Sorte Slyngel vender stærkt tilbage

Nyheder
Egmont har udtalt at Sorte Slyngel snart vil få en stor genoplivning.
Egmont har udtalt at Sorte Slyngel snart vil få en stor genoplivning. [583,225] Andebys måske mest magtbegærlige skurk, Sorte Slyngel, så første gang dagens lys i en Floyd Gottfredson-historie i 1939. Han kom dog først til danmark 26 år senere, men blev hurtigt fast inventar i mange af de Jumbobøger der udkom i 1970'erne. Men de senere år er der blevet langt mellem, at den maskerede slyngel har vist sig på de danske tegneserie-sider. Disney Online fik sig en lille snak med Mikael Tjellesen fra Egmont, der arbejder med Jumbobøgerne. Han fortæller at materialet til Jumbobøgerne består af 70% italienske og kun godt 30% danske historier. "Egmont er meget lydhøre overfor ønsker og forslag til historier og figurer. Og især Sorte Slyngel har været ret efterspurgt de senere år," fortæller Mikael Tjellesen. Egmont har dog for vane, at lade det være op til forfatterne at skrive gamle figurer ind i historierne. "En af vores danske ansatte, Lars Jensen, kan rigtig godt lide at finde de gamle figurer frem i ny og næ." [584,100]Lars Jensen En af de mere sjældne karakterer er Øjvind Ørn, der ikke bliver brugt særlig ofte. Mikael Tjellesen forklarer at Øjvind ikke bliver efterspurgt ofte, og at tiderne nogle gange skifter, så figurer kommer og går. Men da snakken faldt konkret på Sorte Slyngel, løftede Tjellesen sløret for, hvad der kunne blive en kommende, spændende udgivelse fra Egmont: "Du skal bare vide, at Sorte Slyngel kommer til at få en kæmpe "revival" meget snart. Jeg vil ikke afsløre hvordan, men bare rolig, det finder du meget snart ud af." [582,175] Snakken faldt også på Jumbobøgernes rygmotiver, hvor der har været snak om endnu engang at ændre disse til noget helt nyt. Her afkræftede Mikael Tjellesen dette rygte: "Vi fortsætter med de rygmotiver der er på Jumbobøgerne p.t. og har ingen planer om at ændre dem." Jumbobøgerne udgives hver fjerde uge i et oplag på 50.000 eksemplarer, med et formodet lælsertal på 104.000 (dette tal inkluderer dog kun børn fra 5 - 18 år, da Egmont endnu ikke har tal fra Gallup på den voksne målgruppe, men det formodes, at bøgerne har lige så mange læsere over 18 år).

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Gæstestjerner kan ikke redde Anders And

I det nyeste nummer af Anders And & Co florerer mobningen frit i Rip Rap og Rups klasse. Historien er et forsøg på at give bladet en mere social ansvarlig profil. Tidligere har man forsøgt sig med fiktive gæstestjerner i bladet for at løfte salget.

Endelig skal Anders And og Andersine giftes

De har kærestet siden 1940, men på torsdag finder Anders ringen frem og frier til Andersine.

Anders And skal reddes af Sidney Lee

Andeby er i knibe. Måske er det derfor, at Anders And og hans nevøer Rip, Rap og Rup tager et smut til Danmark for at møde statsminister Lars Grynte Rasmussen og selveste Slibri Lee.

Anders And-bladet skifter navn til "Historier fra Andeby"

Siden har 1949 har Danmarks mest elskede blad heddet 'Anders And & Co', men snart skal vi vænne os til et helt nyt navn der også giver plads til en perlerække af nye figurer.

Martin Bak's samling

I begyndelsen læste Martin Bak sine 4 jumbobøger indtil han kunne dem udenad. I dag har han samtlige jumbobøger, men vil helst ikke have det alt for let som samler.

Joakim fylder 60

Verdens rigeste and, Joakim von And, fylder i disse dage 60. Det fejrer Egmont med et par særlige udgivelser.