En tredje 'TRON' har været i støbeskeen hos Disney lige siden 'Tron: Legacy' blev en succes tilbage i 2010. Flere og flere af folkene fra 'Legacy' har sagt ja til at vende tilbage, og nu har Olivia Wilde udtalt sig om sine forventninger til den næste 'Tron'.
Arbejdet på TRON 3 er gået stille fremad siden projektet blev annonceret, kort efter premieren på TRON: Legacy. Selvom den første Tron-efterfølger fik blandede anmeldelser, indtjente den alligevel 400 millioner dollars på verdensplan og på grund af dette gav Disney grønt lys til en tredje Tron-film.
Instruktøren Joseph Kosinski og skuespillerne Garrett Hedlund og Bruce Boxleitner er alle sat til at vende tilbage. Imidlertid har man ikke hørt så meget fra Olivia Wilde, der spillede Quorra i TRON: Legacy.
I et interview med Hit Fix blev Wilde spurgt om hvad hun ville synes om at vende tilbage til Tron-universet:
"Ja, jeg mener ... jeg tror, at nu er der tid til virkelig at fokusere på karakterudvikling, efter at vi har etableret så meget redegørelse. Jeg tror, alle er med på ideen - der er så mange retninger vi kunne gå i", udtaler Olivia Wilde.
Wilde er på kontrakt til at medvirke i TRON 3, så hendes tilbagevenden har altid været sikker. Men med hensyn til hvad der vil ske med Quorra i den næste film – det står stadig i det uviste.
Olivia Wilde, Joseph Kosinski og Jeff Bridges under optagelserne af 'Tron: Legacy'.
Joseph Kosinski har i et interview nævnt, at den næste Tron-film vil foregå 4-5 år efter begivenhederne i TRON: Legacy, samt at der er planer om at "genopfinde" og starte på en frisk med historien, hvilket meget vel kan betyde at der kommer en ny hovedperson.
TRON 3 er planlagt til at starte optagelserne i 2014. Ingen premieredato er blevet sat.
Kilde: screenrant.com
?xml:namespace> ?xml:namespace>