Mary Poppins

Baggrund
Med de succesfulde sange, den banebrydende teknik, og de gode skuespillere er Mary Poppins gået hen og blevet en af Walt Disney's største triumfer. Men vejen til succes var lang, og produktionen af filmen til tider problematisk.
Med de succesfulde sange, den banebrydende teknik, og de gode skuespillere er Mary Poppins gået hen og blevet en af Walt Disney's største triumfer. Men vejen til succes var lang, og produktionen af filmen til tider problematisk.
 
 
FACTS:
Produktionsår: 1964
Premieredato: DK: 16. juli 1965 - USA: 27. august 1964
Instruktør: Robert Stevenson
Selskab: Walt Disney Productions
Biografindtægt: Liste over indtægter på samtlige Disney- og Pixar-film
 
Mary Poppings er baseret på figuren fra bøgerne af samme navn, der blev skrevet af forfatteren P. L. Travers.
Walt Disneys datter Diane havde læst bøgerne, og hun var den der forslog at lave Mary Poppins om til film. Walt læste bøgerne og følte bestemt, at der var noget i bøgerne der kunne bruges.
Allerede i 1938 forsøgte Walt at få rettighederne til bogen, men Travers var ikke begejstret for ideen. Hendes argument lød på, at hun havde set andre bøger blive filmatiserede og syntes ikke godt om Hollywoods behandling af dem. Men Walt ville ikke give op så let, så han prøvede igen i 1944. Han sendte sin bror til New York for at overtale Travers til at give ham rettighederne, men hun sagde nej.
I 1959 skulle Walt til London for at se til et sine filmprojekter, og her besluttede han sig for at besøge Travers for at se, om hans charme kunne overbevise hende. Efter mødet fik Walt endelig rettighederne til
Mary Poppins.
  
P. L. Travers
  
I starten af produktionen kaldte Walt sangskriverne Richard Sherman og Robert Sherman til sit kontor og gav dem en udgave af bogen Mary Poppins. Han bad dem om at læse den, og bagefter komme tilbage med deres meninger om bogen.
Da de senere kom tilbage viste de Walt seks kapitler, som de havde understreget med blyant, hvorpå at Walt begyndte at grine. Fra en af sine skuffer fandt han sin udgave af bogen frem og de samme kapitler var understreget i hans bog. Dermed var brødrene Sherman sat til at arbejde på filmen, sammen med story artist Don DaGradi.
 
Efter at have arbejdet på filmen i cirka to et halvt år, sagde Walt til Sherman-brødrene at Pamela Travers ville komme og se på manuskriptet. Men hvad Richard og Robert ikke var klar var, at Walt kun havde optionen på manuskriptet, og at Travers kunne ultimativt kunne bestemme om filmen måtte blive lavet eller ej. Da Travers kom var de sikre på, at hun ville blive taget med strom, men det skulle vise sig at gå den helt anden vej. Hun var ikke tilfreds med det der var blevet skrevet, men efter en del diskussioner gik Travers med til, dog på visse betingelser, at filmen kunne blive lavet.
  
Walt Disney sammen med baggrundsdesigner Peter Ellenshaw.
 
Mange skuespillerinder blev overvejet til rollen som Mary Poppins, blandt andet Mary Martin, Bette Davis og Angela Lansbury. Men den endelige beslutning blev ikke taget før en aften, hvor The Ed Sullivan Show havde et uddrag af musicalen Camelot og Julie Andrews og Richard sang sangen What do the simple folk do?. Den næste dag gik Robert, Richard og Don ned til Walts kontor og foreslog Julie Andrews som Mary Poppings. Efter foreslaget fra de tre herrer tog Walt til New York og så Camelot, og prøvede bagefter at overbevise Andrews om at medvirke i Mary Poppins.
På dette tidspunkt var det stadig muligt, at Julie skulle medvirke i filmudgaven af My Fair Lady. Rollen som Eliza Doolittle i My Fair Lady havde Andrews spillet både i London og på Broadway til meget stor kritikerros. Men hun var ikke et stort navn inden for film, og Jack Warner, produceren på My Fair Lady, mente det var risikabelt, så han valgte Audrey Hepburn til at spille Eliza Doolittle. Så Julie Andrews sagde ja til at medvirke i Mary Poppins.
 
