'Toy Story 4' er på vej

Nyheder
Da 'Toy Story 3' fik premiere i 2010 sagde Pixar, at det var slut med at lave 'Toy Story'-film, men nu er det blevet bekræftet at en fjerde film er på vej.

Filmen er sat til at ramme de amerikanske biografer den 16. juni 2017, og vil blive skrevet af Rashida Jones og Will McCormack, som sammen skrev manuskriptet til Celeste and Jesse Forever. Historien blev dog udtænkt af nogle af Pixars mest kreative hoveder; John Lasseter, Andrew Stanton (Find Nemo og WALL-E), Pete Docter (Monsters Inc. og Op), og Lee Unkrich (Toy Story 3).

Bob Iger, der afslørede nyheden sent torsdag eftermiddag, sagde intet om hvorvidt Tom Hanks, Tim Allen, Joan Cusack, Wallace Shawn eller nogen af de andre skuespillere ville genoptage deres respektive roller.

Se også det nyeste afsnit af "D Update", hvor du kan se nogle af de sjove hemmelige henvisninger i Pixars film:  http://www.tellymo.dk/episode/ahmwhy1r6y

Tim Allen og Tom Hanks sammen med deres alteregoer til 'Toy Story 3'-premieren.

Fans har reageret på nyheden med en del usikkerhed, idet der på de sociale medier er blevet udtrykt stor skeptisk omkring filmen. De fleste mennesker, herunder mange inden for Pixar, følte at Toy Story 3 var en perfekt afslutning til en elsket trilogi, og er derfor noget tøvende overfor hvad som helst der kan ødelægge denne arv.

John Lasseter har i en erklæring forsøgt at berolige folks nerver: "Vi elsker disse karakter, så meget, at de er ligesom familie til os", skrev han. "Vi ønsker ikke at lave noget med dem, medmindre det lever op til eller overgår, hvad der er sket forinden."

Han har erkendt, at Toy Story 3 "sluttede Woody og Buzz's eventyr med Anders så perfekt, at vi i lang tid ikke engang talte om at lave endnu en 'Toy Story'-film. Men da Andrew, Pete, Lee og jeg kom op med denne nye idé, kunne jeg bare ikke stoppe med at tænke på den. Det var så spændende for mig, så jeg vidste at vi var nødt til at lave den film - og jeg ønskede at instruere den selv."

Bob Iger og John Lasseter til premieren på 'Toy Story 3' i 2010.

Efter Toy Story 3 fik premiere i 2010 er Woody, Buzz og resten af slænget ikke gået helt i glemmebogen. Figurene har optrådt i en række kortfilm og tv-specials, som viser hvordan deres tilværelse er efter at Anders gav dem til den lille pige Bolette.

Den første af disse kortfilm var Hawaiian Vacation fra 2011, som blev vist i biograferne sammen med Biler 2. Samme år blev kortfilmen Small Fry vist sammen med The Muppets, og da Find Nemo fik 3D-repremiere i 2012 var det sammen med kortfilmen Partysaurus Rex.

Sidste år blev det så til en 20 minutter lang tv-udsendelse. I Toy Story of Terror fulgt Woody, Buzz, Jessie og resten af slænget forsvinder på et skræmmende hotel under en familietur.

Igers udmelding er potentielt gode nyheder for folk der elsker af Toy Story, men også potentielt nervøs skabende nyheder for investorer i selskabet, hvilket formentlig er grunden til at han valgte at afsløre det via en Skype-forbindelse og ikke til en fanforsamling.

Lige siden The Walt Disney Company købte Pixar for mere end 7,4 mia. dollar, har John Lasseter overvåget en ny storhedstid hos Walt Disney Animation Studios med blockbustere som To på flugtVilde Rolf og Frost.

John Lasseter, der er sat til at insturere Toy Story 4, har ikke instrueret en film selv siden Biler 2 fra 2011. I marts afslørede Iger at Biler 3 var under udvikling, og selvom ingen udgivelsesdato blev sat, så forekommer det nu usandsynligt at Lasseter skal være insturktør på denne film, medmindre den først får premiere en gang efter Toy Story 4's premiere i 2017.

Kilde: insidemovies.ew.com


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Liv i rygterne om en fjerde Toy Story-film

I et BBC-interview forleden sagde Pixar-chef John Lasseter således om de tiltagende rygter om en "Toy Story 4": "Vi har ikke offentliggjort noget endnu". Ingen bekræftelse, men med denne langt fra afkræftelse, har Woody og Lightyear-fans fået fornyet håb om endnu en film om Andy's legetøj.

'Toy Story 4' på vej?

Skuespilleren, Tom Hanks, der lægger stemme til Woody i de tre 'Toy Story'-film, er kommet med en udtalelse der forlyder at en fjerde 'Toy Story' er vej.

Rækken af de nye Pixar Klassikere udgives på én gang

De klassiske Disney-film med guldnummer på DVD og Blu-ray-coveret får snart følgeskab af den nye række af "Pixar Klassikere". Den nye filmkanon af Pixar animationsmesterværker udkommer i Danmark på én gang - på nær to film, oplyser Disney Danmark i dag.

Toy Story 3 vandt Golden Globe for bedste animationsfilm

I nat blev Pixar's "Toy Story 3" hædret med Golden Globe-pris for årets bedste animationsfilm. Både "To på Flugt" og "Alice i Eventyrland" måtte gå tomhændede hjem.

Toy Story-darlings laver kortfilm på Hawaii

"Skabt-for-hinanden"-parret Barbie og Ken fortsætter Toy Story-eventyret. I en ny Pixar-kortfilm skal de to dukker på tur til Hawaii.

Barbie og Ken introduceres i ny Toy Story 3-trailer

Pixar har nu afsløret endnu en trailer for den kommende Toy Story 3, hvor et par gamle kendinge dukker op. Se den her.