Ny bog om Disneys forlystelsesplakater

Nyheder
En helt særlig Disney-bog vil snart se dagens lys. Disney har altid haft for vane at lave smukke kunstneriske plakater for deres attraktioner i forlystelsesparkerne. Disse plakater får nu deres helt egen bogudgivelse: "Poster Art of the Disney Parks".
En helt særlig Disney-bog vil snart se dagens lys. Disney har altid haft for vane at lave smukke kunstneriske plakater for deres attraktioner i forlystelsesparkerne. Disse plakater får nu deres helt egen bogudgivelse: "Poster Art of the Disney Parks".


Når man i over 50 år har produceret den ene kreative og smukke plakat efter den anden, er vel kun på sin plads, at man dedikerer en bog til værkerne. Derfor har Disney valgt at udgive en bog der udelukkende handler om de mange plakater der gennem tiden er blevet lavet for forlystelser og attraktioner i Disney-parker verden over.


Danny Handke og Vanessa Hunt står bag den officielle Disney-bog og de er gået grundigt til værks. Efter at have tilbragt fire år på research og på at rode de enorme Disney-arkiver igennem, har de nu omsider samlet de bedste plakater til forlystelser som Space Mountain, Peter Pan's Flight, It's A Small World samt nyere attraktioner som Radiator Springs Ravers og Tower of Terror.

Den 114 siders lange bog vil også indeholde sjældne plakater der aldrig kom op at hænge. "Poster Art of the Disney Parks" kan købes fra slutningen af maj til ca. 140 kr (uden fragt) hos fx Amazon eller selvfølgelig i Disney-parkerne inklusiv Disneyland Paris.



Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney laver endnu en forlystelse om til film

Siden "Pirates of the Caribbean" blev en multi-milliard-franchise for Disney har filmselskabet sat gang i op til flere filmprojekter baseret på populære forlystelser - og nu er der blevet annonceret endnu en af slagsen.

Jasmins flyvende tæpper letter fra Tokyo Disneyland

En ny forlystelse så forleden dagens lys i verdens bedst anmeldte forlystelsespark Tokyo DisneySEA. En karrusel er ikke blot en karrusel, når den er udtænkt og bygget af Disneys Imagineers. "Jasmins Flyvende Tæpper" ligner en million - eller nærmere 114 millioner kroner, som den har kostet at lave.

Få en guidet tur gennem Cars Land

Næste år åbner den kolossale forlystelse "Cars Land" i Californien der for første gang gør det muligt at gå ned gennem virkelighedens Kølerkildekøbing fra Pixars film "Biler". Allerede nu kan du i denne video få en virtuel rundtur i byen.

Disney laver film med Yeti

Disney har haft god succes med at lave Disneyland-forlystelsen 'Pirates of the Caribbean' om til film. Det har nu givet Disney så meget blod på tanden, at endnu en af deres forlystelser skal filmatiseres.

Bumle og Lynet på russisk

Syv nye internationale plakater for Biler 2 kan nu ses bl.a. på russisk. Få her et indtryk af hvordan de to helte fra Kølerkildekøbing tager sig ud på den globale scene set med russernes øjne.

De syv små dværge skal gøre Fantasyland endnu mere fantastisk

I nat afslørede Disney deres ambitiøse planer for et nyt og forbedret Fantasyland i Walt Disney World i Florida. Park-udvidelsen til flere hundrede millioner kroner vil bl.a. indeholde en rutjsebanetur gennem de syv små dværges diamantmine.