Disney's nye animationschef, John Lasseter, har valgt at bringe de håndtegnede film tilbage til studierne efter over et halvt årti udelukkende med computeranimerede film. Og første forsøg på at genoplive den traditionelle animation bliver dette års 'The Princess and the Frog'.
Og i går kunne Lasseter og hans medarbejdere så vise det første udkast til den endelige film til et tilfældigt udvalgt publikum fundet på gaden i Burbank, Californien hvor Walt Disney Animation Studios befinder sig. Filmen bestod af midlertidige stemmer, storyboard-skitser, halvfærdige sange, grovanimationer og enkelte scener med helt færdiggjort animation og lyd.
En skribent fra Ain't It Cool News fangede flere af gæsterne efter visningen. Samtlige udspurgte var positive overfor 'The Princess and the Frog' og mente at den havde samme stemning og kvalitet som filmene fra Disney's såkaldte "2. Guldalder". Disney's Guldaldre (Disney's Golden Ages) er en betegnelse blandt medarbejdere og fans der sammenslutter de mest succesfulde rækker af Disney's tegnefilm. Den første guldalder regnes fra Snehvide og de Syv Små Dværge og frem til Junglebogen, som var den sidste tegnefilm Walt selv var med til at producere. Disney's 2. Guldalder startede ved Den Lille Havfrue og strakte sig over Skønheden & Udyret, Aladdin og Løvernes Konge; og nogle vil mene helt frem til Tarzan. Siden da, har Disney's animerede film været middelmådige i både anmelderhenseende og indtjening. Men nu tror både Disney's tegnere og tilsyneladende også de første seere at Disney-studierne snart kan træde ind i deres 3. Guldalder.
Den Lille Havfrue betød i 1989 en genoplivning af de kriseramte Disney-studier.
Men på Disney-koncernens øverste niveauer, bliver der holdt nøje øje med, hvordan 'The Princess and the Frog' klarer sig. En medarbejder har udtalt at, hvis denne film ikke ryger ind på Disney's Top 25 over mest profitable film (se hele listen
her), så vil man igen gå tilbage til de computeranimerede film. Til gengæld kunne den anonyme Disney-talsmand love, at hvis 'The Princess and the Frog' klarer sig godt i biograferne, så vil Disney producere 3 - 4 nye håndetegnede film inden udgangen af 2015.
Læs mere om 'The Princess and the Frog'
her og se en kort teaser-trailer for filmen
her.