Nyt om 'John Carter of Mars'

Nyheder
Med 'John Carter of Mars' ville Pixar for første gang lave live-action film, og endda i fællesskab med rivalen Warner Bros. Men nu skal storfilmen i stedet produceres af Walt Disney Pictures.
Med 'John Carter of Mars' ville Pixar for første gang lave live-action film, og endda i fællesskab med rivalen Warner Bros. Men nu skal storfilmen i stedet produceres af Walt Disney Pictures.
 
 
Wall-E-instruktør, Andrew Stanton, holdt et foredrag ved Santa Barbara Film Festival for nylig, og snakken faldt hurtigt på Stanton's næste filmprojekt, 'John Carter of Mars'.

'John Carter of Mars' bygger på Edgar Rice Burroughs' bog A Princess of Mars, og var først tænkt som en blanding mellem computeranimation og live-action. De første udmeldinger fortalte også at filmen ville blive en Pixar-produktion i samarbejde med Warner Bros. Men Andrew Stanton kunne fortælle den fremmødte presse, at der var sket en stor mængde ændringer.
 
'John Carter of Mars' vil nu blive en Walt Disney Pictures produktion uden hverken Warner Bros. eller Pixar's navne på plakaten. Det vil dog stadig være fortrinsvis Stanton's betroede Pixar-medarbejdere der vil være tilknyttet projektet.
 
Den første bog i Burroughs' serie om en
anden civilisation på Mars.
 
Derudover vil filmen blive ren live-action og altså ikke delvist computeranimeret. Stanton beskriver filmstilen som "en National Geografic-dokumentar, hvor du dumper direkte ned på en anden planet." Det første udkast til manuskriptet er blevet kasseret og andet forsøg skulle efter sigende snart være i hus, så man kan begynde at caste skuespillere. Andrew Stanton vil ikke nævne navne på ønskede skuespillere, men siger: "... jeg har bejlet til en muskuløs fyr der har være særdeles overset i nogle år."
 
Og så vil 'John Carter of Mars' alligevel ikke blive en moderne udgave af Tarzan-forfatterens historien fra 1912. Andrew Stanton har valgt at forblive tro mod historien og lade hovedpersonen, John Carter, være en soldat under den amerikanske borgerkrig.

Edgar Rice Burroughs skrev i alt 11 bøger i den såkaldte Barsoom-serie, men Stanton har ingen planer om at lave flere Mars-film.
 
'John Carter of Mars' får premiere i 2010.
 
Kilde: Ain't it cool news

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

10 minutter langt klip fra John Carter

Disney nye store eventyrepos "John Carter" kunne gå hen og bliver vores generations Star Wars - i hvert fald, hvis man skal tro de mere optimistiske filmrøster i Hollywood. Her kan du se et 10 minutter langt klip fra filmen.

Nye billeder fra John Carter

Disney's kommende sci-fi-film 'John Carter' er klar i biograferne verden over i næste måned. Men inden da kan man få et nærmere indblik i hvad der kommer til at ske i filmen med de nye billeder, som Disney har offentliggjort.

Disneys monster-sci-fi-film "John Carter" får ny plakat

Vi er nu blot et par måneder fra verdenspremieren på, hvad der kunne blive "Disneys Star Wars". Og her kan du se en dugfrisk international plakat. Er du spændt?

Teaser-trailer til 'John Carter'

Disney er nu klar med en trailer til den kommende science fiction film 'John Carter'.

Et lille kig på 'John Carter'

Pixar har udsendt den første teaser-plakat til deres science-fiction film 'John Carter', sammen med noget concept art.

Hovedrollen til 'John Carter of Mars' fundet

Pixar's første live-action-film, 'John Carter of Mars', lader til at skride planmæssigt frem. Nu er hovedrolleindehaveren fundet og de første optagelser er klar til at gå i gang.