I 1894 udgav Rudyard Kipling novellesamlingen 'Junglebogen', hvor størstedelen af fortællingerne fokuserer på Mowgli og hans liv i junglen sammen med blandt andet bjørnen Baloo, panteren Bagheera og den onde tiger Shere Khan. Året efter kom en efterfølger med titlen 'Den anden junglebog'.
Disney har nu besluttet sig for, at kaste sig over Kiplings fortællinger og lave en film. Men det er langt fra første gang, at Disney har lavet en film om Mowgli og hans eventyr i junglen.
Disneys mest berømte fortolkning af historierne om Mowgli er deres
tegnefilm fra 1967. Siden hen har Disney lavet talrige stykker arbejde, der på den ene eller anden måde kan relateres til 'Junglebogen'.
I 1994 kom Disney med en live-action udgave, hvor det var Jason Scott Lee der spillede Mowgli. Brandon Baker fik i 1998 chancen for at spille Mowgli i filmen Junglebogen - Mowgli's eventyr.
Fra 1996 og frem til 1998 kørte serien Junglebogens junglebørn, og i 2003 vendte Mowgli tilbage til junglen i fortsættelsen Junglebogen 2.
Disney's 'Junglebogen' fra 1967.
Den nye 'Junglebogen' fra Disney er i de tidlige stadier af productionen, så der er endnu ikke fundet nogen producer eller instruktør til filmen. Dog er Justin Marks sat til, at skrive filmens manuskript.
Marks skrev et tidligt udkast af Disneys genindspilling af '20.000 Leagues Under the Sea', som på det tidspunkt skulle produceres af Sean Bailey. Han skrev også 'Street Fighter: The Legend of Chun-Li', der er baseret på kampspillene 'Street Fighter'.
Steve Kloves, der stod bag de fleste af 'Harry Potter'-filmene, er ligeledes i gang med et manuskript baseret på 'Junglebogen' til Warner Bros.
Kilde: hollywoodreporter.com