Historiens bedste animationsfilm (ifølge AOL)

Lister
En ny liste over historiens 25 bedste animationsfilm er for nylig blevet præsenteret for AOL's brugere. Ikke overraskende dominerer Disney størstedelen af listen.
En ny liste over historiens 25 bedste animationsfilm er for nylig blevet præsenteret for AOL's brugere. Ikke overraskende dominerer Disney størstedelen af listen.


Internetgiganten, AOL (America Online), har for nylig påtaget sig den vanskelige opgave at konstruere en liste over de 25 bedste animationsfilm i filmhistorien. Listen er skabt udfra et mix af brugernes egne vurderinger samt et panel af filmfolk og filmkritikere.

'Toy Story' indtager listens førsteplads, men naturligvis er både Disney og Pixar bredt repræsenteret gennem hele listen. Disney besætter, sammen med Pixar, 16 af de 25 pladser.

'Kung Fu Panda'.

Tilsynelade blev listen udfærdiget for flere måneder siden, på trods af, at den først blev offentliggjort for cirka en uge siden. Flere af panelets medlemmer har nemlig tilkendegivet at DreamWorks Animation's nyeste film, 'Kung Fu Panda', ville have fået en plads på listen, hvis blot de havde set den inden de fik opgaven af AOL.

Her følger listen med AOL's egne filmbeskrivelser oversat til dansk:


25. The Simpsons Movie (2007)


Der er nogle der hævder, at denne længe ventede film, ikke er andet end tre TV-episoder af 'The Simpons' sat sammen og pustet op med widescreen billede og fancy effekter. Og hvad er deres pointe? Det ved vi ikke. Filmen, med en totalt nøgen Bart, Springfield under en glaskuppel og præsident Ahnuld, styrer.


24. Dumbo (1941)


Denne Disney-klassiker har det hele - en historiefortælling der rører hjertet (prøv at undgå at græde, når babyelefanten med kæmpeørene bliver rokket i søvn af sin mor), surrealistisk humor der er forud for sin tid (det bliver ikke mere bizart end afsnittet med de lyserøde elefanter på parade) og et ophidsende, forløsende klimaks. For ikke at nævne den mest uanseelige, søde unge helt i hvilken som helst tegnefilm.


23. Trillingerne fra Belleville(2003)


En innovativ, uhyggelig og næsten udelukkende billede-og-musik-fortælling om cyklister, syngende søstre og kronologisk pruttende hunde. Denne fransk-producerede Oscar-nominerede film er en af de mest underlige animerede film nogensinde. Børnene vil muligvis ikke forstå den - faktisk vil 'Belleville' virkelig forvirre dem - men voksne fans med en hang til det underlige, vil sikkert se den tre gange i træk.


22. Lady & Vagabonden (1955)


Somme tider er en simpel kærlighedshistorie om en velopdragen ungmø og en uforbederlig, men godhjertet, rebel præcis den romantik du har brug for at se en fredag aften. Der er masser af live-action alternativer, men sjældent falder man over en så elskelig tegnefilms-version. Denne vedvarende Disney-film med dets fortryllende hundeliv og fantastisk italienske restaurant-scene er, som de siger, det bedste man kan finde.


21. The Nightmare Before Christmas (1993)


Stop-motion animation har aldrig været så uhyggeligt morsomt som i denne film. Tim Burton skabte dette mesterværk om en halloween-inkarnation der vil udvide jule-franchiset og overtage julemandens plads. Med hjælp fra animator/intruktør Henry Selick og komponisten Danny Elfman, bliver dette mareridt til et blændende og medrivende foretagende, der gør det makabre til ren hygge.


20. Junglebogen (1967)


Walt Disney ønskede at bringe mere liv og moderne musik ind i den sidste film han var involveret i. Han spurgte endda The Beatles om at lægge stemmer til fire syngende gribbe. Billerne sagde nej, men Louis Prima, sammen med flere andre, sagde ja, og resultatet blev en af Disney's mest swingende animerede musicals. Udover den fabelagtige historie og de indtagende væsner i junglen, hvordan kan man så modstå Phil Harris og hans 'Det rent og skært nødvendige'?


19. Princess Mononoke (1997)


Den japanske animations-mester, Hiyao Miyazaki, forkaster det digitale og insisterer på, at hans stadig mere og mere komplekse fortællinger, ofte hentet fra Japanske folkesagn, bliver tegnet i hånden. Denne film (udsendt i Asien i 1997, men først i USA i 1999) handler om mere end en heltemodig prinsesse. Det er en miljøvenlig lignelse, hvor en skov kæmper mod en minedrift. Den tager animationen til en episk realisme, hvor få havde tænkt, at det var muligt.


