Walt Disney Imagineering

Baggrund
Walt Disney Imagineering er den mest prestigefyldte og eftertragtede afdeling under Walt Disney Company. Det er her Disney's forlystelsesparker, kontorbygninger og krydstogtskibe bliver skabt.
Walt Disney Imagineering er den mest prestigefyldte og eftertragtede afdeling under Walt Disney Company. Det er her Disney's forlystelsesparker, kontorbygninger og krydstogtskibe bliver skabt.


I en tidligere kosmetikbygning i Glendale, Californien arbejder 750 af de i alt 1.000 Disney imagineers. Navnet er en sammentrækning af de engelske ord 'imagine' (at forestille sig) og 'ingineering' (ingeniørarbejde). Og det er netop hvad de gør. De udtænker og konstruerer Disney's magi, så den bliver virkelig for børn og voksne verden over.

Walt Disney Imagineering's hovedkontor ligger i Glendale, men divisionen har kontorer i samtlige Disney-parker verden over, på nær Disneyland i Californien på grund af pladsmangel. Her er ansat IT-forskere, ingeniører, tømrere, animatorere, arkitekter, grafiske designere, historikere, special-effectsfolk, tegnere og mange flere. I alt 140 forskellige erhverv. Hvis du har sat fod i en Disney-park, besøgt et af Disney's større hovedkontorer eller sejlet med et Disney krydstogtskib, har du betrådt et Disney Imagineers produkt. De har sat hver en brosten i fortorvet, malet hver bjælke, rejst hver flagstang, sammenflettet hvert fyrværkerishow, designet hvert kostume, udvalgt hver tallerken og skabt hvert slot i samtlige 11 Disney-parker i verden.

Walt Disney Imagineers bygger Disneyland Paris.

Walt Disney Imagineers blev oprindeligt stiftet i 1952 af Walt Disney selv under navnet WED Enterprises (WED: Walter Elias Disney), for at håndtere bygningen af den første Disney-park. Derudover skulle afdelingen styre alle Walt's personlige anliggender. Dengang ejede og drev Walt firmaet med egne midler. Men 13 år senere blev WED Enterprises lagt ind under hovedvirksomheden, Walt Disney Productions.

Helt fra starten stod Disney Imagineering også for at lave kulisser og studier til de fleste af Walt Disney's egne TV-shows. Denne arbejdsopgave fortsætter den dag i dag, hvor afdelingen stadig laver kulisser til Miramax, Touchstone og Walt Disney Pictures' film samt ABC's TV-programmer. De har blandt andet haft en finger med i spillet i Pirates-filmene, 'Gangs of New York' og 'Desperate Housewifes'.

'Expedition Everest'.

I dag er Walt Disney Imagineering en research og udviklingsafdeling under Walt Disney Parks and Resorts. Og den primære energi bliver da også lagt i parkerne rundt om i verden.
Samtlige rutsjebaner, optrædener, fyrværkerishows, parader, bygninger, gader og selv planter er udtænkt og udført af imagineers. Deres arbejde er anderkendt af branchefolk indenfor forlystelsesparker overalt og internt hos Disney, stræber mange ansatte efter at havne i den magtfulde afdeling. Magtfuld fordi deres kreativitet kan udleves til selv de yderste, økonomiske muligheder. For eksempel blev verdens mest hædrede rutsjebane, 'Expedition Everest' (i Animal Kingdom, Walt Disney World, Florida), bygget af imagineers. De fik et næsten ubegrænset budget til at bygge en forlystelse der gennem en original og helstøbt historie ville underholde og tiltrække millioner hvert år.

'Finding Nemo Submarine Voyage'.

Disney Imagineers er notorisk kendte for at gå ned i de mindste detaljer. Der bliver afholdt møder om hvilket nyt træ der skal plantes i Disney Village i Disneyland Paris, om hvilken farve et nyt informationsskilt skal have på skibet, Disney Magic og om hvor tykt gulvtæppe der skal ligge på kontorene i Disney's hovedkontor. For nylig har afdelingen skabt Tower Of Terror i Disneyland Paris samt Finding Nemo Submarine Voyage i Disneyland i Californien. Selv Disney's egen ø i Caribbien, 'Castaway Cay' er udtænkt af Disney Imagineers.

'Castaway Cay'.

Først skal der udtænkes en historie. En regel hos imagineers er, at intet må eksistere som ikke bidrager til historien. Manuskriptforfattere udtænker et plot for forlystelsen samtidig med at tegnere og grafikere laver de tidlige udkast til hvordan forlystelsen skal se ud. Hvis chefen, John Lasseter, godkender projektet går ingeniører og bygningskonstruktører i gang med at tegne de tekniske tegninger til forlystelsen. Imens går andre på shopping. Der skal købes rekvisitter der passer til den givne forlystelse. Til Expedition Everest tog en gruppe Imagineers til Nepal for at købe flere containere af originale brugsgenstande af private nepalesere. Kopper, billeder, borde, flag osv. skulle bruges til en lille landsby der fungerer som indgang til rutsjebanen. Til sidst bliver der bygget på livet løst mens kunstnere maler og udsmykker attraktionen.

