Port Disney
Rygter
Roald
18. december 2007
Da 'Disney Cruise Line' blev stiftet, havde Walt Disney Company store planer om et storslåede projekt i Long Beach, Californien.
[207,250]
Da den tidligere topchef hos Disney, Michael Eisner, besluttede at stifte 'Disney Cruise Line', havde han store planer. Visionen var at Disney skulle bygge 10 storslåede krydstogtskibe til at sejle på alle verdens have. Indtil videre har to skibe, nemlig 'The Disney Magic' og 'The Disney Wonder', sejlet Caribbien tynd. Og det har vist sig at være en god forretning. Disney har købt og ombygget deres helt egen ø i Bahamas, 'Castaway Cay', hvor en stor bugt er blevet bygget med koralrev og masser af farvestrålende fisk man kan dykke blandt. Og selvfølgelig har Disney sørget for sikkerheden. Hele bugten er sikret mod hajer ved et undervandshegn.
Disney Imagineers har gjort et stort arbejde for at forvandle denne Disney-ø til et sandt paradis for hele familien. Og nu synes ledelsen at det var på tide at udvide flåden fra 2 til 4 skibe. De to nye skibe forventes færdig i 2009 og der vil samtidig iværksættes flere nye tiltag. Blandt andet vil gæsterne få mulighed for at starte eller slutte deres cruise med en tur i Disneyland fra 2011, da det ene krydstogtskib vil lægge til kaj, tæt på Anaheim, hvor Walt's originale temapark er bygget.
[208]
Men Eisner havde endnu større planer. 'Port Disney' skulle have været påbegyndt i Long Beach Californien i 1990, men Disney's økonomiske situation i de år gjorde at planerne blev lagt på is. 'Port Disney' var en af Disney's mest massive park-planer i mange år. 'Port Disney' ville givetvis få verdens øvrige havne og marinaer til at blegne i sammenligning.
[209,300]
Ud over en Disney marina med plads til over 400 både skulle der bygges boligområde, fem hoteller, underholdningscentre, restauranter, monorailbane og meget mere. Men det største byggeri ville bestå i en ny temapark, 'DisneySea'. Denne skal ikke sammenlignes alt for meget med 'TokyoSEA' i Disneyland Tokyo, selvom mange ville ønske det. Parken skulle hellige sig havet og forskning. Parkens centrum og ikon skulle være 'Oceana', en kæmpe bobbellignende bygning.
[210,300]
Her skulle være brugbare forskingsfaciliteter hvor gæsterne kunne interaktivere med nogle af USA's bedste marineforskere i deres arbejde for at klarlægge endnu flere af havets mysterier. Alt i alt en fantastisk heldags park med flere store forlystelser.
[211,300]
Der er p.t. ingen planer om at igangsætte projektet 'Port Disney' i nærmere fremtid.
Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.