Instruktør og manuskriptforfatter James Gunn fik massiv succes med den første Guardians of the Galaxy. Så meget, at Guardians of the Galaxy 2 er på vej. Nu skriver Collider, at James Gunn har fået fantastisk respons på sit første manuskriptudkast til Marvel.
James Gunn til premieren på 'Guardians of the Galaxy'.
James Gunn har således afleveret de første 70 sider af sit nye manuskript til Marvel, der var begejstrede. Gunn fortæller, at det var hans bedste manuskriptpitch til dato.
Optagelserne er sat til at begynde til februar i 2016 hos Pinewood Studios i Atlanta, hvor også den kommende Marvel-produktion Captain America: Civil War snart begynder på de første optagelser.
Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista og stemmerne fra Vin Diesel og Bradley Cooper vil alle vende tilbage i Guardians of the Galaxy 2, der får premiere i maj 2017.
Kilde: filmz.dk