Disney & Shakespeare: Del 1

Baggrund
I december 2013 skrev TheDisneyFan sin SRP-opgave, hvor han sammenlignede Disneys 'Løvernes Konge' med William Shakespeares 'Hamlet'. Her er første del af opgaven.

I december 2013 skrev TheDisneyFan sin SRP-opgave, hvor han sammenlignede Disneys 'Løvernes Konge' med William Shakespeares 'Hamlet'. Her er første del af opgaven.

Indledning

Disneys tegnefilm har i mange år været baseret på et litterært forlæg, hvad enten der har været tale om folkeeventyr, kunsteventyr, myter, noveller eller romaner.

I 1994 forsøgte Disney sig for første gang med en tegnefilm, der ikke var baseret på noget litterært forlæg men en original idé, nemlig The Lion King. Ved et nærmere eftersyn kan man dog se at filmen har træk, der peger imod William Shakespeares berømte teaterstykke Hamlet.

Opgaven vil starte med en redegørelse for Disney-tegnefilmens udvikling fra de korte historier til de længere feature-film med en beskrivelse af hvordan filmenes dramaturgi ændrer sig.

Dernæst kommer der en komparativ analyse af de to film The Lion King (Disney) og Hamlet (Franco Zeffirelli). Analysen kommer ind på genre, stil, dramaturgi, tematik, samt hvilke filmiske virkemidler der bruges til at beskrive de to films hovedpersoner.

I analysen vil der være en filmisk næranalyse af en central scene fra begge film.

Ved hvert analysepunkt vil det først være The Lion King der kommer under analytisk behandling, og derefter Hamlet.

Efterfølgende vil de dramaturgiske ligheder og forskelle mellem de to film blive taget op i diskussionen. Dette skal være med til at vurdere i hvor høj grad Shakespeares stil påvirkede The Lion King. Der vil også blive vurderet på i høj grad Disney lod sig påvirke af andre elementer end blot Shakespeare.

 

 

Disney-tegnefilmens udvikling

Walter Elias Disney (1901-1966) var som 19-årig en meget værdsat mand ved firmaet Kansas City Slide Co., da han lavede en lang række populære reklametegninger for diverse produkter. Senere kastede firmaet sig over et nyt fænomen i form af reklamefilm. Men Walt Disney tænkte om det kunne lade sig gøre at lave tegnede reklamefilm, derfor fik han fat i sin gamle partner Ub Iwerks (1901-1971). Sammen begyndte de, at undersøge hvilke muligheder der var i forhold til at lave tegnede reklame, samt at finde ud af hvad der var muligt og hvad der ikke var muligt med den teknologi som var til rådighed på dette tidspunkt. Arbejdet skred fremad, og dermed blev Walt Disney grebet af ideen om at sætte tegninger i bevægelse.

 

Walt Disney og Ub Iwerks.

 

Set med nutidens øjne er de fleste af tegnefilmene fra 1920’erne dog ikke særligt imponerende. Ganske vist bevægede figurerne sig, men der blev ikke tænkt særlig meget over historie eller gags. Det var først da Pat Sullivan skabte tegneseriefilmene med Felix the Cat, at Walt så hvor meget man kunne med tegnefilm. Derfor stiftede Walt firmaet Laugh-O-Gram Films, som skulle lave klassiske eventyr som Den bestøvlede kat om til tegnefilm på cirka ti minutter. På trods af at der blev tilføjet moderne aspekter og lidt satire til disse kortfilm, gik firmaet allerede i 1923 konkurs.

 
 

Samme år forsøgte Walt sig med et nyt studie og en ny serie af kortfilm, denne gang i form af Alice in Cartoonland, som var en serie der skulle handle om en rigtig menneskepige der boede i verden af tegnefilm. Det var dog først efter Walts bryllup i juli 1925, at det for alvor gik fremad med serien. Handlingen blev mere klar, og de enkelte gags blev afviklet med en timing, der var mere gennemtænkt og som gjorde det hele mere vellykket. Til tider kunne historien tage så meget overtag, at der næsten ikke var nogen gags. Men som regel kunne Walt holde en god balance mellem historie og gags.

