BEKRÆFTET: Disneyland Paris får Ratatouille-forlystelse

Nyheder
Efter flere års spekulationer og halve udmeldinger går byggeriet til den længe ventede kæmpeforlystelse baseret på "Ratatouille" endelig i gang.
Efter flere års spekulationer og halve udmeldinger går byggeriet til den længe ventede kæmpeforlystelse baseret på "Ratatouille" endelig i gang. 


I 2014 åbner "Ratatouille Kitchen Calamity!", en indendørs forlystelse som Disneyland Paris-fans har hungret efter i årevis. Ratatouille-forlystelsen skal bygges i den mindre søsterpark Walt Disney Studios Park, der længe har lidt under for lidt plads og for få forlystelser til de ca. 10 mio. årlige besøgende.

Disneyland Paris har kæmpet med banker og investorer siden 2006 for at rejse midlerne til dette enorme byggeri. Men finanskrisen lagde hele projektet på støvhylden, indtil The Walt Disney Company i USA (som kun ejer en andel af Disneyland Paris) for nylig gav et lån på 1,1 milliard kroner til realisering af "Ratatouille Kitchen Calamity".


Og nu er byggeriet omsider gået i gang med rydningen af træer og buske. På billedet nedenfor ses området hvor den 5.700 kvadratmeter forlystelse snart vil stå. Området vil også inkludere et parisisk kvarter med bl.a. en butik, toiletter og en restaurant der styres af rotter(!). Bygningen bliver ca. 18 meter høj og vil findes i Toon Studios-området nær det nyligt åbnede Toy Story Playland.


I Ratatouille Kitchen Calamity skal du forestille at være på størrelse med en rotte og køre gennem et køkken, hvor alt er i kæmpestort. Vognene kører uden skinner på et stort glat gulv, hvor hvert køretøj bliver styret individuelt via GPS (ligesom Poohs Hunny Hunt i Tokyo Disneyland), hvormed hver gæst får deres helt egen rute gennem forlystelsen - to ture er ikke ens. Turen vil inkludere den nyeste 3D projektions-teknologi og afsluttes med en hæsblæsende tur gennem kloakerne.




Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Oh lá lá! Sådan bliver Ratatouille-forlystelsen i Disneyland Paris

Officiel Disney-artwork der viser den kommende Ratatouille-forlystelse er blevet fundet på et rådhus i den franske by Chessy. En yderst ihærdig Disneyland Paris-fan aflagde kontoret et besøg og fik taget disse billeder, så du nu kan få et første glimt af, hvordan den spektakulære attraktion vil tage sig ud om få år.

OVERBLIK: Disney's parker verden over

The Walt Disney Company ejer og opererer 12 forlystelsesparker på tre kontinenter. Har du styr på hvilke og hvor? Få overblikket her.

Disneyland Paris afslører grønt gigantprojekt

Et storslået ferieresort, hvor mennesket lever i ét med naturen og hvor økologi og vedvarende energi er i højsædet bliver meget snart en del af Disneyland Paris.

Disneyland Paris udvides med endnu en forlystelsespark

I går meddelte Disneyland Paris' direktør, at resortet indenfor det næste årti skal udvides med en tredje park - og at det højst sandsynligt bliver baseret på Marvels superhelte.

Michael Jackson kommer til Disneyland Paris

3D-forlystelsen med Michael Jackson i spidsen fra 1980'erne har i disse år fået kultstatus. Derfor var mange europæere skuffede da 'Captain EO' ikke blev genoplivet i Disneyland Paris. Nu kan de igen glæde sig.

Sådan bliver Paris' nye Toy Story-legeplads

Det nye trækplaster i Disneyland Paris bliver sommerens "Toy Story Playland". Et miniland baseret på Disney/Pixar's filmtrilogi. Her kan du se hvordan Disney's designere forestiller sig området.