Nye film fra Disney og Pixar

Nyheder
På et nyligt møde i New York fremlagde Disney sine planer for nogle af de største fremtidige filmprojekter. Helt nye titler blev afsløret.
På et nyligt møde i New York fremlagde Disney sine planer for nogle af de største fremtidige filmprojekter. Helt nye titler blev afsløret. [698]Lederne der står i spidsen for de kommende års animationsfilm fra Disney og Pixar. The Walt Disney Studios løftede sløret for 10 nye (og mindre "nye") animerede film, der vil udkomme enten i biografformat eller direkte på DVD/Blu-ray de kommende år. Det var formanden for The Walt Disney Studios, Dick Cook, der underrettede offentligheden om selskabets filmplaner. Cook har det overordnede ansvar for filmdivisionen mens John Lasseter har det kreative ansvar for de to underafdelinger der fokuserer på animationsfilm, Walt Disney Animation Studios og Pixar Animation Studios. Og det var da også animationen der var lagt mest vægt på til det stort anlagte møde. Først blev der talt om de allerede tidligere offentliggjorte titler som 'Wall-E' (2008), 'Bolt' (2008/2009), 'Up' (2009) instrueret af Pete Doctor ('Monsters Inc.') og selvfølgelig den længe ventede 'The Princess and the Frog' (2009) instrueret af de rutinerede John Musker og Ron Clements ('Den Lille Havfrue', 'Aladdin', 'Herkules'). Af DVD/Blu-ray udgivelser blev nævnt de tre Tinkerbell-film, 'Tinker Bell North of Never Land', 'Tinker Bell A Midsummer Storm' og 'Tinker Bell A Winter Story' i 2011 (alle arbejdstitler). I 2010 ankommer Buzz og Woody i 'Toy Story 3' samt Disney's version af eventyret 'Rapunzel'. Og herefter blev det spændende. Disney lancerede titlen på tre helt nye produktioner fra både Disney og Pixar. I sommeren 2011 udkommer 'Newt' fra Pixar Animation Studios og måske allerede senere samme år kommer endnu en Pixar-film, nemlig 'The Bear and the Bow', som bliver Pixar's første "rigtige" eventyr. Her står Brenda Chapman ('Prinsen af Egypten') i spidsen. I 2012 får vi så 'Biler 2' instrueret af Brad Bird ('Ratatouille'). Og i julen 2012 ankommer Walt Disney's 'King of the Elves', en ny udgave af Philip K. Dick's novelle. Dick Cook sagde til mødet: "Vi er virkelig meget stolte over denne massive række af filmperler der vil komme fra studiet de kommende år. Det vil give biografgængere et indblik i vores nye opdaterede filmkunnen. I et år, hvor vores studie hylder 80året for Mickey Mouse, virker det helt rigtigt at afsløre de kommende års projekter for vores publikum." John Lasseter udtalte: "Det er en fantastisk tid for Disney og Pixar. Og det er spændende at få lov at arbejde med så forskellige og interessante projekter. Det jeg elsker ved mit arbejde, er at jeg får lov at arbejde med de mest passionerede og bedste filmfolk i verden her hos Disney og Pixar." Læs mere om filmene her. Kilde: PRNewswire

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

"Biler 2" klar med ny plakat og velkendte stemmer

Pixar lader langsomt plakater og trailere sive til deres kommende sequel "Biler 2". her kan du se den nyeste plakat og hvilke amerikanske skuespillere der skal lægge stemmer til bilerne.

Ny plakat og første lange trailer til 'Biler 2'

Pixar har nu udsendt en ny trailer til deres kommende film 'Biler 2'. Sammen med den er der også blevet offentliggjort en plakat med biler fra Kølerkildekøbing.

Firbens-eventyret 'Newt' genoplives

Da Pixar Animation Studios for et par år siden proklamerede, at deres hidtil mest ambitiøse, dyreste og flotteste film var i fuld produktion, så animationsfans frem til en bigrafoplevelse ud over det sædvanlige. Men pludselig annulleret Disney/Pixar filmen 'Newt' og den forsvandt i glemslen. Nu tyder noget dog på, at der alligevel kommer liv i firbenene.

'King Of The Elves' hives frem igen

Andy Harkness - en af tegnerne på Disney-filmen der røg i glemmekassen - har i et interview bekræftet at 'King Of The Elves' nu alligevel er tilbage på tegnebrættet.

'King of the Elves' aflyst

Den håndtegnede eventyrfilm som Walt Disney Animation Studio skulle have sendt i biograferne i 2012 er nu blevet lagt på hylden. Idéen bag og manuskriptet til 'King of the Elves' var for svagt, mener Disney.

Biler 2 får premiere 1 år tidligere

Efterfølgeren til Pixar's Biler er blevet skubbet frem i kalenderen til 2011.