Mesterdetektiven Basil Mus

Baggrund
Mesterdetektiven Basil Mus, den 26. lange tegnefilm fra Disney, var en tegnefilm der på mange måder var med til at få Disney tilbage på sporet efter en række år uden den helt store succes.
 
FACTS:
Produktionsår: 1985
Premieredato: DK: 5. december 1986 - USA: 2. juli 1986
Instruktør: John Musker, Ron Clements, Burny Mattinson, Dave Min Michener
Selskab: Walt Disney Animation Studios
Biografindtægt: Liste over indtægter på samtlige Disney- og Pixar-film

Ideen til at lave en tegnefilm med Sherlock Holmes i dyreform, dukkede første gang op under produktionen af Bernard & Bianca i 1970’erne. Det var Joe Hale der foreslog at filmatisere Eve Titus bogserie Basil of Baker Street om en museversion af Sherlock Holmes, men man mente dengang, at ideen mindede for meget om Bernard & Bianca da begge havde mus i hovedrollerne.
I 1980 var nogle af Disney-tegnerne utilfredse med den retning som Taran og den magiske gryde var på vej hen imod, så det blev drøftet at et andet hold skulle arbejde på en anden film. Basil of Baker Street syntes at være den bedste mulighed.

Meget af forlæggets materiale kan dog ikke blive fundet i den færdige film. Det eneste der er tilbage er det gamle London og de tre hovedfigurer. Men historien floundered årevis hos Disney med ti forskellige forfatteres bidrag til at finde en solid historie.

Olivia var udtænkt til at være ældre og en potentiel kærlighedsinteresse for Basil (eller endda blive forelsket i Dr. Dawson på et tidspunkt). Ron Miller, der var filmens første producer, besluttede at hun skulle laves om til en lille pige, for bedre at få publikums sympati. En forsumpet due, der fløj omkring Buckingham Palace og som ville give Basil information blev også droppet, så Basil selv måtte finde frem til alle oplysningerne.

Burny Mattinson og John Musker fik tildelt rollerne som de oprindelige instruktører og senere kom Dave Michener som filmens tredje instruktør. Disney President og CEO, Ron Miller, var oprindeligt filmens producer, men med Michael Eisner, Jeffrey Katzenberg og Frank Wells’ ankomst til Disney som nye chefer i 1984, blev det samtidig Millers afsked. Roy E. Disney gjorde Burny Mattinson til producer, men da han var ved at drukne i alt det arbejde, der skulle gøres i begge roller, besluttede Mattinson sig for at lægge mest fokus på rollen som producer. Musker og Michener var nu instruktører, men med al den ekstra arbejde med den forkortede produktionsplan, kom Ron Clements ombord som den fjerde instruktør.

Efter at have arbejdet på projektet i tre år, kom der er ny ledelse til Disney bestående af Michael Eisner, Jeffrey Katzenberg og Frank Wells, hvilket betød at filmen skulle picthes igen for at få godkendelse til at fortsætte.
Med den nye ledelses ankomst var mange af tegnerne bange for fremtiden indenfor Disney animation, især fordi der gik rygter om, at Eisner følte der var nok med lange tegnefilm i studiernes arkiv til mange års repremirerer uden at producere nyt materiale. F.eks. i julen 1985 fik 101 Dalmatinere repremiere og tjente 33 millioner dollars, hvilket gjorde den til den mest succesfulde repremiere i Disneys daværende 63 år lange historie.

Og som om det ikke var nok, så midt under filmens produktion, blev alle i animationsafdelingen flyttet ud af den oprindelige animationsbygning i Burbank, og flyttet til et lagerhus i Glendale. Dette skabte flere rygter om at det snart var slut med at producere de lange tegnefilm. Tegnerne var derfor nødt til at vise den nye ledelse, at de kunne lave lange tegnefilm billigere og hurtigere og alligevel lave dem i den klassiske Disney-stil.

Efter en tre timer lang pitch overfor Disney, Katzeberg og Eisner gik Eisner tilbage til sit kontor og på vejen derhen snakkede han med Katzenberg, for at høre hans mening. Katzenberg sagde: "Vi har 175 mennesker, og vi betaler dem hver dag for at komme på arbejde. Og vi betaler dem, hvad enten de laver filmen eller ej, så jeg vil gætte på vi burde lave filmen."
Med det blev filmen godkendt til at fortsætte sin produktion, men med den hage at filmen skulle have premiere i juli 1986 og ikke julen 1987 som det oprindeligt var planlagt, og på mindre end halvdelen af budgettet til Taran og den magiske gryde.
Tegnearbejdet på filmen begyndte for alvor i efteråret 1984, hvilket betød, at der var mindre end et år og en halv til at færdiggøre filmen. Oprindeligt var filmen sat til at vare 90 minutter, men på grund af budget- og tidsmæssige årsager, blev den skåret ned til 74 minutter med en enklere og strammere historie, et mindre persongalleri, samt nogle genveje i animationen.

