Anders And skal lære os verdenshistorie

Nyheder
Anders And-bladet vil lære deres læsere historie. Derfor tager bladet deres læsere med på en rejse gennem verdenshistorien, tilbage til de mere finurlige begivenheder der har formet vores kultur.

Anders And-bladet vil lære deres læsere historie. Derfor tager bladet deres læsere med på en rejse gennem verdenshistorien, tilbage til de mere finurlige begivenheder der har formet vores kultur.


Her er forsiden på den nye Anders And-historie om Arkimedes.

Første stop er år 212 før vores tidsregning, hvor romerne og grækerne kæmper en indædt kamp om øen Sicilien.

- Anders And-bladet har de sidste år gennemgået en udvikling, hvor vi har forsøgt at gøre bladet mere vedkommende for både børn og deres forældre. Bladet har en tradition for at være mere end bare sjove striber, og det vil vi gerne styrke med dette tiltag. Børnene skal lære noget, når de læser Anders And, siger produktionschef ved Egmont Serieforlaget A/S, Martin Oesten.

Arkimedes i Andeby
Arkimedes varmestråle hedder den første af i alt seks historier i 2012, der vil sætte fokus på verdenshistorien og forsøge at formidle en række historiske begivenheder, tilsat alle de problemer og firnurligheder som ænderne i Andeby altid havner i.

I historien rejser de tilbage i tiden for at korrigere en historisk fejl. Den berømte Arkimedes fra Sykarus skulle ifølge overleveringen have tæmmet solens stråler og derved have skabt en dødbringende varmestråle, men det har den nyeste forskning afsløret ikke kan passe.

Ind i Georg Gearløs' tidsmaskine
Derfor må Rip, Rap og Rup hoppe om bord i Gerog Gearløs' tidsmaskine og rejse tilbage i tiden for at blande sig i kampen mellem grækerne og romerne. Men det går selvfølgelig galt og ender med at de underlige spioner fra fremtiden bliver taget til fange.

Anders And-bladet er udkommet i Danmark siden 1949, og den nye historie om Arkimedes udkommer på torsdag.

Denne artikel er fra dr.dk


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Gæstestjerner kan ikke redde Anders And

I det nyeste nummer af Anders And & Co florerer mobningen frit i Rip Rap og Rups klasse. Historien er et forsøg på at give bladet en mere social ansvarlig profil. Tidligere har man forsøgt sig med fiktive gæstestjerner i bladet for at løfte salget.

Endelig skal Anders And og Andersine giftes

De har kærestet siden 1940, men på torsdag finder Anders ringen frem og frier til Andersine.

Anders And-forfatter: Når vi mister respekten for figurerne, er det slut

Maya Åstrup har skrevet bryllupsplaner ind i Anders' liv, og det er helt okay, mener hun. Så længe det går galt.

"BOOM! Studios" udgiver Don Rosas samlede værker i USA

Den største nulevende Disney-tegneserieskaber er primært anerkendt og hyldet her i Europa. Men med den kommende række af Walt Disney Treasury-udgivelser, skal Don Rosas Andebyhistorier nu forsøge at trække opmærksomhed fra amerikanerne.

Anders Lund Madsen skriver historie til Anders And-blad

Talkshowværten Anders Lund Madsen har fået lov til at forfatte en historie til en kommende udgivelse af Anders And & Co.

Anders And bliver revet væk

Flere kiosker melder om udsolgt af det nyeste Anders And-blad, hvor Anders besøger Danmark og bl.a. møder Sidney Lee og Lars Løkke Rasmussen.