Allerede til næste år kan man se fremtil to Marvel-film. Først og fremmest kommer den længe ventede fortsættelse til The Avengers fra 2012, The Avengers: Age of Ultron, som får dansk premiere den 30. april 2015.
Nedenunder kan man få et lille indblik i hvad der kommer til at ske i The Avengers: Age of Ultron.
Efter gensynet med The Avengers kan man se frem, til at skulle møde en helt ny superhelt. Hans navn er Ant-Man, og han bliver spillet af Paul Rudd (som ses på billedet forneden).
Ant-Man instureres af Peyton Reed, og kan ses i biograferne fra 17. juli 2015
I 2016 kommer så den trejde film med Captain America i fokus, Captain America: Civil War, som får dansk premiere den 5. maj.
Captain America: Civil War er efter sigende baseret på Civil War-tegneseriehæfterne, hvor Iron Man og Captain America skal op imod hinanden, da en ny lov tvinger superheltene til at oplyse deres identitet til regeringen.
I november 2016 kan Marvel endnu en gang præsentere en ny superhelt, og denne gang er der tale om Doctor Strange.
Joaquin Phoenix var først i snak om at skulle spille hovedrollen, men han takkede nej, da han ikke var begejstret for Marvels såkaldte multi picture deals, der binder skuespillerne til flere film. Så nu er Benedict Cumberbatch, som de fleste nok kender fra serien Sherlock, i de endelige forhandlinger om rollen.
I 2017 kan vi se frem til hele tre Marvel-film. Den første af de tre bliver et glædeligt gensyn med Star Lord og company i Guardians of the Galaxy 2, som får premiere den 5. maj 2017.
Den 28. juli 2017 møder vi endnu en gammel ven, og denne bliver det Thor i filmen Thor: Ragnarok.
Men 2017 bliver ikke kun et år hvor man kan møde gamle kendinge, der bliver også tid til at skulle møde superhelten Black Panther. I hovedrollen som den afrikanske nationalleder, der får superkræfter, finder man Chadwick Boserman.
Efter alle disse film er The Avengers endnu en gang klar til at redde verden, men denne gang bliver spændingen trukket ud, da historien bliver delt op i to. Første del af The Avengers: Infinity War er klar i biograferne i maj 2018, mens anden del er klar præcis et år senere.
Udover at første del af The Avengers: Infinity War får premiere i 2018, så bliver det også det år hvor man kan møde to nye Marvel-universer. Flere har spekuleret på om der ville komme en stand-alone-film med Scarlett Johanssons Black Widow i hovedrollen, men nu får vi lov til at stifte bekendtskab med Carol Danvers, der i tegneserieforlægget besidder overmenneskelig styrke, hurtighed, udholdenhed, en sjette sans samt evnen til at flyve.
I slutningen af 2018 er Marvel klar med filmen Inhumans, som der ikke vides så meget om på nuværende tidspunkt.
Kilde: blogs.disney.com, filmz.dk, kino.dk