101 Dalmatinere

Baggrund
Walt Disney's 17. klassiker, 101 Dalmatinere, blev den første tegnefilm som brugte xerografi-teknikken.
Walt Disney's 17. klassiker, 101 Dalmatinere, blev den første tegnefilm som brugte xerografi-teknikken.
 
 
FACTS:
Produktionsår: 1961
Premieredato: DK: 26. december 1961 - USA: 25. januar 1961
Instruktør: Clyde Geronimi, Hamilton Luske & Wolfgang Reitherman
Selskab: Walt Disney Animation Studios
Biografindtægt: Liste over indtægter på samtlige Disney- og Pixar-film
 
101 Dalmatinere er baseret på bogen af samme, som er skrevet af Dodie Smith.
Da Walt Disney fik øjnene op for denne historie, var det på et tidspunkt hvor han ikke koncentrerede sig særlig meget på tegnefilm. Han lavede nemlig både fjernsyn, live-action film og han havde en park at se til. Derfor sagde en masse mennesker fra medierne at han bare skulle droppe tegnefilmene, men det nægtede Walt. Og da Tornerose ikke havde haft den forventede succes, købte Walt Disney rettighederne til Dodie Smiths bog for at skabe en tegnefilm med en mere moderne historie.
Og til at lave denne films storyboard fik Walt fat i sin story-mand, Bill Peet. På store film som blandt andet Skønheden og Udyret og Aladdin var der cirka 15 story-mænd, men på 101 Dalmatinere gjorde Peet hele story arbejdet selv.

Fra venstre mod højre ses Wolfgang Reihterman, Bill Peet, Ken Anderson
og Hamilton Luske, under et møde. Og det går ikke stille for sig.
 
Selvom Bill Peet lavede et godt manuskript, var studiet nød til at lave filmen på en besparende måde. For Tornerose havde, udover ikke haft stor succes, haft et kæmpe stort budget.
Og en af de ting, som var med til spare var brugen af xerografi-teknikken.
Inden man brugte denne teknik, var det sådan at når en animator havde tegnet en scene var det farve-afdelingen, der stod for resten. Først tog de et stykke cel hen over den originale tegningen og tegnede stregerne op med blæk. Herefter blev de farvelagt, og så havde man en cel som man kunne se i film fra Snehvide og frem til Tornerose. Men problemet med denne proces var, at det var med til både kostede tid og penge.
Men her var xerografi-teknikken en stor hjælp. For Ub Iwerks havde opfundet en teknik hvor man kunne få animatornes tegninger direkte over på cel, så man ikke længere behøvede at tegne over med blæk.
Valget af at bruge denne teknik viste sig på mange måder at være det rette. Først fordi at det billigt, også var det første gang alle animatorene kunne få lov til at se deres arbejde det lærred, hvilket gjorde dem meget glade.
Men i første omgang var Walt meget ked af, at skulle droppe blæk-delen, som havde skabt den romantiske verden han holdte så meget af. Valget ved at bruge xerografi-teknikken betød også at alle dem, som arbejde ved blæk-afdelingen, mistede deres job.
Studiet benyttede sig af xerografi-teknikken i deres efterfølgende tegnefilm som Sværdet i Stenen og helt frem til 1980'erne.
 
Den nok mest kendte figur fra denne film, må nok være skurkinden Cruella De Vil, som blev designet af den legendariske 'Old Man', Marc Davis.
Ligesom ved en hver anden Disney-tegnefilm fra denne tid, blev der hyret skuespillere til at lave live-action-scener. I Cruella De Vil's tilflæde var det skuespillerinden Mary Wickes.
Og ikke nok med at Marc Davis designe Cruella's udseende, han animerede hende også gennem hele filmen. Arbejdet på Cruella De Vil blev også Davis sidste arbejde på en Disney-tegnefilm. Herefter arbejde han på at designe forlystelser til Disneyland.

En tidlig skitse af Cruella De Vil.
 
