alle børn og unge kan hylde og nominere deres gode ven på www.disney.dk og med nomineringen er de med i konkurrencen om en magisk vennedag. Kampagnen er et initiativ til at få børn og unge til at blive opmærksomme på betydningen af og styrken i venskaber. På sitet kan man vælge imellem forskellige ord som passer til beskrivelsen af sin ven, og få forskellige vennetips, ligesom kendte personer fortæller om deres erfaringer med og syn på venskaber.
 
Deltagelse i konkurrencen gavner længere end blot i børnenes egen nære vennekreds. For hver nominering skænker Disney Channel fem kroner til Red Barnet.
 
”Det er en stor gave hver gang der er nogen der hjælper med at udbrede viden om hvordan man er en god ven, og i det hele taget hjælper med at skabe gode rammer for børn. I Red Barnet er vi glade for det her samarbejde, som både informerer børnene, og giver os penge til at kunne lave programmer og andre initiativer for børn i Danmark”, siger kommunikationschef Morten Kjær Petersen fra Red Barnet om kampagnen på Disney Channel, der løber frem til den 25. oktober.
 

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Stor filmdag på Disney Channel

Den 29. februar er en ganske særlig dag som kun falder hvert 4. år når det er skudår. Og den ekstra lange februar måned fejres med en stor filmdag på Disney Channel.

Shake It Up: Dance, Dance

Disney Channel præsenterer en ny online danse-baseret konkurrence Shake It Up: Dance, Dance og opfordrer børn i hele Danmark til at være med og have det sjovt.

God jul fra Disney Channel

Traditionen tro ønsker Disney Channel at skabe lidt ekstra magi omkring juletiden og byder på masser af film i juledagene.

Joey Moe og Disney Channels seere indsamlede 50.000 kroner til Red Barnet

Danske børn og unge tog Joey Moes udfordring op i Disney Channels kampagne Friends Forever, hvor målet var at sætte fokus på vigtigheden af at være en god kammerat. Ved at hylde og nominere deres bedste ven, har børnene sammen med Disney Channel samlet 50.000 kroner ind til Red Barnet. Et rigtig fint vennebidrag kom fra Zina Raad i Vejle, som med sin nomination har vundet en magisk vennedag.

Ny musikfyldt film fra Disney Channel

Temaer som at tro på sig selv, at følge sine drømme, at holde af sin familie og at være tro mod sig selv bliver udforsket i den musikfyldte film "Lemonade Mouth," – en Disney Channel Original Movie baseret på bogen med samme titel. Filmen har premiere fredag den 11. november kl. 19.00 på Disney Channel.

Disney XD viser Phineas og Ferb-filmen i Danmark

Den 14. oktober kl. 19.00 er der premiere på den første spillefilm om Disneys populære Phineas og Ferb.