18. Pinocchio (1940)


Denne Disney-fortæling introducerede os til den samvittighedsfulde Jesper Fårekylling, en menneske-og-dukke-slugende hval, en bedragerisk ræv, en ensom dukkemager og en ufattelig venlig fe. Den er ikke kun proppet med uskyld og visuel skønhed, men med karakter. Og vi har ikke engang nævnt den lille dukke-som-gerne-vil-være-en-rigtig-dreng.


17. Toy Story 2 (1999)


2'ere er generalt altid originalerne underlegne, eller blot en undskyldning for at få flere penge i kassen. Men denne efterfølger kom fra - ligesom den oprindelige - Pixar, computer-animations-troldmændene, der hellere ville smadre alle deres servere, end at udsende noget venstrehåndsarbejde. Men dette andet besøg hos Woody, Buzz og de andre kammerater i legeværelset, var ligeså underholdende som det første.


16. Walter og Trofast - Det Store Grøntsagskup (2005)


Hunden med de rullende øjne og hans herre fik omsider deres længe ventede fuldlængde-film med denne fortælling om et væsen der hærger haverne i en engelsk landsby. Duoens kaninfælde får Elmer Fjot til at virke barbarisk. Og så er monsteret vegetar. Med tør og subtil engelsk humor bliver denne modellervoks-film vanvittig morsom og medlevende.


15. South Park: Bigger, Longer & Uncut (1999)


Den chokerende uanstændighed i det musikalske åbningsnummer i denne film, blev gjort endnu mere surrealistisk fordi det lød som tonerne fra en broadway-musical du ikke havde set. I denne hysteriske og geniale karton-udklips-perle, bliver Kyle, Stan, Cartman og Kenny involveret i, blandt andet, en krig med Canada.


14. Drengen og Jernkæmpen (1999)


Før 'De Utrolige' og 'Ratatouille' lavede instruktøren, Brad Bird, denne hjertevarme bearbejdelse af en poetisk saga, der fortæller historien om en blid robot og dennes venskab med et barn fra planeten Jorden. Med et mix af retro-design og gammeldags, nogle gange hjerteskærende stemning, bringer denne film det ensomme og håbefulde barn frem i os alle. Til dato Vin Diesel's bedste rolle (han lægger stemme til hovedrollen, husker du?).


13. Skønheden & Udyret (1991)


Dette de Beaumont-eventyr har været genfortalt mange gange, men aldrig så veloplagt som i denne Disney-tegnefilm. Fra den mindeværdige karakter-liste til de overvældende billeder - et tidligt mix af håndtegninger og computer-animation - til de spektakulære sange og de fejlfrie stemmer. Filmen fik kritikerne til at juble, at det var ligesom en broadway musical af den slags der ikke laves mere.


12. Ratatouille (2007)


Du vil tro på, at en rotte kan lave mad. Mestrene fra Pixar påtog sig den største af deres selvpålagte opgaver, at få dig til at heppe på en gnaver. Tilmed en gnaver der skal demonstrere sin kulinariske kunnen i et parisisk køkken. Flotte billeder (hvert eneste skadedyrshår er synligt på skærmen), god humor og en smart, uforudsigelig historie får hele gildet til at glide ned som det bedste tegnefilms-måltid du nogensinde har fået.


11. Find Nemo (2003)


Efter at hans eneste overlevende barn bliver fanget af fiskere, tager klovnefisken Nemo's far ud på en mission for at finde den søn, han frygter han aldrig vil se igen. Her måtte Pixar-folkene håndtere nogle rimelig grimme implikationer, men formåede alligevel at fremkalde en masse latter hos publikum. Og den computeranimerede visualisering af undervandsverdenen vil stadig tage pusten fra dig.


10. Fantasia (1941)


Kunne Onkel Walt virkelig ikke selv se, hvor trippet hans klassiske musik-og-animations-mesterværk var? Med dets topløse kentaurer, Stravinski-dansende dinosaurer og abstrakte visuelle soundtrack? Nå, men resten af os kan opleve endeløs, inspirerende og syret fornøjelse i dette vilde sus - hvad enten man er ædru eller ej.


9. Snehvide og De Syv Små Dværge (1937)


Disney's første animerede fuld-længde-film har masser af elementer der virker ejendommelige i dag, ikke mindst den meget korrekte og skingert syngende heltinde. Men den gamle heks med æblet, den tvivlende jæger og selvfølgelig de mindeværdige dværge har stadig en uhyggelig tendens til at skræmme og charmere os.


8. Chihiro og Heksene (2002)


Det er Hiyao Miyazaki's mest kryptiske fremvisning i håndtegnet animation. En fortælling med en port til en overnaturlig verden, hvor indbyggerne snart begynder at forstyrre de daglige liv hos de dødelige der har vandret ind i den ældgamle virkelighed. Svært at følge med? Det er pointen. Drømmelogikken i denne film er uset i tidligere af Miyazaki's film, eller i nogle andre animationsfilm for den sags skyld.