Walt Disney, Lillian Disney (Walt's kone), Julie Andrews og Tony Walton (Julie's daværende mand).
 
Walt Disney læste i en avis en artikel om, hvad folk mente om biografen i dag. I artiklen var der en kommentar fra Dick Van Dyke der sagde, at han ikke brød sig om den måde moderne film havde tendens til være 'frække'. Det var noget Walt følte stærkt for, så han tænkte at det var en mand efter hans hjerte. Så han så på noget af Dicks arbejde og inviterede ham senere hen til studiet. De mødte hinanden, og næsten straks tilbød Walt ham rollen som Bert.
  
Fra venstre mod højre ses Richard Sherman, Julie Andrews, Dick Van Dyke
og Robert Sherman under optagelserne på filmen.
 
Til Mary Poppins tog Walt alle de teknikker, han havde udviklet gennem cirka 35 år og lod dem blive en del af filmen. En af de teknikker er kombinationen af live-action og animation.
Walt ville have at alt end hovedpersonerne skulle animeres i den del af filmen. Det blev gjort ved hjælp af en natriumdampproces, som Ub Iwerks havde skabt. Men animationsscenerne var meget udfordrende at lave, både for skuespillerne og animatorene. For skuespillerne var det lidt af en udfordring, at skulle spille overfor figurere, der slet ikke var til stede under optagelserne. Plus at det var svært for skuespillerne at forestille sig, at der senere blev lagt animation ind.
 
 
Frank Thomas var ansvarlig for at animere dansesekvensen med pingvinerne og Dick Van Dyke. Problemet her var bare at instruktøren havde fået at vide, at han ikke skulle tænke for meget over animationen, men bare optage scenen. Men da Frank Thomas så scenen med Dick Van Dyke, uden nogen form for animation, var hans store spørgsmål hvad skulle gøre af sine pingviner. For Dicks fødder spraglede rundt til alle sider, og Frank anede ikke hvor han kunne sætte pingvinerne, uden at Dicks fødder ville ramme dem. Frank fik dog løst problemet ved at få pingvinerne til at dukke sig sig og springe væk på alle mulige måder.
  
Dick Van Dyke sammen med pingvinerne.
 
En anden ting Mary Poppins er blevet kendt for er de mange sange, der blev skrevet af brødrene-Sherman, og al danse kografien af Dee Dee Wood og Marc Breaux. Det er også i denne film, at man kan finde Walt Disneys favorit sang, Feed the Birds.
 
Da det var blevet besluttet, at filmen skulle foregå i 1910, måtte Sherman-brødrene finde ud af, hvad der foregik på det tidspunkt. Det kom der f.eks. Sister Suffragette ud af.
En dag da Robert og Richard var inde på Don DaGradis kontor til et møde, så de at der på hans bord lå en tegning af en skorstenfejer, der fløjtende gik ned ad gaden. Denne lille tegning var med til at give inspiration til sangen Chim Chim Cheree.
 
Sangen Step in Time var baseret på Knees Up Mother Brown, som var en klassisk engelsk folkedans. Peter Ellenshaw, der stod for special effets og mange af baggrundene i Mary Poppins, demonstrerede dansen, og det blev brugt som udgangspunkt for Step in Time. Hele danse kografien til Step in Time blev øvet i seks uger, fordi det var så kompliceret.
Til sangene fik Robert og Richard Sherman også inspiration fra inden ringere, end deres egen far. Han havde nemlig den hoppy, at han lavede drager og det var med til skabe sangen Let's Go Fly a Kite.
 
Dick Van Dyke, Julie Andrews og Marc Breaux i gang med en kografi.
 
