Disney & Shakespeare: Del 2

Baggrund
I december 2013 skrev TheDisneyFan sin SRP-opgave, hvor han sammenlignede Disneys 'Løvernes Konge' med William Shakespeares 'Hamlet'. Her er anden del af opgaven.

I december 2013 skrev TheDisneyFan sin SRP-opgave, hvor han sammenlignede Disneys 'Løvernes Konge' med William Shakespeares 'Hamlet'. Her er anden del af opgaven.

Komparativ analyse

Genre 

The Lion King er først og fremmest en familiefilm, da alle aldersgrupper vil kunne få noget ud filmen. Mens børnene mest af alt vil nyde de sjove karakterer og sangene, så vil de voksne have nemmere ved at fortolke og finde de mange temaer som filmen tager op. Hamlet derimod henvender sig til det voksne publikum da historien er mere alvorlig og dialogen i filmen sprogligt ikke henvender sig til børn.

Når man taler om genre kan man også sige, at The Lion King er en musical, som er karakteriseret ved at historien fortælles gennem sange og at disse sange bruges til at fortælle hvad karaktererne føler og fortælle hvem de er som personer. At filmen kan betegnes som en musical ses allerede i starten af filmen, da de første 3-4 minutter af filmen udelukkende udspilles i sang i form af sangen Circle of Life. Et enkelt sted i Hamlet udtrykker en af karaktererne sig ved hjælp af en sang. Sangen er med til at illustrere Ophelias galskab, uden at det dog bliver at sammenligne med musicalgenren.

Under genre er Hamlet frem for alt et drama, som er karakteriseret ved at instruktøren forsøger at finde alvoren frem og lade dette være omdrejningspunktet i filmen. I Hamletkan dette bl.a. ses i den måde historien bliver fortalt på i form af meget få til slet ingen komiske indslag. At filmen er et drama giver også god mening, da William Shakespeares skuespil om Hamlet er en tragedie som er en genre under drama, hvilket man også kan se på skuespillets oprindelige titel The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark. En musical vil ofte ligeledes have dramatiske højdepunkter som har stor betydning for hele historien. Dette ses i LionKing tidligt i fortællingen da Mufasa dør.

Men Hamlet går også under genren romantik, i og med at kærligheden udtrykkes på flere planer. Prins Hamlet udtrykker blandt andet sin kærlighed for Ophelia til hendes begravelse, 1time og 45 minutter inde i filmen, med ordene I lov'd Ophelia. Forty thousand brothers could not with all their quantity of love make up my sum.”

Endvidere viser han sin kærlighed for sin far, da han er fast besluttet på at dræbe sin onkel.

Musicalgenren har ligeledes ofte romantiske elementer, og i Lion King ses dette eksempelvis da Nala og Simba som voksne møder hinanden efter mange års adskillelse, hvor alle har troet at Simba var død.

 

Stil

Skal man sætte ord på stilen i The Lion King er den først og fremmest lys, fantasifulde, hjertevarm, varm og finurlig, men filmen har sine barske og mere dystre øjeblikke.

At filmen har en lys stil skyldes allerførst karakterer som Zazu, Timon og Pumba, som er med til at give filmen humor ved deres opførsel og sarkastiske kommentarer samt det indbyrdes forhold der er mellem Timon og Pumba. Med den mere lyse fortælling, bliver filmen i stand til at fange børnene uden at den bliver alt for uhyggelig, og samtidig bliver der balanceret imellem det sjove og det dramatiske. Det lyse giver sig ligeledes til udtryk ved filmens lykkelige slutning hvorved udtoningen giver det seeren ønsker.

Det fantasifulde ligger især i, at filmens persongalleri er talende dyr. På trods af at det er dyr er de menneskeliggjorte med personlige karakteristika, som gør at seeren kan identificere sig med karaktererne. Hjertevarmen kommer til udtryk i form af eksempelvis forholdet mellem Simba og Mufasa, som er et far-søn forhold mange selv kan relatere til.

