Disney's prinsesser

Lister
Disney' film er spækket med uforglemmelige prinsesser. Men "Disney Princess" er en officiel betegnelse for de "rigtige" Disney-prinsesser. Se dem alle her.



I begyndelsen af 2000 påbegyndte Disney et lille uset projekt ved navn 'Disney Princess'. Planen var at lave et franchise med de mest populære Disney-prinsesser. Disse figurer skulle eksponeres i stor stil og henvendte sig primært til mindre piger. Andy Monney var chef for Disney Consumer Products og skulle løfte opgaven med en stab på blot 12 ansatte.

Mooney udvalgte otte prinsesser, som han selv mente at være de "rigtige" Disney-prinsesser. De var: Snehvide, Askepot, Aurora, Ariel, Belle, Jasmin, Pocahontas og Mulan. Siden er "Disney Princess"-franchiset blevet en officiel målestok for hvor populær og succesfuld en prinsesse er i en Disney-tegnefilm.
 
 
 
Snehvide
Snehvide og de Syv Små Dværge
(1937)
 
 
Askepot
Askepot 
(1950)
 
Aurora
Tornerose
(1959)
 
 
Ariel
Den Lille Havfrue
(1989)
 
Belle
Skønheden og Udyret
(1991)
 
Jasmin
Aladdin 
(1992)
 
 
Pocahontas
Pocahontas 
(1995)
 
Mulan
Mulan 
(1998)
 
Tiana
The Princess and the Frog 
(2009)
 
 
 
 
Rapunzel
Rapunzel 
(2010)
 
 
 
 

Lynhurtigt udviklede konceptet sig til en omfattende milliard-virksomhed. Der blev produceret slik, sengetøj, kjoler, penalhus, tallerkner, tæpper, reoler og alt hvad et romantisk pigehjerte ellers kan ønske sig. Alt sammen i den karakteristiske lyserøde farve. Eterspørgsen på 'Disney Princess'-produkter steg år efter år og The Walt Disney Company introducerede storslåede prinsesse-fester i samtlige af Disney's forlystelsesparker verden over.

Der blev udgivet "Disney Princess"-CD'er og lavet en særlig amerikansk tv-serie med de populære prinsesser og også på Disney Cruise Line blev der afholdt prinsesse-arrangementer ombord på krydstogtskibene ligesom figurene kom på verdensturne med is-skøjteshowet 'Disney On Ice: Princess'.

For nylig blev det bekendtgjort at Tiana fra 'The Princess and the Frog' samt Rapunzel fra filmen af samme navn vil blive optaget i det eksklusive selskab som "ægte" Disney-prinsesser. Der har forlydt rygter om, at når Pixar's film 'The Bear ad the Bow' får premiere vil denne films prinsesse også blive optaget - som den første Pixar-prinsesse nogensinde.

Disney har mange andre prinsesser i bagkataloget som aldrig blev en "Disney Princess", men som alligevel har gæsteoptrådt i tv-shows, specialkomponerede sange og andre officielle "Disney Princess"-produkter. Her kan blandt andet nævnes: Lady Marian (Robin Hood), Nala (Løvernes Konge), Megara (Herkules) og Alice (Alice i Eventyrland). Klokkeblomst var også en "Disney Princess" i starten. Men ligesom de andre piger, blev det besluttet at hun ikke passede i den type mytologi der omslutter konceptet.
 
I dag findes der mere end 25.000 forskellige "Disney Princess"-produkter og omsætningen steg fra 1,7 milliarder kroner i det første år (2001) til 17 milliarder kroner i 2006. "Disney Princess" beskæftiger nu over 300 medarbejdere.

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disneys biografindtægter

Walt Disneys filmstudier har genereret milliarder af dollars siden 'Snehvide og De Syv Små Dværge' fik premiere i 1937. Her kan du se en liste over, hvor meget Disneys film tjener i biograferne verden over.

'Et Juleeventyr' for skræmmende for amerikanerne

Disney's nye julefilm 'A Christmas Carol' er hidtil blevet præsenteret som et humoristisk juleeventyr med en veloplagt Jim Carrey i hovedrollen. Men det er den i virkeligheden ikke.

DEN KOMPLETTE LISTE: Pixar's mesterværker

Denne liste indeholder en samlet oversigt over alle Pixar's tidligere og kommende fuldlængdefilm.

DEN KOMPLETTE LISTE: Walt Disney's animerede klassikere

Snehvide, Dumbo, Fantasia, Peter Pan, Den Lille Havfrue, Løvernes Konge, Tarzan, Prinsessen og Frøen. De er alle uforglemmelige Disney-klassikere. Og her kan du se den samlede kanon over alle Disney's animerede biograffilm helt tilbage fra 1937 hvor det hele begyndte.

Disney's skurke

En liste over de fleste af Disney's kendte og mindre kendte film-skurke.

Disney's Oscars

Walt Disney er stadig manden, der har vundet flest priser i Oscar-historien. Og hans tegnefilms-selskab fortsætter med at hive de eftertragtede trofæer hjem. Her er en liste over Disney's Oscar-nomineringer og vindinger gennem tiderne.