Andrew Stanton blev fornylig spurgt ind til hans kommende projekt, 'Finding Dory', der er en efterfølger til 'Find Nemo'. I interviewet siger han hovedsageligt, at det er en film som Pixar faktisk ikke ønskede at lave, men af forretningsmæssige årsager vil den snart eksistere.
Andrew Stanton
Da 'Find Nemo' fik premiere i 2003, blev den en kæmpe succes indenfor animation. Ikke nok med, at den blev Pixars største kassesucces (senere overgået af 'Toy Story 3'), den endte også med blive en endnu større succes end 'Løvernes Konge', som indtil det tidspunkt havde været den mest succesfulde animationsfilm.
Efter mange års rygter er det så endelig blevet annoceret, at Pixar laver en fortsættelse til 'Find Nemo' i form af 'Finding Dory'. Instruktøren på begge disse film, Andrew Stanton, blev fornylig interviewet af Los Angeles Times, hvor sagde sin mening om at lave denne fortsættelse.
"Der var høflig forespørgsel fra Disney (omkring en 'Find Nemo'-efterfølger)," siger Stanton og fortsætter. "Jeg sagde altid: 'Ingen efterfølgere, ingen efterfølgere.' Men jeg var nødt til at se det fra et Vice president synspunkt. (Fortsættelser) er en del af nødvendigheden for at vi kan opholde os oven vande, men vi ønsker ikke at gå derhen af disse grunde. Vi ønsker at gå derhen kreativt, så vi sagde (til Disney) 'kan I give os tidslinjen for hvornår vi frigiver dem (Pixars kommende film)? For vi vil gerne frigive noget vi faktisk ønsker at lave, og måske kommer vi ikke frem med den det år, som I ønsker det'."
'Finding Dory' er indtil videre sat, til at få amerikansk premiere den 25. november 2015.
Kilde: ropeofsilicon.com, hypable.com