Disney's frække hemmeligheder

Baggrund
Grundlæggende er Disney oftest synonym med stueren familieunderholdning. Men der er enkelte eksempler på, hvordan seksuelle elementer har sneget sig ind i nogle af Disney's største film.
Grundlæggende er Disney oftest synonym med stueren familieunderholdning. Men der er enkelte eksempler på, hvordan seksuelle elementer har sneget sig ind i nogle af Disney's største film.

Disney-koncernen har altid værnet massivt om deres navn og ry som familie-venligt brand. Derfor er det også ekstra opsigtsvækkende når en Disney-film viser sig at indeholde hemmelige, frække budskaber. Et af de mest omdiskuterede er en scene fra Løvernes Konge, hvor Simba kaster sig på jorden og en bunke blomsterstøv hvirvles op i luften. Blomsterstøvet flyver rundt i luften og forsinder kort efter ud af billedet. Men hvis man er indehaver af førsteudgivelsen på enten DVD eller VHS, kan man i cirka et kvart sekund se, hvordan støvet danner ordet 'SEX' på stjernehimlen.

 
En talsmand fra The Walt Disney Company udtalte kort efter sekvensens opdagelse, at der faktisk står 'SFX' - en forkortelse af Speciel Effects.

Et andet, og mere tydeligt, eksempel er fra Den Lille Havfrue fra 1989. Her blev der gemt flere frække overraskelser til den vågne betragter.
På den officielle filmplakat for Den Lille Havfrue samt på flere udgaver af filmcoveret rejser der sig et storslået undervandsslot i baggrunden. Og ved et nærmere øjekast, kan man se, at et af de gyldne tårne til forveksling ligner en penis eller dildo.
 


Flere kilder fortæller at tegneren der lavede denne "smutter", helt overlagt forsøgte at sætte sit særegne fingeraftryk på filmen, fordi han var kommet i uføre med en Disney-chef og var blevet afskediget få dage forinden.

Men en anden episode fra Den Lille Havfrue var en anelse mere pinlig for Disney-cheferne. I en af filmens sidste scener, hvor den forklædte heks Ursula skal vies med Prins Erik, får præsten en mindre erektion. I klippet herunder kan man ane en lille bule der rejser sig under præstens kittel. Klippet er filmet fra en tv-skærm og er derfor forholdsvist utydeligt.
 


Denne lille svupser kan kun findes på førsteudgivelsen af Den Lille Havfrue på VHS. Disney-studierne har aldrig udtalt sig offentligt om rejsningen. Men flere har argumenteret for at bulen rent faktisk blot er præstens knæ der kommer til syne.
 
Men The Walt Disney Company måtte komme med adskillelige pressemeddelelser efter filmen 'Bernard & Bianca' havde haft premiere i 1977. Da filmen udkom på VHS, opdagede en række forældre, at det ikke var helt ligegyldigt hvornår man satte filmen på pause. I præcis to frames (en tegnefilm består typisk af 24 frames (tegninger) i sekundet) kan man få frit udsyn til en nøgen stripper i et af bygningens vinduer i baggrunden.


Også denne lille hemmelighed, blev hurtigt forsøgt fjernet. I 1999 tilbagekaldte Disney 3,4 millioner eksemplarer af filmen og en ny og "renere" version blev sendt på gaden fremefter.
 
Faktisk har Disney-studierne efterhånden udviklet så stor en frygt for at disse typer af "uheldigheder" skal nå ud til forbrugerne, at The Walt Disney Studios for 11 år siden oprettede en division under kælenavnet "Clean, Inc." (Rengøringsholdet). Disse ansatte skal gennemse samtlige frames og sekunder i alle Disney's film, reklamefilm, tv-serier og trailers for at sikre at der ikke siver materiale ud der ikke burde associeres med navnet 'Disney'


Læs også artiklerne Skjulte henvisninger i Pixar-film, Hemmelige hints i Up-trailer og Skjulte Wall-E-henvisninger.
 
 

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Elton John skuffet over Disney's støtte til Gnomeo & Julie

Hvis man ikke vidste det, skulle man ikke tro, at den biografaktuelle biograffilm Gnomeo & Julie var en Disney-film. Og det er Elton John, der er ophavsmand til filmen, godt og grundig utilfreds med. Han mener nemlig at Walt Disney Studios har været for vattede til at bakke op om hans film.

Darkwing Duck-blade gemmer på skjulte Disney-hyldester

Hvis man leder lidt og har et indgående kendskab til Disney's tegnefilm, tegneserier og TV-serier, så kan du finde masser af gemte guldklumper i de amerikanske Darkwing Duck-tegneserier.

Old School Disney rykker ind i Cinemateket

I julemåneden giver Cinemateket nostalgien frit løb med en række af Disneys musikalske animationsfilm fra 1990’erne.

Den Lille Havfrue

Den lille Havfrue, klassiker nr. 28, blev Disney-studiernes store comeback.

Disneys identiske scener

I op til flere af Disney's klassiske tegnefilm kan man finde korte øjeblike og scener der ligner hinanden til forveksling.

Rekordår for Disney-musicals

I 2007 havde Disney hele 3 forestillinger på Broadway. Og samtlige af disse var bragende publikumsucceser.