Disney vil udleje film på iTunes

Nyheder
Apple har stor succes med salg af film via iTunes. Nu vil de også til at udleje film online. Og naturligvis er Disney et af de første selskaber til at støtte idéen.
[76] iTunes har oplevet en stor fremgang af salg af film den seneste tid (mindst 2,5 mio. solgte film). Og da Wal-Mart's stort anlagte online filmservice nu er nedlagt, er Apple ved at nærme sig en førende position på markedet. Men ifølge Apple's egne meningsmålinger blandt deres brugere, er der en voksende tendens til, at folk gerne vil se film på deres computer, men at de ikke nødvendigvis gider at eje dem. Og en rapport fra Forrester Research fra 30. november viser, at 19 % af de faste iTunes brugere i USA køber video gennem Apple's online musikbutik, men det samme gælder kun for 4% af den totale brugerflade på nettet. At købe en film på iTunes i USA koster godt 60 kr. I stedet så mange, at man betalte et langt lavere beløb, for i stedet blot at låne filmen. Og det har Apple taget til sig. Kilder fra Apple selv siger, at både Fox og Disney vil blive offentliggjort som de første studier til at lægge deres filmkatalog til udlejning på iTunes, når Apple-konferencen 'MacWorld' løber af stablen d. 14 januar. Indtil videre lader det til at lejetiden for en film vil være blot 24 timer. Men til gengæld ligger prisen også kun på 10 - 25 kr. alt efter aktualitet. Det kan dog undre mange at selskaber som Paramount og Dreamworks indtil videre har takket nej til at deltage i udlejningsservicen af "konkurrencemæssige grunde". Man regner dog med at selskaberne Paramount, MGM og Lionsgate, der i forvejen har lagt deres film til salg på iTunes, også vil åbne op for udlejning af deres produktioner. Ligesom det er gældende med køb af film via iTunes, skal du være indehaver af et kreditkort med adresse i USA for at kunne bruge Apple's filmudlejning. Kilde: Variety

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Blev iPad'en testet i "De Utrolige"?

I en ny bog om udvikling og testing af gadgets og hi-tech produkter mener forfatterne, at Steve Jobs muligvis har brugt Disney/Pixar-filmen "De Utrolige" til at måle publikums reaktion på det produkt der senere ville blive til iPad'en.

Disney passerer 1 million downloadede bøger i App Store

Disney Publishing har haft stort held med at sælge digitale bøger og book apps gennem Apples App Store. Over en million salg er det blevet til.

Disney runder 100 millioner Facebook-fans

Disney blev denne uge kronet til den nye konge af Facebook. Med et netværk af hundredevis af Facebook-sider har Disney tilsammen rundet 100.000.000 "likes".

Fuld adgang til Disney-skatkammeret for 150 kr.

Fremover ville Apple sælge et abonnement der giver ubegrænset adgang til alle Disney's film, musik og tv-serier på enten dit tv, din bærbar eller din iPhone.

Disney viser gratis film på nettet

Disney.com er begyndt at udvide sit repertoire af online goder til også at omfatte fuld-længde film. Idéen forventes at brede sig til hele filmbranchen.

Disneyfilm på iTunes

Over en halv million Disney-film er nu blevet solgt gennem musik-butikken iTunes.