Ron Clements, Pete Young og Steve Hulett i fuld gang. 

Ifølge Glen Keane, den ledende animator på Rotigan, så animatorerne filmen Champagne for Caesar for at studere Ronald Colmans præstation som en mulig model for karakteren af Basil. I samme film spillede Vincent Price skurk, og så snart han kom på skræmen indså tegnerne, at de havde fundet den perfekte skuespiller til rollen som Rotigan. Hans stemme og holdning inspirerede dem til yderligere at redesigne karakteren.
Keane var i et historiemøde på filmen, da Ron Miller dukkede op for at se på filmens storyboards. Miller, en 6-fods 6-tommer høj tidligere amerikanskfodboldspiller for Los Angeles Rams, var en meget stor, imponerende person og hans fysiske tilstedeværelse havde en tendens til at skræmme nogle mennesker. Keane følte den samme fantastiske styrke og magt blandet med karisma ville være den perfekte kontrast til den mindre Basil. Det oprindelige karikatur af Miller blev nedtonet en del og den endelige version viste også påvirkninger fra Vincent Prices karakterisering. Price sagde senere, at Rotigan var en af hans favoritroller.
Den onde Ernst Blofeld i James Bond-filmene blev kendt for at have hvid persisk kat. Så besluttede de storymen at give Rotigan én, så godt, selv om det var enormt i sammenligning med den allerede massive rotte. Animatorerne hævdede at deres inspiration til den selvtilfredse og lidt overvægtige kat var skuespiller Elizabeth Taylor i hendes senere år.

Råskitser af Rottigan.

Meget klogt indeholder filmen også en meget kort cameo af den berømte skygge af Sherlock Holmes. På engelsk lyder stemmen måske lidt bekendt, da det nemlig er Sherlock Holmes selv, Basil Rathbone, der lægger stemme til. Replikken som Basil Rathbone siger stammer fra Sherlock Holmes-historien The Adventure of the Red-Headed League som han indtalte for Caedmon Records i 1966. Han indtalte fire bind af Holmes-historier for Caedmon før sin død i 1967. Der var økonomiske uenigheder om hvorvodt man skulle bruge lydklippet, så Disney havde hyret en skuespiller til at sige replikken på samme måde som Rathbone, indtil en aftale kom på plads næsten sidste øjeblik.
Brugen af pladen er forklaringen på, hvorfor Nigel Bruces stemme som Dr. Watson ikke høres, da han døde i 1953. Watsons stemme i den korte cameo bliver derfor leveret af Laurie Main.

Til filmens musik fik Disney fat i komponisten Henry Mancini, som før dette havde lavet musikken til The Pink Panther-filmene. Han stod også for at skrive de få sange, der kom med i filmen.

Til bar-scenen foreslog Michael Eisner, at Michael Jackson kunne synge sangen. Forslaget blev dog mødt med en ubehagelig tavshed, så Eisner trak forslaget tilbage. Senere foreslog han, at Madonna kunne gøre det, men det blev hellere ikke til noget. Til denne scene havde Henry Mancini, skrevet en parodi på en victoriansk British Music Hall type melodi med titlen Are You the One Who Loves Me? Der var allerede lavet lidt animation til sangen, som på det tidspunkt var blevet indspillet med Shani Wallis, der er kendt for sit arbejde i musicalen Oliver!. Men Katzenberg kunne ikke lide sangen, da han følte at børn ikke ville kunne lide sangen, fordi den var ikke moderne nok. Den nye ledelse var nemlig på udkig efter sange, der kunne komme ud på markedet og give filmen mere eksponering. Mancini omskrev sangen, men den blev stadig anset for uacceptabel. Melissa Manchester blev derfor hyret og skrev sangen Let Me Be Good To You (oprindeligt titlen "Se på mig") til pub scene. Hun blev valgt til dels fordi, i 1985, var hun blevet den første kunstner i historien om Academy Awards at have indspillet og populariseret to af de nominerede film temaer i et givet år for "Ice Castles" og "The Promise" ud over at være en multiple Grammy Award vinder. Den ru animation skulle være re-timet og nogle gange tegnet om så det passede til de nye ord og rytmen.

