Ikke nok med at rygterne om en helt ny Disney-park i Shanghai tager til i styrke,
The Walt Disney Company har netop annonceret en række udvidelser deres parker i både Tokyo og Hong Kong.

Tokyo Disney Resort.
Den globale økonomiske nedtu har ikke ramt The Walt Disney Company så hårdt som først frygtet. Alligevel er 1.200 medarbejdere blevet fyret fra Disneyland i Californien og Walt Disney World i Florida tilsammen. Men hvis man retter blikket mod Disney's fremtidsplaner i Asien ser tingene betydeligt lysere ud.
Siden Hong Kong Disneyland åbnede sine porte i 2005 har resortet lidt under svage besøgstal og et dundrende underskud. Det har længe været påpeget, at parken er for lille og mangler selv de mest "basale" Disney-forlystelser som fx Space Mountain, Haunted Mansion, Tower of Terror og flere andre. Men nu er en aftale ved at være i hus mellem The Walt Disney Company og Hong Kongs regering der ejer størstedelen af resortet. Når den nye aftale bliver underskrevet (formentlig i løbet af den næste måneds tid) bliver parkens areal udvidet med en tredjedel og får hele tre nye lande.
Hong Kong Disneyland.
I Tokyo bliver der også snart taget nye spadestik. Hele fire nye forlystelser er netop blevet offentliggjort for Tokyo Disneyland Resort. Turtle Talk with Crush bliver en interaktiv attraktion i stil med Stitch Live i Walt Disney Studios Park i Paris. Forlystelsen åbner til oktober inde i det enorme skib S.S. Columbia i Tokyo Disney Sea.
Turtle Talk with Crush.
I Tokyos Fantasyland vil der i 2011 blive mulighed for at se det storslåede musik og danse-show Mickey's Philarmagic der koster den nette sum af 320 mio. kr. at stable på benene. Mickey's Philarmagic betyder dog et farvel til et af Tokyo Disneyland's mest populære shows: Mickey Mouse Revue.

Mickey's Philarmagic.
Samme år (2011) åbnes også en ny attraktion i Japans mest fotograferede bygningsværk, Askepotslottet i Tokyo Disneyland. Parkens gæster kan fremover få en guidet tur gennem slottet hvor sale, gange og rum bliver indrettet med store dioramaer, malerier, møbler og figurer så man kan opleve slottet komme "til live" ligesom i filmen i 'Askepot'.
Artwork for Cinderella Castle Grand Hall til Tokyo Disneyland.
Og som prikken over i'et får japanerne i 2012 deres helt egen version af Toy Story Mania der allerede for nylig åbnede både i Californien og Florida. Den interaktive spilforlystelse er indtil videre budgetteret til en pris på 610 mio. kr.

Artwork for Toy Story Mania for Tkyo Disney Sea.
Og mens både Hong Kong og Tokyo får opgraderet deres Disney-parker fortsætter bestræbelserne for at bygge et helt nyt Disney-resort i Shanghai. Efter sigende er den kinesiske regering og The Walt Disney Company så tæt på en endelig aftale, at der forventes en offentlig udmelding inden slutningen af sommeren.