 
 

Da Walt og hans studie i 1927 skabte figuren Oswald the Lucky Rabbit, begyndte de at have fokus på et af elementerne fra dramaturgi, nemlig karakter. For hvor serien om Alice mest af alt var et forsøg på at sammensmelte realfilm med tegnefilm, så blev hovedformålet med serien om Oswald, at have en figur med personlighed, som så kunne være med til at forme historien. Men selvom det gik godt med serien, endte det i 1928 med, at Walt måtte give afkald på Oswald på grund af rettigheder. Derfor skabte Walt sammen med Ub Iwerks den figur, der skulle ende med at blive studiets maskot og en af de mest kendte figurer i tegnefilm, nemlig Mickey Mouse.

 
 

Musen med de runde ører fik sit store gennembrud i kortfilmen Steamboat Willie. Det der gjorde Steamboat Willie til en helt speciel kortfilm, var fordi at det var en af første tegnefilm der havde lyd, som blev synkroniseret til billedet. Tegningerne blev lavet så de kunne passe præcis til den tone eller taktslag, hvor det ville fungere bedst. Steamboat Willie havde dog ikke så meget andet at byde på end de pudsige musikinstrumenter, da der ikke er nogen konkret historie. Kortfilmen blev dog en succes, og senere hen blev lydsiden brugt som en fast del af filmene hos Disney til at fortælle historie og lave gags.

 
 

Den synkroniserede musik i Steamboat Willie var med til at bane vejen til det, der skulle blive den første kortfilm i serien Silly Symphony, nemlig Skeleton Dance. Igen er der tale om en kortfilm, som ikke har nogen konkret historie men masser af gags. Men ideen med Silly Simphony fangede Walts interesse, blandt andet fordi han nu kunne lave en serie, der ikke behøvede at have de samme, gennemgående figurer.

 
 

I Mickey Mouse-kortfilmen The Gorilla Mystery får Disney igen fokus på dramaturgi i form af karakter. Ikke nok med at Mickey Mouse får lov til at spille heltemodig, han får også lov til at spille bange, og igen i Traffic Troubles får han lov til at spille mere utålmodig og udvise temperament end tidligere, hvor han tidligere havde været den glade og optimistiske mus.

 

 

Det var også i disse år Walt Disney besluttede sig for, at hver tegnefilm ville blive et bedre produkt i sidste ende hvis der blev sat en instruktør på. Hvor der førhen havde været mere fokus på gags og sjove påfund, så begyndte opbygning af historien at spille en endnu større rolle.

I 1932 kom endnu en kortfilm, der testede en teknik af som senere hen også blev brugt meget i Disneys fremtid, Flowers and Trees. Denne SillySymphony startede først med at blive lavet i sort/hvid, men da Disney havde sikret sig eneret på det nye Techicolor, blev systemet testet af på denne kortfilm. Historien var ganske simpel, men filmen blev en succes, og farverne blev en fast del Silly Symphony-serien. Farverne blev sidenhen brugt til at lave visuelle scener, der ikke fungerede hvis filmen var i sort/hvid.

 

 

The Old Mill fra 1937 var en kortfilm hvor tegnerne skulle forsøge at skildre dyr på en mere realistisk måde end tidligere i form af både design og adfærd. Man arbejdede også på skildring af regn, vind, lynnedslag, sprøjtning med vand, og refleksioner. Endvidere var det i denne kortfilm at man for første gang testede multiplankameraet, hvor selve kameraet var monteret øverst oppe. Her filmede det så lodret nedad igennem flere lag af glas, og på hvert lag glas lå der så en del af baggrunden, mellemgrunden eller forgrunden, så der på den måde opstod dybde i billedet.

Ganske vist er filmen uden den store handling, men alligevel formår filmen at bruge dramaturgi i form af suspense, da den hurtige klipperytme hen mod klimaks gør det hele mere dramatisk.

 

 

Efter at have haft god succes med to serier af animationskortfilm, begyndte Walt Disney, at tænke over mulighederne i at lave en animationsfilm i spillefilmslængde.

Ingen andre end Walt troede rigtig på ideen, ikke engang hans kone Lillian eller bror/ businesspartner Roy O Disney. Men på trods af et eksploderende budget, fikSnow White and the Seven Dwarfs premiere den 21. december 1937i Los Angeles i Carilifornien, og fik gode anmeldelser. På denne film kan man også se, at dramaturgien for alvor er sat i højsædet, da den har elementer som karakter, konflikt, plot og suspense, som alt sammen er en del af filmens dramaturgi.

 
Walt Disney til premieren på 'Snow White and the Seven Dwarfs'.
 

