Hong Kong udvidelse bekræftet

Nyheder
Efter mange måneders spekulationer er der nu endelig kommet en officiel bekræftelse fra The Walt Disney Company om, at deres Hong Kong-park står over for en massiv udvidelse. Tre nye lande vil blive tilføjet.
Efter mange måneders spekulationer er der nu endelig kommet en officiel bekræftelse fra The Walt Disney Company om, at deres Hong Kong-park står over for en massiv udvidelse. Tre nye lande vil blive tilføjet.
 
 
Disney's mindste forlystelsespark, Hong Kong Disneyland, får nu omsider den udvidelse som Disney-koncernen har arbejdet på de sidste par år. Hong Kong's regering er medejer af resortet og har tidligere været tilbageholdende med at putte flere penge i underskudsprojektet. Men det er nu tilsyneladende lykkedes for Disney at overbevise deres medejere om, at parken skal forbedres væsentligt før den kan begynde at give profit. Det betyder en kæmpeaftale om at poste knap 2,5 mia. kr. i Hong Kong Disneyland.
 
 
Udvidelsen betyder tre nye "lande" i Hong Kong Disneyland. Og da parken blev bygget uden de store muligheder for udvidelse, vil de kommende områder ligge udenfor den jernbane der omkranser Disneyland-parken (se billede ovenfor). De tre lande bliver:
 
Grizly Trail
En forladt mineby, hvor de tidligere beboere søgte lykken ved guldgraveri. Nu er byen overtaget af store bjørne. Her er der gejsere, AudioAnimatronic-bjørne, rutsjebane med løbske minevogne, saloon og hyggelige bjergområder.
 
Mystic Point
Stedet for mystiske kræfter og overnaturlige hændelser. Fx byder Mystic Manor på en tur gennem et hjemsøgt hus, hvor vognene glider på et "sporfrit" gulv så alle ture bliver forskellige samt en smuk have fuld af illusioner og synsbedrag.
 
Toy Story Land
Anders (eng: Andy) fra 'Toy Story'-filmene har efterladt sit legetøj i denne have, hvor alle gæster kan opleve at være på størrelse med Buzz Lightyear og Woody. En fjernstyret bil i super-størrelse giver gæsterne en tur i en U-formet rutsjebane, plastiksoldaterne inviterer til faldskærmsudspring fra et højt militærtårn og kiosker og legepladser sørger for masser af afslapning for både børn og voksne.


Hong Kong Disneyland's "Toy Story Land" bliver efter sigende næsten identisk med det Toy Story-område der næste år bliver bygget i Disneyland Paris.
Hong Kong-parkens udvidelse gør resortets areal næsten 30% større. Arbejdet bliver påbegyndt tidligt næste år og forventes færdig i 2011/2012.
 

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

VIDEO: Der bygges i Hong Kong Disneyland så langt øjet rækker

Den svært tiltrængte udvidelse af Hong Kong Disneyland er i fuld gang. Omfanget af byggeriet er kolossalt, selvom der i pressemeddelelserne er tale om "tre nye MINI-lande". En gæst i parken tog videokameraet med ombord på Disneyland toget og filmede denne video der dokumenterer hvor stort det nye område i Hong Kong Disneyland i virkeligheden er.

2010 blev rekordår for Hong Kong Disneyland

Efter flere år med skuffende få gæster satte Disneys mindste forlystelsesresort i år besøgsrekord. Hong Kong Disneyland ser omsider ud til at have fået godt fat i kineserne.

VIDEO: Disney-jul verden over

Julesæsonen er skudt i gang. Og Disney er mestre i at gøre denne højtid ekstra magisk. Her er en samling videoer der tager dig jorden rundt og viser, hvordan Disneys forlystelsesparker fejrer jul.

Disney's asiatiske parker bliver endnu større

Ikke nok med at rygterne om en helt ny Disney-park i Shanghai tager til i styrke, The Walt Disney Company har netop annonceret en række udvidelser deres parker i både Tokyo og Hong Kong.

Disney aflyser Hong Kong-udvidelse

Den planlagte udvidelse af Hong Kong Disneyland for 2,2 milliarder kroner er nu udsat på ubestemt tid. Den kinesiske regering vil ikke hjælpe den kriseramte forlystelsespark.

Spøgelsesparken i Hong Kong

Mens samtlige Disney-parker i verden trives i bedste velgående, må koncernens nyeste forlystelsespark kæmpe en daglig, brav kamp for at holde modet oppe. I Hong Kong Disneyland ligger gaderne tomme. Uhyggeligt tomme.