 
 

Stilen i Hamlet derimod er mere barsk, paranoid og dyster.

Det barske i filmen kommer til udtryk i form af de mange mord, der finder sted i løbet af filmen.

Det paranoide ses blandt andet igennem Polonius da han er bange for at Prins Hamlet vil udnytte Ophelia. Ligeledes begynder Claudius at blive paranoid, da han bliver mere eftertænksom omkring mordet på sin bror, og begynder mere og mere at håbe at sandheden aldrig bliver kendt.

Hamlet viser den dystre side da han møder sin far i spøgelsesskikkelse og scenen er optaget i næsten mørke og seeren får en fornemmelse af at der gemmer sig noget i krogene.

Hamlet har også en mere teatralsk stil over sig, hvilket blandt andet viser sig via de mange monologer Prins Hamlet har undervejs, som skal være med til at vise, hvad han tænker. Det er her tydeligt at man har bevaret den stil som ellers findes i teaterstykker og ført den direkte over i filmen.

Stilmæssigt ligger de to film langt fra hinanden. Hvor der i Lion King er skabt en balance mellem humor og drama er der i Hamlet meget få humoristiske elementer.

Der er barske og dystre elementer i begge film i form af drab dog med langt flere i Hamlet og hvor det dystre dominerer i Hamlet bliver det udelukkende brugt i mindre omfang til at skabe stemninger i Lion King.

Dramaturgi
 
 

· Karakter

Hvis man tager en række af karaktererne fra de to film og sammenligner dem med hinanden, kan man se at der er ting der går igen.

 

Hovedpersonen i begge film er en prins, som mister sin far, den forhenværende konge over riget. Begge prinser ender også med at kæmpe mod sin onkel. Men hvor det i Hamlet er Prins Hamlet selv der giver onkelen nådestødet, så er det i Lion King ikke Simba der dræber Scar endeligt men derimod hyænerne.

Både Simba og Prins Hamlet må også kæmpe hver sin moralske kamp. Simba må lære at træde i karakter, tage sin plads som den retmæssige konge og ikke flygte fra sin fortid og ansvar.

Prins Hamlet kæmper til gengæld en kamp om hvorvidt han skal dræbe sin onkel, samtidig med at han prøver at holde sig selv fra at begå selvmord.

 
 

Skurkene i de to film, Scar og Claudius, er også to karakter der har en række lighedspunkter. I begge historier er de den onde onkel, som dræber sin egen bror, kongen, og efterfølgende overtager magten i kongeriget.

Men hvor man ikke er et sekund i tvivl om, at Scar er filmens skurk, så er man i starten i tvivl om hvorvidt Claudius er ond eller ej. Scar udtrykker allerede fra det øjeblik vi møder ham, hvor jaloux han er over at han aldrig bliver konge. Derimod starter Claudius ud som en mere sympatisk og rar karakter, da han er åben overfor at Laertes rejser til Frankrig, og samtidig prøver han i starten af filmen, at være en god faderfigur for Prins Hamlet.

 

Timon fra The Lion King er et godt eksempel på, at Disney er blevet påvirket af Shakespeare, da han har karaktertræk fra flere af Shakespeares værker.

En komisk version af filosofien i Shakespeares Timon of Athens kommer ind i The Lion King gennem surikaten Timon, der lærer Simba; "When the world turns its back on you, you turn your back on the world".

Mens Shakespeares tragiske helt indtager denne holdning ved at rejse fra Athen og forbande sine venner, så overbringer Disneys Timon denne besked på en opmuntrende måde, som et middel til at få Simba til at glemme sine bekymringer. En anden lighed er, at Disneys Timon ligesom Falstaff til Prins Hal i 1 Henry IV, bliver en erstatning for den far Simba har mistet. Timon er også ligesom Falstaff, idet han ikke har nogen hukommelse eller sans for tid. Han handler mere i nuet, og citerer endda Shakespeare i sangen Hakuna Matata, som indeholder ordene What’s in a name? som kan høres i balkonscenen fra Romeo and Juliet.

