I et forsøg på at genstarte Spider-Man-franchisen, har Sony Pictures Entertainment annonceret et nyt partnerskab med Marvel Studios, der bringer den populære superhelt ind i Marvel Cinematic Universe. Endvidere vil en ny Spider-Man-film være klar i biograferne den 28. juli 2017, men inden da vil Spider-Man dukke op i anden af Marvel-film, hvilken én er dog ikke offentliggjort.
Sony har ejet rettighederne til at lave film med Spider-Man siden 1999, da Marvel solgte rettighederne for syv millioner dollars.
Ifølge den nye aftale vil Sony og Marvel også caste en ny skuespiller til at spille Spider-Man som erstatning for Andrew Garfield, der spillede Peter Parker i de to The Amazing Spider-Man-film.
Marvels formand, Kevin Feige, skal producere den nye Spider-Man-film sammen med Amy Pascal, der for nylig trådte tilbage som medformand for Sony. Pascal overvågede Spider-Man-franchisen i mere end 13 år hos Sony.
Sony vil dog fortsætte med at distribuere, finansiere, eje og have endelig kreativ kontrol på den kommende Spider-Man-film. Det betyder at det stadig er op til Sony, hvornår Spider-Man-filmene kommer ud, og selvom Marvel Studios vil være involveret i filmene, så kan Sony stadig sige "ja" eller "nej" til enkelte karakter og historie-ideer. Den positive side af denne ordning for Marvel Studios vil være, at de ikke behøver at stille kapitalen til side på disse film, og kan fortsætte med at fokusere på alt lige fra Captain America til Dr. Strange og Captain Marvel, da de udvider MCU (forkortelse for Marvel Cinematic Universe).
Sony vil arbejde sammen med Marvel, der ejes af Disney, om at væve Spider-Man karakter i Marvels kommende superhelte-film, som blandt andet omfatter de meget populære Avengers-film.
Marvel planlægger at lade Civil War-historierne fra tegneserierne igangsætte tredje fase af Marvel-filmene. Og da Spider-Man har været med i Civil War-fortællingerne er det meget sandsynligt, at Spider-Man vil dukke op i Captain America: Civil War, der får premiere 6. maj 2016.
For at kunne gøre plads til den nye Spider-Man-film, har Disney og Marvel måtte udskyde nogle af deres kommende superheltefilm. Thor: Ragnorak var oprindeligt planlagt til at få premiere 28. juli 2017, men er nu blevet rykket frem til den 3. november 2017. Ligeledes er Black Panther, som var sat til at ramme biograferne 3. november 2017, nu blevet rykket frem til den 6. juli 2018. Captain Marvel og Inhumans har også fået nye premieredatoer; henholdsvis 2. november 2018 og 12. juli 2019.
Bob Iger, bestyrelsesformand og administrerende direktør for The Walt Disney Company, sagde i en erklæring: "Spider-Man er en af Marvels mest populære figure, og elsket over hele verden. Vi er begejstrede for at arbejde sammen med Sony Pictures om at bringe den ikoniske netsvinger ind i Marvel Cinematic Universe, som åbner fantastiske nye muligheder for historiefortælling og franchise-bygning."
"Jeg er begejstret for at slå med mine venner på Sony Pictures sammen med Amy Pascal til at producere den næste Spider-Man-film", siger Kevin Feige, prædisent hos Marvel Studios. "Amy har været dybt involveret i realiseringen af en af verdens mest elskede karakter. Marvels involvering vil forhåbentlig levere den kreative kontinuitet og autenticitet, som fans kræver af MCU."
Michael Lynton, formand for Sony, tilføjede: "Vi ønsker altid at samarbejde med de bedste og mest succesfulde filmskabere til at vokse vores franchise og udvikle vores karakterer. Marvel, Kevin Feige og Amy, som fik denne aftalepå plads, er det perfekte team til at hjælpe med at skabe det næste kapitel i 'Spider-Man'-filmene. Det er den rigtige beslutning for franchisen, for vores forretning, for Marvel, og for de mange fans."
Kilde: variety.com, comicbook.com, comingsoon.net