Da det blev offentliggjort, at der den 21. april i 1990, ville blive vist en tegnefilm, hvori mange kendte tegnefilmsfigurer ville slå sig sammen, var mange børn spændte på, at se deres helte slå pjalterne sammen på deres tv-skærm.
Men det var dog ikke blot for underholdningens skyld, at denne tegnefilm blev lavet.

McDonald's stod for finansieringen af projektet, og en masse studier lånte nogle af deres kendte figurer ud (heriblandt Disney), for at støtte op om filmen, der skulle sprede et budskab om, at stoffer var noget skidt noget.
Filmen, der varer 30 minutter, handler om drengen Michael, der, pga. gruppepres, er blevet afhængig af stoffer og bliver hjemsøgt af filmens skurk Smoke, der holder ham fanget i sit misbrug.
Michael og skurken Smoke
Michaels lillesøster Corey opdager dog, at der er noget galt, da Michael stjæler penge fra hendes sparegris, for at få råd til stoffer. Corey tør ikke fortælle det til sine forældre, og ved ikke helt hvad hun skal gøre. Men hun får hurtig hjælp af en masse kendte tegnefilmsfigurer.
Corey med sin ven Peter Plys
Undervejs i filmen slår alle figurerne sig sammen, og synger sangen "Wonderful Ways To Say No". Sangen blev skrevet af Alan Menken og Howard Ashman, der også skrev sange til Oliver & Co., Den Lille Havfrue, Skønheden & Udyret og Aladdin.

Filmen startede med en kort introduktion af den daværende amerikanske præsident George Bush og hans kone Barbara, der fortæller, at stoffer er en skidt ting.
Ikke nok med at flere studier udlånte deres figurer, så samarbejdede tv-stationerne også på dette projekt, da de tre største amerikanske tv-stationer (ABC, CBS og NBC) sendte filmen samtidig.
Filmen blev efterfølgende udsendt på VHS, men er aldrig siden blevet udgivet på DVD eller genudsendt i TV. En af grundende til at den ikke er blevet genudsendt er, at figuren Garfield er brugt i filmen uden at Jim Davis (Garfields skaber) vidste det.
I filmen kan man opleve figurer fra 10 forskellige franchises:
Rip, Rap og Rup fra DuckTales (Rip, Rap & Rup på eventyr).
Peter Plys og Tigerdyr
Baby Kermit, Baby Piggy og Baby Gonzo fra Muppet Babies.
ALF fra ALF: The Animated Series
Alvin, Simon og Theodore fra Alvin and the Chipmunks.
Smølferne
Michelangelo fra Teenage Mutant Ninja Turtles.
Garfield
Slimer fra The Real Ghostbusters.
Snurre Snup og Daffy
Sangen "Wonderful Ways To Say No"