Walt Disney Imagineers hovedkontor i Glendale.

Hos de mere seriøse Disney-parkfans, får imagineers en voldsom opmærksomhed. Hver gang en af afdelingens ansatte sætter fod i en Disney-park for at udse sig et område for en ny forlystelse, bliver der sprøjtet artikler og blogindlæg ud på nettet. Rygter spredes om nye attraktioner som en steppebrand. Derfor er Walt Disney Imagineers hovedkontor også bevogtet mere sikkert end mange regeringsbygninger. De sidder inde med tegninger og planer over de næste 25 års forlystelser, parker, film, skibe og kontorbygninger. Alt sammen noget Disney ønsker skal forblive en hemmelighed.

En af Walt Disney Imagineers' modeller over Tokyo DisneySea.

Økonomien hos imagineers har altid være fortrolig. Men ud fra branchefolks vurdering bruger Disney cirka 255% flere penge på deres forlystelser end konkurrenterne (eksempelvis Universal Studios Park). Og Disney's ledelse søger også tit råd hos de rescourcestærke imagineers. Under indspilningerne til den kommende Indiana Jones-film, blev Imagineers flere gange rådspurgt omkring produktionen af de omfattende kulisser. Og da Michael Eisner var direktør for Disney, brugte han afdelingen til at indrette sit eget hus. Samtlige Disney Stores verden over er også lavet i overensstemmelse med Imagineers' ønsker.

En imagineer bygger en statue til Toon Studios
i Walt Disney Studios Park i Paris.


Men afdelingen blev voldsomt amputeret under Eisner's ledelsestid. Bemandingen blev mere end halveret og der blev satset mere på teknik og konstruktion end historie og kreativitet. Eisner halverede også budgettet og dræbte, efter mange ansattes opfattelse, Walt's ånd i det gamle firmaet. Da Bob Iger blev direktør for koncernen i 2005 genansatte han de fleste oprindelige imagineers og hævede budgettet til over det oprindelige. Han satte John Lassetter på direktørstolen for Walt Disney Imagineers, og deres fælles opfattelse var, at der ikke skulle gentages fiaskoer som Disney's California Adventure eller Walt Disney Studios Park i Paris. Disse parker var sparsomt udsmykkede og der var ingen særlig historie tilknyttet de enkelte attraktioner.

Krydstogtskibet, 'The Disney Magic'.

De sidste par år har budt på store forbedringer fra Walt Disney Imagineers. De kan nu arbejde med de store budgetter igen og har fået mandskab nok til at være førende i verden indenfor forlystelser og kreative miljøer i parker og på kontorer. Der vil fremover blive satset stort på at forbedre Walt Disney Studios Park og Disney Village (begge i Paris) samt på milliardbyggeriet Cars Land i Disney's California Adventure. Disney Imagineers vil fortsætte den "Disneyske" drøm og gøre den til håndgribelig virkelighed. De skal ydermere bygge to nye krydstogtskibe der skal være klar til sejlads i 2011. Og måske bliver der netop nu arbejdet på en splinterny park et eller andet sted i verden. Det må tiden, eller internettets rygtemagere vise.





Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Smugkig bag kulisserne i det nye Fantasyland

Walt Disney Worlds nye Fantasyland bliver dette års helt store trækplaster i Florida med både Den Lille Havfrue, Skønheden & Udyret, Snehvide og Dumbo repræsenteret i splinternye forlystelser, restauranter og attraktioner. Her kan du se en video, hvor hjernerne bag (de såkaldte "Imagineers") giver et eksklusivt kig bag kulisserne.

Disney laver endnu en forlystelse om til film

Siden "Pirates of the Caribbean" blev en multi-milliard-franchise for Disney har filmselskabet sat gang i op til flere filmprojekter baseret på populære forlystelser - og nu er der blevet annonceret endnu en af slagsen.

Disney laver film med Yeti

Disney har haft god succes med at lave Disneyland-forlystelsen 'Pirates of the Caribbean' om til film. Det har nu givet Disney så meget blod på tanden, at endnu en af deres forlystelser skal filmatiseres.

OVERBLIK: Disney's parker verden over

The Walt Disney Company ejer og opererer 12 forlystelsesparker på tre kontinenter. Har du styr på hvilke og hvor? Få overblikket her.

Kæmpe Ursula-robot klar til gæster i Disneyland

Disney's kreative troldmænd i USA har vakt en af filmhistoriens mest karakteristiske skurke til live med en imponerende Audio Animatronic - en yderst realistisk robot. Se billeder og video af Ursula her.

Disney's troldmænd afslører nye tricks

I en ny video løfter Disney's egne "magikere" sløret for hvad vi kan vente os af nye teknologier i Disney's film og forlystelser i fremtiden.