Joakim fylder 60

Nyheder
Verdens rigeste and, Joakim von And, fylder i disse dage 60. Det fejrer Egmont med et par særlige udgivelser.
[142,200] Onkel Joakim så første gang dagens lys, da Carl Barks i 1947 skulle tegne en ny julehistorie med Anders And. Han var inspireret af Ebenezer Scrooge fra Charles Dickens klassiske juleeventyr. Joakim blev hurtig kendt og elsket i tegneserieverdenen, og dukkede oftere og oftere op i bladende, og fik til sidst sit helt eget liv i Andeby. Det mundede ud i Joakims helt eget blad, der udkom første gang i USA i 1952. I starten tegnede Carl Barks selv alle historierne. Og snart fulgte resten af verden med, og begyndte at bruge den nærige, skotske and i flere og flere blade. Mest kendt er uden tvivl Don Rosas store epos fra 1997 'Joakim von And – her er dit liv'. Dette mesterværk, som strækker sig over 12 historier, kan nu fås i bogserien Hall of Fame i Don Rosa 4 og 5. I anledning af fødselsdagen udgives nu en af historierne fra det første selvstændige Joakim von And-blad i USA, 'Den snedige onkel Joakim' ('Only a Poor Old Man'). Historien vil blive trykt i Anders And & Co nr. 51. og udkom i Danmark første gang i Solo-Hæfte nr. 8, 1954, og er også tegnet af Carl Barks. [141,200] Egmont's anden Joakim-udgivelse denne jul, er en speciel tema-pocketbog specielt om onkel Joakim. Bogen ”Onkel Joakim – Sådan bliver du rig!“ byder på 448 sider nye og gamle historier om onkel Joakim, hvor du bagerst i bogen kan finde nogle gode råd til, hvordan du selv bliver rig. Og naturligvis er bogen formet som et bundt grønne pengesedler. Tillykke Joakim!

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Endelig skal Anders And og Andersine giftes

De har kærestet siden 1940, men på torsdag finder Anders ringen frem og frier til Andersine.

Italien leverer skræddersyede tegneserier

Find dine yndlingstegneserier og få dem trykt i en flot bog med din egen forside sendt direkte til døren. Dette er virkeligheden for Italienere med hang til Disney-tegneserier. Og måske kommer tilbudet til Danmark.

"BOOM! Studios" udgiver Don Rosas samlede værker i USA

Den største nulevende Disney-tegneserieskaber er primært anerkendt og hyldet her i Europa. Men med den kommende række af Walt Disney Treasury-udgivelser, skal Don Rosas Andebyhistorier nu forsøge at trække opmærksomhed fra amerikanerne.

Anders Lund Madsen skriver historie til Anders And-blad

Talkshowværten Anders Lund Madsen har fået lov til at forfatte en historie til en kommende udgivelse af Anders And & Co.

Anders And-bladet skifter navn til "Historier fra Andeby"

Siden har 1949 har Danmarks mest elskede blad heddet 'Anders And & Co', men snart skal vi vænne os til et helt nyt navn der også giver plads til en perlerække af nye figurer.

75 uheldige år med Anders And - ny bog

I anledning af Anders And's 75 års jubilæum næste år, udgives en Walt Disney Treasures bog der gennemgår andens historie og fremtid med tegninger af Carl Barks, Don Rosa og mange flere.