Nu da den første tegnefilm i spillefilmslængde var blevet færdiggjort, og oven i købet blevet en stor succes, var det på tide at eksperimentere mere med den lange tegnefilm. Med de lange animationsfilm begyndte man i studierne hos Disney også, at turde mere end med kortfilmene, hvilket bl.a. kan ses i Walt Disneys næste tegnefilm Pinocchio.

På mange måder er Pinocchio bedre fortalt og langt mere intens end Snow White. Dette skyldes blandt andet at de dramaturgiske elementer igen påvirker filmen, bl.a. i form af konflikt, suspense og karakter som alt sammen er godt udtænkt. Dette ses ved eksempelvis i form af de mange dramatiske scener, samtidig med at hovedpersonen er en man identificere sig med.

 

 

Op gennem årene har Disney benyttet sig af den nyeste teknologi, taget den til sig og benyttet sig af den i deres animationsfilm, for at kunne gøre historien bedre.

F.eks. i The Great Mouse Detective (1986) blev den nyeste computerteknologi brugt i filmens klimaks, hvilket gjorde det muligt at få kameraet til at bevæge sig på måder som ikke kunne lade sig gøre førhen.

Det mere bevægelige kamera i tegnefilmene gjorde, at filmene kom op på samme niveau som realfilmene. De nye kamerabevægelser blev sidenhen også brugt til at skabe suspense.

 

 

I de senere år har Disney også lavet tegnefilm med mange af dramaturgiens elementer, bl.a. i form af konflikt, set up og pay off, samt plot og præmis. Og specielt det sidste var noget der kom i fokus, da Michael Eisner blev CEO for Walt Disney Co i 1984. Eisner havde nemlig det koncept, at en films tema og plot skulle være så oplagt og så enkelt, at det kunne fyres af på én sætning. Med dette i forsædet lykkedes det at give Disney-tegnefilmene en ny storhedstid med The Little Mermaid, Beauty and the Beast, Aladdin og i 1994 toppede det hele med The Lion King.

 

I forhold til udvikling fra de korte historier til de længere feature-film ses, at det i første omgang var et spørgsmål om, at få sig etableret og vise at man kunne kan sit grej. Efterfølgende har det drejet sig om, at bruge de tilgængelige teknikker og bruge dem til deres yderste, da teknikkerne er med til at påvirke historien, og en god historie gør at dramaturgien bliver bedre. Men hvor det i starten var i kortfilmene man testede nye teknikker, gik senere også over i de lange tegnefilm i små stykker for at se hvordan det ville se ud i en større sammenhæng. I takt med at erfaringerne på de længere feature-film også blev flere, blev filmene også bedre da man fik en bedre forståelse for, at benytte sig af dramaturgi.

 

I næste del vil der komme en komparativ analyse af de to film The Lion King (Disney) og Hamlet (Franco Zeffirelli).


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney & Shakespeare: Del 3

I december 2013 skrev TheDisneyFan sin SRP-opgave, hvor han sammenlignede Disneys 'Løvernes Konge' med William Shakespeares 'Hamlet'. Her er tredje og sidste del af opgaven.

Disney & Shakespeare: Del 2

I december 2013 skrev TheDisneyFan sin SRP-opgave, hvor han sammenlignede Disneys 'Løvernes Konge' med William Shakespeares 'Hamlet'. Her er anden del af opgaven.

Se de første billeder fra videospilsfilmen "Wreck-It Ralph"

Disney har udsendt de første egentlige billeder fra videospilsfilmen "Wreck-It Ralph" hvor vi får det første kig på Ralph.

Disney genudgiver flere klassikere i 3D

3D-udgaven af Disney-klassikeren 'Løvernes Konge' er nu blevet en så stor succes, at Disney og Pixar har besluttet at finde flere film fra arkiverne og give dem en 3D-behandling.

Løvernes Konge får comeback i 3D-biografer

17 år efter at en af Disney's mest elskede tegnefilm fik premiere, får den nu lov at vende tilbage. Denne gang i fantastisk 3D. "Løvernes Konge" har netop haft repremiere i USA og biografindtægterne har allerede overgået alle forventninger.

Trailer til Løvernes Konge i 3D

Løveungen Simba og vennerne Timon og Pumba kan selv efter 17 år stadig få folk i biografen. Disney har relanceret deres nyklassiker fra 1994, "Løvernes Konge" i en 3D version der nu på anden uge bliver vist i de amerikanske biografer. Se traileren her.