Disney udgiver måske en trailer til 'Star Wars 7' i år

Nyheder
Den syvende 'Star Wars'-film får først premiere om 14 måneder, men de utålmodige fans kan som en lille trøst måske forvente at se en trailer til filmen allerede inden udgangen af 2014.

Mens produktionen af Star Wars: Episode VII  begynder at  lakke mod enden, afslører en ny rapport at en trailer allerede er blevet klippet sammen til det længe ventede sci-fi eventyr. Og komponisten John Williams er efter sigende sat til at indspille ny musik til denne trailer den 15. november. Her er hvad en kilde tæt på John Williams havde at sige:

"En pålidelig kilde har netop fortalt, at John Williams har modtaget en trailer fra J.J. Abrams mandag den 20. oktober. John Williams har allerede skrevet ny 'Star Wars'-musik, som skal ledsage traileren. Dette nye stykke musik vil blive optaget den 15. november i Los Angeles med fuldt orkester. Det skal dog stadig afgøres om underlægningsmusikken skal indspilles i London på grund af komponistens høje alder. En 14 timers flyvetur til LA er ikke så godt for en mand på 82. Alt dette er en hemmelighed, og denne besked vil blive slettet inden længe."

John Wiliiams

For visse personer kommer det ikke som den store overraskelse, at en trailer er ved at blevet klippet sammen. For to uger siden sagde producer Kathleen Kennedy nemlig, at filmen vil være filmet færdig om tre uger, hvilket betyder at de sidste optagelser vil komme i kassen i denne uge. Produktionen af Star Wars VII begyndte den 15. maj i Abu Dhabi, dog fandt de fleste af optagelserne sted i Pinewood Studios i London.

Billede fra optagelserne af den kommende af 'Star Wars'-film.

Men selv hvis der skulle være en færdigredigeret trailer klar meget snart, så vides det endnu ikke hvornår den vil blive offentliggjort. Der har været snak om, at Disney måske vil vise traileren sammen med Into the Woods, som rammer de amerikanske biografer 25. december. Men snakken har også kørt på om traileren først ser dagens lys ved Super Bowl til næste år.

Star Wars: Episode VII rammer de danske biografer den 17. december 2015, og blandt de medvirkende kan der nævnes John Boyega, Daisy Ridley, Carrie Fisher, Harrison Ford, Mark Hamill, Domhnall Gleeson og Lupita Nyong'o. Filmen bliver instrueret af J.J. Abrams.

Kilde: movieweb.com


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney laver forlystelsesparker om Star Wars

I weekenden løb Disney-messen "D23 Expo" af stablen i L.A., og her var en af de største nyheder at Disney ikke ét, men hele to nye Star Wars lande.

Helt ny trailer til 'Den gode dinosaur'

Pixar er nu klar med en helt ny trailer til deres kommende animationsfilm, 'Den gode dinosaur', der fortæller om venskabet mellem en 21 meter høj dinosauer og en dreng.

Første trailer til 'Zootopia' er klar

I går var Disney klar med det første 3D-animerede billede til deres kommende animationsfilm 'Zootopia'. I dag er Disney så klar med den første trailer til filmen.

Ny lang trailer til 'Tomorrowland'

Disneys 'Tomorrowland' får verdenspremiere om en måned, og mens vi venter kan vi nyde den nyeste trailer som Disney netop har udgivet.

Ny teaser-trailer til 'Star Wars: The Force Awakens'

Efter lang tids venten blandt fans, er Disney og Lucasfilm endelig klar med en ny teaser-trailer til 'Star Wars: The Force Awakens'. Se den her.

Traileren til "Star Wars: The Force Awakens" er landet

Disney og Lucasfilm har offentliggjort den første trailer til deres kommende "Star Wars"-film, nemlig den længe ventede "Star Wars: Episode VII - The Force Awakens".