Shake It Up: Dance, Dance

Nyheder
Disney Channel præsenterer en ny online danse-baseret konkurrence Shake It Up: Dance, Dance og opfordrer børn i hele Danmark til at være med og have det sjovt.
Disney Channel præsenterer en ny online danse-baseret konkurrence Shake It Up: Dance, Dance og opfordrer børn i hele Danmark til at være med og have det sjovt.
 

Shake It Up: Dance, Dance er inspireret af Disney Channel’s hit venne-komedieserie Shake It Up. Konkurrencen starter den 27. januar på www.disneychannel.dk/dancedance og alle mellem 6 og 16 år kan deltage. Online vil deltagerne finde inspiration og tips i form af videoer, der viser nogle af dansene fra serien. Seerne inviteres til at opfinde og filme deres egen dans derhjemme sammen med vennerne og kan herefter oploade videoerne på et danse-site. Dette kan ske indtil den 8. marts og kan både være solo- eller gruppe-optræden.

En jury vil gennemgå alle bidrag og vælge 10 finalister. Juryen vælger også det bidrag som har den mest personlige stil. Fra den 15. til 29. marts opfordres alle seere til at stemme på sin favoritdans blandt finalisterne på www.disneychannel.dk/dancedance. Vinderne får vist deres dansevideo for tusindvis af seere på Disney Channel.

Samtidig med konkurrencen Shake It Up: Dance, Dance har Disney Channel premiere på sæson 2 med helt nye episoder af Shake It Up den 27. januar kl. 17.45. Serien handler om to sjove piger, veninderne CeCe Jones og Raquel "Rocky" Blue, hvis drømme om at blive professionelle dansere bliver virkelighed, da de bliver dansepiger i det mest populære teenage danseshow, "Shake it Up, Chicago."
 
Serien havde premiere i Danmark i marts 2010, og Shake It Up har taget Disney Channel med storm og har nået over 1 million seere. Serien er mest populær blandt piger i alderen 7-11 år og har siden start nået 65% af målgruppen.
 
Seriens medvirkende er:
·       Bella Thorne som CeCe Jones

·       Zendaya som Raquel "Rocky" Blue

·       Kenton Duty (Lost) som Gunther

·       Adam Irigoyen (Magi på Waverly Place) som Deuce

·       Davis Cleveland (Held og lykke Charlie, Desperate Housewives) som Flynn Jones,
        CeCe's elskede lillebror.

Serien er skabt af Chris Thompson og er executive-produceret af Thompson og Rob Lotterstein. Rosero McCoy ("Camp Rock 2: The Final Jam") var koreograf på pilotafsnittet. Shake It Up er en production fra It's a Laugh Productions, Inc.


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Premiere på Marvel's "Avengers" på Disney XD

Den 14. januar 2011 starter Disney XD opvarmningen til premieren på Avengers: Klodens mægtigste helte, en ny animeret actionserie med kultfigurerne fra Marveluniverset

Halloween på Disney Channel

Disney Channel fejrer Halloween og har fredag den 29. oktober kl. 19.00 premiere på Magikere mod varulve - en times Halloween-special med alle vennerne fra Magi på Waverly Place

Niels Brinck i juryen for talent-konkurrence på Disney Channel

Disney Channel arrangerer for anden gang den store nordiske talentkonkurrence, My Camp Rock, og i juryen findes i år Niels Brinck. Børn og unge fra Skandinavien har indsendt eksempler på deres sangtalenter til Disney Channel

Disney XD præsenterer Next X

Følg seks drenge fra hele Europa, med ekstreme ski- og snowboard-færdigheder, når de presser sig selv til det yderste for at få muligheden for at blive kronet Next X og vinde drømmepræmien: at optræde ved den første Winter X Game Europe i Tignes i Frankrig.

Disney XD starter i Danmark

Toon Disney og Jetix bliver den 12. september erstattet af Disney XD. En ny tv-kanal til drenge mellem 6 og 14 år.

Rip, Rap & Rup på Eventyr

Rip, Rap & Rup på Eventyr var Disney's tredje animerede tv-serie og blev hurtigt en seerfavorit, også her i Danmark. Her kan du læse mere om serien og figurene.