Filmen fik noget utilsigtet og pinlig omtale før sin premiere. Disneys nye ledelse var nervøs og ønskede at distancere filmen fra Young Sherlock Holmes, som ikke var nogen stor succes. Cheferne ønskede, at animatorerne fjernede ting, der var for britisk, og på et tidspunkt blev det overvejet om filmen skulle genindspilles så karakterne talte med amerikanske accenter.
Den primære plakat havde Basil svingende i luften i et almindelig sæt tøj, og ikke hans klassiske hat og lange frakke, i et forsøg på at undgå forbindelser til Sherlock Holmes.

Disneys markedsføringsafdeling hævdede, at testpublikummer med børn kunne bekræfte, at The Great Mouse Detective var en stærkere titel end Basil of Baker Street, der efter sigende lød "for britisk for amerikanske børn", og derfor blev titlen ændret. For at vise hvor utilfredse de var, var der en af tegnerne der lavede et falsk notat krediteret fra vice president for Disney Feature Animation, Peter Schneider, hvor der stod at alle tidligere Disney-tegnefilm fik nye navne. Så nu kom Snehvide og de syv små dværge til at hedde Seven Little Men Help a Girl (på dansk: Syv små mænd hjælper en pige). En kopi at notatet endte i Los Angeles Times og resulterede endda i en ny kategori tv-programmet Jeopardy kaldet "In other words".

Det falske notat, hvor der står de nye titler på de tidligere producerede tegnefilm. 

Fordi at cheferne troede at filmen ville blive en fiasko, blev en god del af support og marketing indsats trukket tilbage fra den oprindelige udgivelse. Derfor måtte Roy E. Disney personligt hive penge op af lommen for at lave de udklædte "møde og hilse"-figurer ala den slags man møder i Disneys temaparker. Af den grund blev det også kun Basil og Ratigan, der blev bragt til live under koordinering af kostumedesigner Alyja Kalinich. De færdige figurer skulle godkendes af Roy E. Disney, samt filmens instruktører.

Da Mesterdetektiven Basil Mus fik premiere den 2. juli 1986 som den 26. lange tegnefilm fra Disney, bragte filmen 24 millioner $, samt nogle rosende anmeldelser rose filmen som en charmerende tilføjelse til Disney klassikere.

For øjeblikket, blev fremtiden for Disney-funktionen animation gemt. Men senere samme år var den tidligere Disney-tegner Don Bluth klar med Rejsen til Amerika, som blev den mest succesfulde ikke-Disney animationsfilm i historien på det tidspunkt, og slog Mesterdetektiven Basil Mus med 22 mio. dollars. På trods af at det var konkurrenten der vandt i 1986, så var Basil Mus med til at føre Disney tilbage på rette kurs efter en række stille år, og var med til at banen vejen for en storhedstid hos Disney.

Vincent Price sammen med sit alterego Rotigan til premieren på "Mesterdetektiven Basil Mus".

Originale stemmer
Barrie Ingham : Basil, Makarotte
Val Bettin : Dr. Hotson, Vagt
Vincent Price : Rottigan
Susanne Pollatschek : Olivia
Alan Young : Jeronimus
Candy Candido : Flakse
Diana Chesney : Fru Mus
Eve Brenner : Dronning Musoria
Melissa Manchester : Stripper
Basil Rathbone (arkivoptagelser) : Sherlock Holmes 
Laurie Main : Dr. Watson
Frank Welker : Henry, Felicia
Wayne Allwine : Vagt

Danske stemmer
Jess Ingerslev : Basil
Poul Bundgaard : Dr. Hotson, Dr. Watson
Peter Schrøder : Rottigan
Kristine Nørgaard Sørensen : Olivia
Henning Palner : Jeronimus, Sherlock Holmes
Claus Ryskjær : Flakse
Lillian Tillegreen : Fru Mus, Dronning Musoria 
Susanne Breuning : Stripper
Jesper Klein : Makarotte, Diverse roller
Kirsten Hansen-Møller : Servitrice


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Pinocchio

Walt Disneys 2. klassiker, Pinocchio, er siden sin premiere blevet en af de mest elskede tegnefilm gennem historien.

101 Dalmatinere

Walt Disney's 17. klassiker, 101 Dalmatinere, blev den første tegnefilm som brugte xerografi-teknikken.

Sværdet i Stenen

Walt Disney's 18. klassiker, Sværdet i Stenen, er kendt for at være en af Disney's sjoveste tegnefilm.

Tornerose

Tornerose, klassiker nr. 16, blev det sidste eventyr der blev produceret i samarbejde med Walt Disney.

Løvernes Konge

Løvernes Konge, klassiker nr. 32, er den største succes inden for håndtegnede tegnefilm.

Skønheden og Udyret

I 1991 kom den 30. film i serien af Disney's animerede klassiker, Skønheden og Udyret, som senere er gået hen og blevet en af de mest elskede og berømte tegnefilm nogensinde.