Disneyland Paris slår alle rekorder

Nyheder
For første gang nogensinde runder Disneyland Resort Paris de 15 mio. gæster der oprindeligt var målet for resortet. Derudover afslører det nyeste årsregnskab rekordhøj omsætning og omsider et overskud på bundlinjen.
For første gang nogensinde runder Disneyland Resort Paris de 15 mio. gæster der oprindeligt var målet for resortet. Derudover afslører det nyeste årsregnskab rekordhøj omsætning og omsider et overskud på bundlinjen.
 
Byggeriet af forlystelsen Space Mountain betød 1,9 mio. flere besøgende i
1995.
 
Euro Disney S.C.A. der driver Disneyland Resort Paris kom for nylig med deres regnskab for 2008. Og tallene overraskede positivt.
 
Bestyrelsen havde på forhånd regnet med en fremgang i regnskaberne på grund af effekten af nybyggerierne Tower Of Terror og Crush's Coaster. Men 2008 blev et overraskende historisk år for resortet. For første gang siden byggeriet af naboparken, Walt Disney Studios Park, i 2005 har resortet set et overskud. Disneyland Paris har altid kæmpet med stort underskud, og både bestyrelsen i Frankrig samt formanden for Walt Disney Parks & Resorts i USA, Jau Rasulo, er lettede over "at været kommet ud af den negative økonomiske skygge".
 
Hovedpunkterne i årsregnskabet for 2008:
  • Overskud på 15 mio. kr. (tredje år i træk med stigende vækst).
  • Omsætning på 2,8 mia. kr. (højeste nogensinde).
  • Hotelbelægning på 91% (højeste nogensinde).
  • 15,3 mio. besøgende (højeste antal nogensinde).
Især det høje besøgstal er vigtigt for resortets bestyrelse. Da Euro Disneyland åbnede i 1992 var målet at runde de 15 mio. gæster. Først nu er målet omsider nået, og ledelsen kan sætte sig nye mål.
 
Årlige besøgstal i antal mio. for Disneyland Resort Paris siden resortets åbning i 1992:
 
Derudover slog årsregnskabet fast at Disneyland Resort Paris er Europas absolut førende forlystelsespark, Disney Village er Europas næststørste underholdningskompleks, Disney's Newport Bay Club er Europas største hotel og Disneyland Resort Paris er Europas næststørste center for forretnings-arrangementer.
 
Medmindre den nuværende finanskrise vender skuden, lader det til at det franske Disneyland sejler mod lysere tider.
 
Se Disney Online's liste over Disney-parkernes besøgstal over hele verden her.

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney-mesterværk er trækplaster på sandslotsfestival

En belgisk festival i Blankenberge har mange fantastiske bygningsværker i sand, men det største tilløbsstykke er en række af sandskulpturer lavet og leveret af Disneyland Paris.

Disneyland Paris snegler sig mod en gældfri fremtid

15 milliarder kroner i gæld er en stor mundfuld, selv for Europas største turistattraktion Disneyland Paris. Forlystelsesparkens nyeste halvårsregnskab viser dog at fremtiden kan være lys og gældfri, hvis de flotte besøgstal fortsætter.

Kæmpeshow åbnede ny sæson i Disneyland Paris

Selvom der ikke åbner nogen nye forlystelser i Disneyland Paris i år, var der alligevel grund til et storslået show, da parken skød den nye sæson i gang med titlen "Magical Moments". Se hvad det nye år byder på.

Disney mister halv milliard på Japansk jordskælv

Jordskælvet der sidste måned ramte store dele af Japan og som efterfølgende sendte en dødbringende tsunami mod landets kyster kommer til at koste Disney-koncernen dyrt. Tokyo Disneyland har været lukket lige siden katastrofen og Disney mister over en million kroner - om dagen.

Disneyland Paris oplever nedtur trods flere besøgende

Det nyeste kvartalsregnskab fra Disney's europæiske forlystelsespark viser en stigning i besøgstallene, men alligevel et dårligere resultat på bundlinjen end forrige kvartal.

Disneyland Resort Paris proppet til randen

I den forgangne weekend oplevede Disneyland i Paris en usædvanlig begivenhed. Resortet nåede sin maksimale kapacitet på 85.000 gæster på en enkelt dag. Det betød kaos og gratis goder for de ventende besøgende.