 
 

· Plot

De to film har ligeledes en række ligheder når man kigger på plottet. I begge film bliver kongen slået ihjel af sin bror og den del af plottet får i begge film stor betydning for det videre forløb i filmen.

Den afdøde konge dukker i begge film op i form af et spøgelse, og taler til sin søn.

Mufasa fortæller Simba at han skal indtage sin plads i livets kredsløb, og samtidig skal han huske hvem han er. Prins Hamlets far fortæller ham, at han skal hævne sig ved at dræbe sin onkel, og at han skal huske sin far.

Hovedperson i begge film bliver også på den ene eller anden måde sent væk fra sit kongerige. I The Lion King overbeviser Scar Simba om at flygte væk efter Mufasas død, mens Claudius overbeviser Prins Hamlet om at tage til England, og i begge tilfælde har onkelen en forventning til at prisen ikke vender tilbage i live. I begge tilfælde handler det om magt til enten at overtage tronen eller forblive på den.

 

· Set up og pay off

Et eksempel fra Lion King er da Scar ved ”et uheld” fortæller at der er en elefantkirkegård udenfor løvernes kongerige idet han ved det vil gøre Simba nysgerrig.

Da Simba og Nala så efterfølgende er på vej væk fra elefantkirkegård, efter at Mufasa reddede dem fra hyænerne, kører kameraet over til Scar der gemmer sig ved en klippe. Som seere finder vi nu ud af, at det var med vilje at Scar fortalte om kirkegården.

Under scenen med de bissende gnuer, er der et tidspunkt hvor Scar skubber Mufasa ud over klippeskrænten.  Seeren ved at det er Scar der er morderen og ikke Simba, som selv tror han er skyld i Mufasa død. Først i filmens klimaks, hvor voksne Simba hænger ud over klippeskrænten, finder han ud af at det i virkeligheden var Scar der dræbte Mufasa.

Da Claudius og Laertes planlægger hvordan de skal dræbe Prins Hamlet, finder vi som seere ud af at de i al hemmelighed forgifter vinen og spidsen på Laertes sværd. Pay off kommer så da Gertrude drikker af vinen og under sin langsomme død når at fortælle at det var på grund af vinen.

 

· Suspense

Suspense i The Lion King ses meget tydeligt i scenen med de bissende gnuer. Her er krydsklipning, tidsforlængelse, og underlægningsmusik med til at forøge spændingen.

Ved den endelige kamp mellem Simba og Scar er det igen den varierende brug af slowmotion, hurtig klipperytme og underlægningsmusik der med til at gøre scenen langt mere dramatisk.

I Hamlet opstår der suspense da kongens spøgelse dukker op. Inden da har vi fået at vide, at spøgelset ikke har sagt noget, ifølge vagterne. Suspensen opstår ved, at vi som seere ikke ved hvad spøgelset vil, og samtidig frygter vi det værste vil ske, da Hamlet følger efter ånden af sin far.

Et andet øjeblik med suspense i filmen er Hamlets kamp mod Laertes.

Her kommer suspensen, da man som seere kender til Claudius og Laertes plan med at forgifte Hamlet. Under kampen stiger spændingen, da man håber på at Hamlet overlever, og samtidig tænker man om han når at hævne sin fars død inden han selv dør.

 

Tematik

Hvis man kigger på tematikken kan man se, at The Lion King tager en lang række temaer op. Bl.a. kærlighed, forfulgt af fortiden, livets kredsløb og forholdet imellem far og søn. Kærligheden kommer for alvor til udtryk, da sangen Can you feel the love tonight bliver sunget, hvor Simba og Nalas kærlighed til hinanden begynder at blomstre. Samtidig har Simba også en stor kærlighed for sin far, da han først mod sin egen vilje tager tilbage til kongerriget, for at gøre som hans far siger.

