Blandt de få navne der indtil videre er blevet tilknyttet Big Hero 6, kan der nævnes Jamie Chung (Tømmermænd i Thailand) og Maya Rudolph (Brudepiger).
Mens Rudolphs rolle endnu ikke er afsløret, så er det kommet frem at Chung skal lægge stemme til GoGo Tomago. Det betyder så, at Chung skal bekæmpe forbrydere sammen med komikeren T.J. Miller (Overscoring), der har fået rollen som Fred/Fredzilla.
Big Hero 6 handler om robotteknologen Hiro Hamada, der pludselig ender midt i et en ondsindet plan om at ødelægge byen San Fransokyo. Hiro slutter sig sammen med et hold af superhelte for at redde nationen.
Filmen bliver instrueret af Don Hall (Peter Plys fra 2011) og Chris Williams (Bolt), mens Roy Conli (To på flugt) fungere som producer.
Filmen rammer de amerikanske biografer den 7. november, mens det i Danmark først bliver den 5. februar 2015.
Kilde: flickeringmyth.com, imdb.com, kino.dk