Kong Louis bliver 100 år

Nyheder
I dag bliver violinisten Svend Asmussen 100 år gammel. Blandt børn er han kendt som stemmen til Kong Louis i 'Junglebogen', men hans karriere rækker langt mere end bare det.

Svend Asmussen begyndte at gå til klaverundervisning som 5-årig, men skiftede efter to år over til violinen og optrådte første gang i 1928 offentligt ved en havnefest i Hornbæk med "Singin' in the rain". Som 17-årig var han musiker og kapelmester ved baller i Studenterforeningen og i 1933 fik han sin professionelle debut på Apollo Teatret.

Han indspillede sin første plade sammen med Lulu Ziegler i 1934 og sin første jazzplade under eget navn med "Tiger Rag" og "My Blue Heaven" i 1935.
De efterfølgende år spillede med Svend Asmussen sammen med en lang række prominente og internationale musikere som Benny Goodman, Duke Ellington, Mills Brothers, Fats Waller, Stuff Smith, Django Reinhardt og Josephine Baker.

I rigtig mange år havde Svend Asmussen også et tæt samarbejde med Ulrik Neumann, både som trio sammen med Ulriks søster Gerda Neumann, men også som duo, hvor de blandt andet blev kendte for sangen En pølse skal serveres med føl'se.

Svend Asmussen og Ulrik Neumann har også været involveret i nogle få tegnefilm. Første gang var i 1951 med Disneys Alice i Eventyrland, her lagde de stemme Tvilling Dig og Tvilling Dum, men også til Mester Rosvald (Asmussen) og Tømmermanden (Neumann), og for at sætte prikken over i'et, så lagde Asmussen stemme til endnu en figur i filmen, nemlig Filurkatten.

Igen i 1967 lagde Svend Asmussen dansk stemme til en Disney-tegnefilm, denne gang var det Junglebogen hvor han lagde stemme til orangutangen Kong Louis, der synger sangen Et Men’ske Lissom Du. Ulrik Neumann lægger også stemme i filmen i form af slangen Kaa.

I begyndelsen af 1970erne ledede Asmussen en kvartet med bl.a. pianisten Kenny Drew og sammen med de to svenskere Putte Wickman og Ivan Renliden gav han fra 1975 gennem 10 år over tusinde kirkekoncerter i Sverige, Norge, Finland og Danmark. I 1980erne spillede han jazz med gruppen String Swing, men optrådte ellers mest som solist. I 1990erne spillede han med musikere i Svend Asmussen Quartet.

Gennem årene har man også kunne høre Svend Asmussen spille violin på op til flere af Shu-Bi-Dua's sange, heriblandt Står på en alpetop, Sommergryder og Den lille mands sang.

Svend Asmussen blev i 1938 gift med reklametegner Annegrete Thomassen (21-01-1917 - 19-07-2000), som han fik tre børn med, heriblandt Shu-Bi-Dua-musikeren Claus Asmussen. Siden blev han i 2005 gift med Ellen Bick Meier, der er forfatter til portrætbogen June Nights, som var Svend Asmussens kendingsmelodi.

Kilde: danskefilm.dk


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney laver 'Junglebogen' - igen

Disney er i fuld gang med at lave klassikere som 'Tornerose', 'Askepot' og 'Skønheden & Udyret' om til live-action udgaver. Men nu har Disney også besluttet sig for, at genfortælle 'Junglebogen', hvilket Disney har gjort en del gange efterhånden.

Disneyland Paris fejrer 20 års fødselsdag med kæmpe vandshow

Næste år runder Disneyland Paris 20 år og det skal fejres med manér. Efter årtier med parader, danseshows og opvisninger kommer der nu en helt ny type event til forlystelsesparken, som har trukket fulde huse i Californien.

Street-kunstner tager Mowgli og Baloo som gidsler

Når den anonyme undergrundskunstner 'Banksy' sætter hans kontroversielle værk "Save or Delete Jungle Book" på auktion i aften, forventes det at blive solgt til op til 715.000 kr. Og Disney er ikke glade.

Junglebogen

Walt Disneys 19. klassiker, Junglebogen, skulle vise sig at blive den sidste film han personligt var med til at producere.

"Onkel Walt" fylder 108 år

Hvis Walt Disney (eller Walter Elias Disney, som han rigtig hedder) stadig var i live, ville han have fejret sin 108. fødselsdag i dag. I den anledning bringer vi en række sjældne billeder af manden bag magien. Billederne er for nylig blevet gravet frem af magasinet Life's gamle arkiver i USA.

Joakim fylder 60

Verdens rigeste and, Joakim von And, fylder i disse dage 60. Det fejrer Egmont med et par særlige udgivelser.