Temaet med at blive forfulgt af fortiden er i denne film et tema, der dukker op i form af, at voksne Simba stadig efter alle disse år har skyldfølelse over sin fars død. Plus at Simba selv siger; going back means I'll have to face my past. I've been running from it for so long.” er med til at vise at han har haft problemer med fortiden.

Livets kredsløb er et af de mest centrale temaer i The Lion King, hvilket man får en fornemmelse af allerede i starten med sangen Circle of Life. Teamet bliver efterfølgende taget op flere gange, da Simbas far Mufasa nævner livets kredsløb to gange mere i løbet af filmen. Filmen slutter ligeledes med en kortere version af Circle of Life.

Forholdet imellem far og søn bliver i Lion King udtrykt i form af de scener hvor Simba og Mufasa er sammen i første halvdel af filmen, hvor det tydeligt ses, at de har et stærkt forhold til hinanden. F.eks. da Mufasa fortæller Simba om livet som konge er Simba meget interesseret i det hans far fortæller ham. Senere fortæller Simba, at han bare ønskede at være lige så modig som sin far, da faderen ikke udtrykker sin frygt, hvilket viser at Simba ser sin far som et idol. I samme scene fortæller Mufasa, at han var bange for at miste sin søn, hvilket viser han er en far der holder rigtig meget af sin søn. Igen senere er det Mufasa, der haster af sted for at redde sin søn fra de flygtende gnuer.

Hamlet tager temaer op som liv og død, kærlighed, forfulgt af fortiden, forholdet imellem far og søn og hævntørst.

Temaet om liv og død dukker op under Prins Hamlets monolog To be, or not to be, hvor han diskuterer om det er bedst at leve eller dø. Samtidig snakker han meget om sin undren omkring døden, da ingen ved hvad der sker efter døden.

 

 

Kærligheden er til stede i form af den kærlighed, som Prins Hamlet har for Ophelia og sin far. I dette tilfælde er det dog tragisk kærlighed, da alle dør før de kunne få lov til at have noget rigtig tid sammen.

Hævntørsten er et tema der dukker op på flere tidspunkter i løbet af filmen. Først og fremmest er der Prins Hamlet, som ønsker hævn for sin fars død. Senere i filmen er det Laertes der får hævntørst, da Claudius forsikrer ham om at Prins Hamlet er skyld i Polonius død og grunden til at Ophelia blev gal og efterfølgende døde.

Temaet med at blive forfulgt af fortiden hænger i denne film meget godt sammen med temaet om hævntørst, da det er minderne om den døde far, der får Prins Hamlet til at planlægge hvordan han vil dræbe onkel Claudius. Det er også her at temaet om forhold imellem far og søn kommer frem, da Prins Hamlet viser sin glæde og kærlighed for sin far, da han bliver opsat på at opfylde sin fars sidste ønske, ved at hævne ham.

Far og søn-temaet er mere i fokus i Lion King end i Hamlet, da Hamlets far er død allerede i starten af filmen, mens Mufasa først dør i midten af Lion King. At Mufasa først dør midten af filmen, er også med til at gøre forholdet mellem ham og Simba meget stærkere end forholdet mellem Prins Hamlet og hans far.

 

Anslag

I begge film starter vi ud med et establishing shot, så vi er ikke i tvivl om hvor handlingen foregår. Derefter får man i filmene en række indstillinger, hvor der ikke er nogen dialog, men hvor der alene ved hjælp af billedsiden og musik vises location, som gør at vi som seere får et bedre indtryk af hvor vi befinder os og hvilken type historie vi kan forvente.

