'Big Hero 6' starter godt ud

Nyheder
Disneys nyeste animationsfilm, 'Big Hero 6', har netop overstået sin åbningsweekend i USA, og har dermed også fået anmeldernes dom. Og hvis man tager resultaterne fra weekenden kan man roligt sige, at det er gået godt.

Mange af anmelderne er enige om, at med Big Hero 6 har Disney skabt endnu en fantastisk film.

Hvis man kigger på filmanmeldersitet RottenTomatoes.com, så har Big Hero 6 fået en samlet rating på 91 %. Det vil sige, at Big Hero 6 lige akkurat overgår Disneys sidste animationsfilm Frost, som fik en samlet rating på 89 %. Sidste gang en film fra Walt Disney Animations Studios fik en samlet rating på 90 % eller derover er ifølge RottenTomatoes tilbage i 2011 med Peter Plys-filmen (90 %), og sidste gang igen var med med Løvernes Konge fra 1994 (90 %).

Efter sin åbningweekend har 'Big Hero 6' både høstet både masser anmelderroser og tomater.

Blandt de positive anmeldere kan der nævnes Maricar Estrella, der giver filmen fem ud af fem stjerner med orderne: "'Big Hero 6' byder på noget for enhver smag: action, venskab, superhelte og skurke. Men for det meste, tilbyder Baymax en medfølende og helende stemme for dem der lider, og et kram der kan mærkes gennem skærmen."

En anden der også er begejstret for filmen er Peter Travers fra magasinet Rolling Stone, der med sine tre ud af fire stjerner skriver: "Sæsonens gennembrudsstjerne er her. Hans navn er Baymax og det er umuligt ikke at elske ham. 'Big Hero 6' ville være et ton mindre sjov uden denne uimodståelige klat af robot-karisma."

Men selvom at størstedelen af anmelderne synes at Big Hero 6 er fantastisk, så er der selvfølgelig også dem, som mener det stik modsatte.

Kyle Smith, fra New York Post, skriver i sin anmeldelse: "'Big Hero 6 "er en af de Disney-film, hvor du praktisk talt kan se den varme ånde fra markedsførings-manden kondenseret på halsen af manuskriptforfatteren." Samlet giver han filmen to ud af fire stjerner.

Et andet eksempel kommer fra Jesse Hassenger, som i sin anmeldelse for Time Out New York skriver: "Trods den Marvel-lignende oprindelseshistorie, er filmen afledt af bedre Brad Bird tegnefilm som 'Drengen og Jernkæmpen' og 'De Utrolige'." Her blev det til tre ud af fem stjerner.

Men en ting er at filmen får gode anmeldelser, noget helt andet er om der bliver tjent nogle penge hjem, og det kan man roligt sige at Big Hero 6 har gjort.

I løbet af sin åbingsweekend har Big Hero 6 indtjent 56 mio. dollars, hvilket vil sige at Disney overgår Christopher Nolans Interstellar der havde premiere samme weekend.

Screenshot fra BoxOfficeMojo.com, der viser hvilke film der har klaret sig bedst i de amerikanske biografer i weekenden.

Hiro, Baymax og resten af superheltegruppen kan ses i de danske biografer fra den 29. januar næste år.

Kilde: boxofficemojo.com, rottentomatoes.com


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

'Big hero 6' er den største animationsfilm fra 2014

Med fantastiske anmeldelser og en Oscar-statuette kan man roligt sige, at 'Big Hero 6' er succesfilm. Men nu kan filmen også kalde sig selv for den meste succesfulde animationsfilm i 2014.

To minutter langt klip fra 'Big Hero 6'

Disney har udsendt et to minutter langt klip til deres kommende animationsfilm, Big Hero 6, som introducerer den unge opfinder Hiro Hamada og den oppustelige hvide robot Baymax. Se klippet her.

Løvernes Konge får comeback i 3D-biografer

17 år efter at en af Disney's mest elskede tegnefilm fik premiere, får den nu lov at vende tilbage. Denne gang i fantastisk 3D. "Løvernes Konge" har netop haft repremiere i USA og biografindtægterne har allerede overgået alle forventninger.

Gode gamle Plys udkonkurrerer Biler 2

Selvom Walt Disneys seneste tegnefilmsklassiker havde premiere samtidig med finalefilmen i Harry Potter-serien, så formåede den lille hyggelige historie om den honningelskende bjørn at overgå selveste Lynet McQueen og Bumle.

"Tangled" slår "Løvernes Konge"

Siden 1994 har Disney-klassikeren "Løvernes Konge" haft Walt Disney Animation Studios' rekord som den mest indbringende film på åbningsdagen. Nu er er førstepladsen blevet erobret af Rapunzel i hendes anmelderroste Disney-film "Tangled".

Toy Story 3 åbner med et brag

Hidtil har det været Find Nemo fra 2003 der har haft den bedst indbringende premiereweekend hos Disney-studierne. Men den rekord lader nu til at blive slået af den tredje Toy Story-film som netop har indtjent 256 millioner kroner på én dag!