På grund af for voldsomt indhold vil Disney nu alligevel ikke filmatisere bogen "Anne Franks Dagbog".
I august blev det annonceret, at instruktøren David Mamet ville lave en ny filmatisering af "Anne Franks dagbog".
Filmen ville blive produceret af Walt Disney Studios med dets direktør Oren Aviv ved roret.
Disney's filmversion skulle dels være baseret på et teaterstykke og delvis på Mamets egen fortolkning.
Nu viser det sig, at den fortolkning er noget mere ekstrem, end Disney havde regnet med. Studiet har derfor valgt ikke at gå i gang med filmen alligevel.
Filmen ville havde handlet om en ung jødisk pige, som rejser til Israel og lærer om de forfærdelige følger af selvmordsbomberne.
En Disney-producer beskriver projektet som "meget intens, mørkt og uhyggeligt".
Åbenbart lidt FOR uhyggeligt for Disney's smag. Det vides ikke, om Mamet vil få filmen lavet hos et af de andre Disney-ejede selskaber som Miramax, Touchstone eller Dimension eller om han skal finde et helt andet filmstudie i Hollywood, der tør kaste sig over filmen.