 
 

Filmiske virkemidler til at beskrive hovedpersonen

Kameraets perspektiver er blandt andet med til at beskrive Simba som person. F.eks. da Simba får skæld ud af Mufasa, og senere da Scar beskylder ham for at have dræbt Mufasa, ses han fra fugleperspektiv. Perspektivet medfører at Simba ser endnu mindre ud i forhold til de voksne løver, der ses fra et frøperspektiv.

Hen mod slutningen på filmen, da Scar er trængt op i en krog på toppen af klippen ses Simba fra et frøperspektiv, og Scar et fugleperspektiv, hvilket er med til at vise at magtfordelingen har ændret sig mellem de to. Da Simba efterfølgende bestiger Pride Rock og til sidst brøler ud over sit kongerige ses han igen fra frøperspektiv, som sammen med hans brøl skal være med til at vise at han endelig har fået magten.

Et andet virkemiddel der bruges til at beskrive Simba er i form af symbolik. 22 minutter og 40 sekunder i filmen ser man Simbas lille pote i fodsporet af Mufasa store pote. Dette viser, at Simba har lang vej endnu før han kan blive konge, samt at der skal meget til før kan han ”passe sin fars sko”.

 

I Hamlet bruges også perspektiver til at beskrive hovedperson. 41 min. inde i filmen ser vi Prins Hamlet i et bibliotek hvor han sidder på en høj hylde og læser og lader som om han er vanvittig. Her bliver han sat i frøperspektiv, mens Polonius ses fra et fugleperspektiv. At Polonius ses i fugleperspektiv får ham til at se lille og svag ud, men det er også med til at fremstille ham mere uvidende end Prins Hamlet, da han ikke er klar over at hovedpersonen kun lader som om at han er blevet vanvittig.

Da Prins Hamlet er dødende hen mod slutningen af filmen se vi ham fra et fugleperspektiv, hvilket underbygger sikkerheden om at han er svag, og at døden er nært forestående.

Endnu en ting der er med til at beskrive hovedperson i Hamlet, er den måde lydsiden bliver brugt. F.eks. under Hamlets monologer, hvor han er den eneste vi ser til stede i scenen, er det kun hans dialog der høres. Ved at bruge lyden på denne måde bliver seeren mere fokuseret på det han siger, og man får en bedre forståelse for hvad han føler som person.

45 min og 31 sek. inde i filmen laver kameraet en længere rotation rundt om Hamlet og Ophelia, men man kan hele tiden se Hamlets ansigt. Dette viser at han lever sig ind i rollen som sindssyg, og som tilskuere tror virkelig på at han er vanvittig. I begge film bruges perspektiv således som filmisk virkemiddel.

 

 
 

Filmisk næranalyse

Fra The Lion King har jeg valgt scenen med de bissende gnuer, som starter cirka 31 minutter og som slutter 34 minutter inde i filmen, da det er en scene som benytter sig af en lang række filmiske virkemidler.

Under hele scenen bruges der underlægningsmusik samt kor, som er med til at gøre scenen mere dramatisk.

Man ser Simba på lang afstand, men via en chok zoom kommer vi så tæt på Simba, at man kan se hvor chokeret han er, og som seere bliver vi lige så chokerede.

Der bliver brugt en last minute rescue klippeform, da der klippes imellem Simba der forsøger at undgå gnuerne og Mufasa der løber af sted for at redde ham.

Der klippes imellem Simba og de flygtende gnuer, som gør at der opstår suspense.

Da Mufasa springer væk fra gnuerne og op på klippen, kommer der tre hurtige indstillinger lige efter hinanden, som er med til at skabe action.

Da Mufasa hænger ud over klippen og Scar skal til at slippe sit greb på ham, da fades lyssætningen omkring Mufasa ned i et-to sekunders tid, mens hans øjne til gengæld forbliver lysende og klare. Her indser Mufasa selv, og via billedsiden indser seerne også, at han skal dø, så slukkes lyset. Men samtidig forbliver øjne lyse, som skal være med til at indikere at han ser det klart. Faldet foregår i slowmotion, og da vi klipper videre til Simba får chok-zoom ud fra Simbas ansigt, som er med til at underbygge det store chok som han får, hvilket også gælder seerne.