7. Askepot (1950)


Et forførende simpelt Disney-mesterværk. Hvordan skulle den kunne fejle med sådan en ærværdig historie at fortælle. Når det er sagt, så er det nemt at overse den perfekte balance mellem komedie og fantasi-elementer og følelsesmæssigt realistisk drama og neglebidende suspense. Disney's håndværkere gjorde alt hvad de kunne og arbejdede på toppen af deres kræfter, for at skabe denne fejlfrie tegnefilm.


6. Den Lille Havfrue (1989)


Efter en periode med lavvande i Disney-regimet, kom der friskt blod i studiets årer med dette H.C. Andersen-eventyr. Mest påfaldende er det musikalske team af Alan Menken og Howard Ashman der bragte gammeldags Broadway-toner og humor til filmens musik. Vi fik den fortryllende Ariel - havfruen som alle piger ønskede at være og som alle drengene ønskede at hoppe i havet efter.


5. Bambi (1942)


For nogle er dette den ultimative børne-traumatiserende maskine der skal undgås for enhver pris. Det får én til at tænke - hvem er de største kyllinger? Forældrene eller deres børn? OK, klimakset får dig virkelig til at værdsætte indsatsen for at forhindre skovbrande. Men mellem forskellige livslektier som den lille Bambi må gennemgå, er der også masser af sjov og nogle af de mest fantastiske animerede figurer der nogensinde er blevet vist på film.


4. De Utrolige (2004)


Denne Pixar-historie om en superhelte-familie der bliver tvunget til at gå under jorden af et samfund der tilskynder gennemsnitlighed - indtil de bliver tilkaldt igen når samfundet har brug for dem - har en spændende og kontroversiel filosofi bag sig. Men den har også en stor mængde sjov, action, underholdende figurer og et fantastisk visuelt design. Instruktør Brad Bird's action-eventyr er virkelig - utroligt.


3. Shrek (2001)


Det giver mening, at DreamWorks, med en animationsafdeling styret af den afsatte Disney-filmmager, Jeffrey Katzenberg, ville lave en film der fik Walt til at vende sig i graven. Og derfor kom denne uforskammede og delvist ustrukturerede eventyrsfortælling med en obskøn trold som helten og et æsel som hans partner. Proppet med jokes der brister lykkelig-til-deres-dages-ende-boblen.


2. Løvernes Konge (1994)


Hakuna Ma-hvad-for-noget? Historien om livets cyklus, er i virkeligheden en 'Hamlet'-historie, hvor den detroniserede prins ikke er sindssyg eller lader som om han er sindssyg, men hvor han er pæn og nobel - og en løve. Det er en af Disney's mest inspirerende og hjertevarmende film. Og sangene af Elton John og Tim Rice er nogle af de mest fængende i tegnefilms-historien.


1. Toy Story (1995)


Fra den ufattelige computeranimation til den perfekte rivalisering mellem Buzz og Woody til den usammenlignelige række af mindeværdige karakterer der omgiver den kæmpende duo - dette gennembrud for Pixar var så perfekt animeret og en så uforglemmelig og underholdende fortælling om venskab som man overhoved kunne ønske sig. Og det er det stadig.

Kilde: AOL.com

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disneys biografindtægter

Walt Disneys filmstudier har genereret milliarder af dollars siden 'Snehvide og De Syv Små Dværge' fik premiere i 1937. Her kan du se en liste over, hvor meget Disneys film tjener i biograferne verden over.

Pixars 'Op' kan skrive Oscar-historie

Kun én gang tidligere er en animeret film blevet nomineret til en Oscar for "Bedste Film". Sidst var det 'Skønheden & Udyret' - men dengang fandtes der ikke en kategori for tegnefilm. Nu skal Disney/Pixars 'Op' kæmpe om den mest eftertragtede statuette i verden. Disney er i alt nomineret til otte Oscars i år.

Kommende Disney-film

Listen over de fremtidige produktioner fra Walt Disney Pictures.

Disney satser på håndtegnede film

Efter en årrække med blikket fæstnet på computeranimerede film, vil Walt Disney Animation Studios nu satste mere massivt på de gammeldags metoder. Der skal fremover produceres én håndtegnet tegnefilm hvert 2½ år.

DEN KOMPLETTE LISTE: Walt Disney's animerede klassikere

Snehvide, Dumbo, Fantasia, Peter Pan, Den Lille Havfrue, Løvernes Konge, Tarzan, Prinsessen og Frøen. De er alle uforglemmelige Disney-klassikere. Og her kan du se den samlede kanon over alle Disney's animerede biograffilm helt tilbage fra 1937 hvor det hele begyndte.

Disney's Oscars

Walt Disney er stadig manden, der har vundet flest priser i Oscar-historien. Og hans tegnefilms-selskab fortsætter med at hive de eftertragtede trofæer hjem. Her er en liste over Disney's Oscar-nomineringer og vindinger gennem tiderne.