Mary Poppins havde premiere i august 1964, i Grauman's Chinese Cinema på Hollywood Boulevard.
Filmen blev rost til skyerne af anmelderne, publikums reaktion var overvældende, og filmen blev øjeblikkelig en kæmpe succes. Mary Poppins var det største hit i Disney-studiets historie med en biografindtægt på 102 mio. $.
Men Travers endte med at hade filmen og svor aldrig at sælge hendes materiale til Disney igen.
  
Julie Andrews, Walt Disney og P.L. Travers til premieren på Mary Poppins.
 
Til Golden Globe Awards i februar 1965 var Julie Andrews nomineret for Mary Poppins, over for Audret Hepburn for My Fair Lady. Julie Andrews fik prisen for Bedste præstation af en skuespillerinde, og i sin takketale sagde hun blandt andet tak til Jack Warner (produceren på My Fair Lady).
Et par uger senere blev Oscar-nomineringerne annonceret, og her modtog Mary Poppins hele 13 nomineringer, heriblandt for Bedste Film. Af de 13 nomineringer vandt Mary Poppins for Bedste Redigering, Bedste Special-Effekter, Bedste Musik, Bedste Sang for Chim Chim Cheree og Bedste Skuespillerinde.
  
Richard Sherman, Julie Andrews og Robert Sherman med deres Oscars.
 
Her ses den Oscarbelønnede sang Chim Chim Cheree.
 
 
Medvirkende (mennesker):
Julie Andrews : Mary Poppins
Dick Van Dyke : Bert, Mr. Dawes Sr.
David Tomlinson : Mr. Banks
Glynis Johns : Mrs. Banks
Karen Dotrice : Jane Banks
Matthew Garber : Michael Banks
Ed Wynn : Onkel Albert
Elsa Lanchester : Katie Nanna
Hermione Baddeley : Ellen
Reta Shaw : Mrs. Brill
Reginald Owen : Admiral Boom
Don Barclay : Mr. Binnacle
Arthur Treacher : Constable Jones
Marjorie Bennett : Miss Lark
Arthur Malet : Mr. Dawes Jr.
Jane Darwell : Fugledamen
Jimmy Logan : Dørmand ved banken
Marjorie Eaton : Miss Persimmon
 
Medvirkende (stemmer):
J. Pat O'Malley : Jagthund, Hest, Pingvin, Reporter, Fotograf
Dal McKennon : Ræv, Hest, Reporter, Pingvin, Jagthund
Daws Butler : Skildpadde, Pingvin
Marc Breaux : Ko
Alan Napier : Jæger, Reporter, Jagthund
Marni Nixon : Gæs
Sean McClory : Jagthund, Reporter
George Pelling : Reporter, Jagthund
 
I 2004 var der premiere på Disney's musicaludgave af filmen i West End, og kom til Broadway i 2006. Musicalen vandt en Tony Award i 2007 for Bedste Scene Design, og ligger for tiden på plads nummer 28 som den længst kørende musical på Broadway.
Musicalen kørte på Det Ny Teater i København i 2010 til stor ros af anmelderne.
  

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Pinocchio

Walt Disneys 2. klassiker, Pinocchio, er siden sin premiere blevet en af de mest elskede tegnefilm gennem historien.

101 Dalmatinere

Walt Disney's 17. klassiker, 101 Dalmatinere, blev den første tegnefilm som brugte xerografi-teknikken.

Sværdet i Stenen

Walt Disney's 18. klassiker, Sværdet i Stenen, er kendt for at være en af Disney's sjoveste tegnefilm.

Tornerose

Tornerose, klassiker nr. 16, blev det sidste eventyr der blev produceret i samarbejde med Walt Disney.

1938: Walt Disney' mor død af giftgas

LA Times har digitaliseret deres enorme arkiv, og et eksemplar af avisen fra 1938 fortæller hidtil ukendte detaljer om Walt's mors død.

Disney's Oscars

Walt Disney er stadig manden, der har vundet flest priser i Oscar-historien. Og hans tegnefilms-selskab fortsætter med at hive de eftertragtede trofæer hjem. Her er en liste over Disney's Oscar-nomineringer og vindinger gennem tiderne.