 
 

Ved Hamlet har jeg valgt kampen mellem Prins Hamlet og Laertes, som starter 1t 54min og 46 sek og som slutter 2t 6min og 38 sek i filmen.

Lige inden hver omgang af kampen begynder høres noget hornmusik, der i dette tilfælde er synkron musik, da man forinden kampen har set en gruppe af musikere spille på nogle horn i takt med at kongen og dronningen træder ind i salen.

Under kampen er der brud på 180 graders reglen, som i starten er med til at skabe forvirring. Da kameraet hele tiden vender tilbage til den side man startede på holdes overblikket, og i takt med at vi som tilskuere ser flere brud på 180 graders reglen i scenen, opleveres bruddene mindre problematiske.

Efter at Gertrude har drukket af den forgiftede vin, og kampen fortsætter, opstår der en krydsklipning, hvor man på skift ser på Gertrude og kampen mellem Hamlet og Laertes. Der er altså tale om to handlingsforløb der foregår i den samme scene, hvilket er med til at gøre hele scenen mere spændende.

Da Gertrude opdager at vinen var forgiftet, spilles underlægningsmusik der i dette tilfælde er asynkron, som er med til at underbygge suspensen i scenen. Underlægningsmusikken stopper, da Hamlet bliver ramt af det forgiftede sværd, og at musikken fades ud lige der er med til at indikere at Hamlets liv også langsomt fades ud.

Da Hamlet kan mærke at giften spredes ud i hans krop bliver han set fra et fugleperspektiv, som er med til vise at han er svag og har ikke langt igen.

Med en zoom ud får vi et overblik over hele salen, og ser alle de døde samt undersåtterne der nu står uden konge og dronning. Alle ses fra fugleperspektiv, hvilket viser at alle står fortabte tilbage og ikke ved hvad de nu skal gøre.

 

Nedenunder ses et uddrag af den valgte scene.

 

I næste og sidste del vil analysen blive taget op til diskusion om hvorvidt, at Shakespeares stil rent faktiskt påvirkede Disneys film.


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney & Shakespeare: Del 3

I december 2013 skrev TheDisneyFan sin SRP-opgave, hvor han sammenlignede Disneys 'Løvernes Konge' med William Shakespeares 'Hamlet'. Her er tredje og sidste del af opgaven.

Disney & Shakespeare: Del 1

I december 2013 skrev TheDisneyFan sin SRP-opgave, hvor han sammenlignede Disneys 'Løvernes Konge' med William Shakespeares 'Hamlet'. Her er første del af opgaven.

Se de første billeder fra videospilsfilmen "Wreck-It Ralph"

Disney har udsendt de første egentlige billeder fra videospilsfilmen "Wreck-It Ralph" hvor vi får det første kig på Ralph.

Disney genudgiver flere klassikere i 3D

3D-udgaven af Disney-klassikeren 'Løvernes Konge' er nu blevet en så stor succes, at Disney og Pixar har besluttet at finde flere film fra arkiverne og give dem en 3D-behandling.

Løvernes Konge får comeback i 3D-biografer

17 år efter at en af Disney's mest elskede tegnefilm fik premiere, får den nu lov at vende tilbage. Denne gang i fantastisk 3D. "Løvernes Konge" har netop haft repremiere i USA og biografindtægterne har allerede overgået alle forventninger.

Trailer til Løvernes Konge i 3D

Løveungen Simba og vennerne Timon og Pumba kan selv efter 17 år stadig få folk i biografen. Disney har relanceret deres nyklassiker fra 1994, "Løvernes Konge" i en 3D version der nu på anden uge bliver vist i de amerikanske biografer. Se traileren her.