101 Dalmatinere blev kendt for at være den første Disney-klassiker, som ikke var tænkt som en musical. Men trods det er der alligevel nogle få sange. Sangene i filmen er skrevet af sangskriveren Mel Leven. Levens mest kendte arbejde på denne film er sangen om Cruelle De Vil, men den version vi kender i dag var ikke den der først var udtænkt. Den version var blevet udtænkt var lidt mere mørk, men stadig så Walt kunne lide den, og hed The creation of Cruella De Vil. Det var også meningen at Cruella selv skulle synge sangen. Men senere tænkte Mel at en sang med en blues-melodi ville passe Cruella bedre, så han skrev den version vi alle kender i dag.
Han skrev også to sange som aldrig kom med filmen. De to sange hed Don't buy a parrot from a sailor og Cheerio, goodbye, toodle-oo, hip hip!.
 
Komponist George Bruns, der også arbejde på Tornerose, stod for filmens score. I modsætning til Tornerose, der havde et meget klassiak score, fik 101 Dalmatinere en mere jazz-aktig lyd. 

mel-leven.jpg
En ældre Mel Leven
 
Den 25. januar 1961 fik 101 Dalmatinere premiere i USA. Filmen fik nogle af de bedste anmeldelser siden Dumbo og blev en stor succes. På verdensplan indtjente den 215 mio. $, og var også en af de bedst indtjenende film i 1961.
Siden hen er filmen blevet genudsendt i biograferne i 1969, 1979, 1985 og i 1991.
101 Dalmatinere fik dansk premiere den 26. december 1961, og genudsendt i 1995.
 
101 Dalmatinere har indtil videre kun modtaget en pris. Det var i 1962, hvor filmen fik en BAFTA Award for Bedste animerede film.
Storyboard-manden Bill Peet fik nogle år efter 101 Dalmatineres originale premiere et brev fra forfatter Dodie Smith. Og i dette brev skrev hun at han havde gjort filmen bedre end den oprindelige bog, hvilket var noget af en kompliment.
 
Her ses filmens mest kendte sang Cruella DeVil i original version:

 
Originale stemmer
Rod Taylor : Pongo
Cate Bauer : Perle
Ben Wright : Robert
Bill Lee : Robert (sang)
Lisa Davis : Anita
Betty Lou Gerson : Cruella De Vil
J. Pat O'Malley : Jesper og Obersten
Frederick Worlock : Harry
Martha Wentworth : Nanny
David Frankham : Sjant Tips
George Pelling : Danny
Thurl Ravenscroft : Kaptajnen
Mimi Gibson : Hvalp
Barbara Baird : Hvalp
Sandra Abbott : Hvalp
Mickey Maga : Hvalp
Marjorie Bennett : Hvalp
Queenie Leonard : Hvalp
 
Danske stemmer
Preben Uglebjerg : Pongo
Lis Løwert : Perle
Ebbe Langberg : Robert
Jytte Gratwohl : Anita
Berthe Quistgård : Cruella De Vil
Ole Monty : Jesper
Elith Foss : Harry
Kirsten Rolfes : Nanny
Johannes Meyer : Obersten
Paul Hagen : Sjant Tips
Agge Winther Jørgensen : Danny
Bjørn Spiro : Kaptajnen
Karl Stegger : Trofast
Eva Nystad : Hvalp
Tommy Kenter : Hvalp
Lone Christiansen : Hvalp
Jan Priiskorn Schmidt : Hvalp
 
I 2003 kom der en efterfølger til 101 Dalmatinere, der hed 101 Dalmatinere II: Kvik på eventyr i London. Fra 1997 til 1998 kørte også en serie om de mange dalmatinere, som bare hed 101 Dalmatinere.
Men ingen disse ting kunne man se skuespillerinde Glenn Close som Cruella De Vil i 101 Dalmatinere-filmen med rigtige mennesker. I 2000 vendte Close tilbage som den onde pelselsker Cruella, i fortsættelsen 102 Dalmatinere, hvor hun spiller sammen med blandt andet med den franske skuespiller Gérard Depardieu.

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Dumbo

Walt Disneys 4. klassiker, Dumbo, var en lille billig film, der var med til at redde Disney-studierne da det var ved at få problemer med økonomien.

Snehvide og de Syv Små Dværge

Walt Disney's 1. klassiker, Snehvide og de Syv Små Dværge, er i dag kendt for at være et af hans største mesterværker nogensinde.

Junglebogen

Walt Disneys 19. klassiker, Junglebogen, skulle vise sig at blive den sidste film han personligt var med til at producere.

Pinocchio

Walt Disneys 2. klassiker, Pinocchio, er siden sin premiere blevet en af de mest elskede tegnefilm gennem historien.

Sværdet i Stenen

Walt Disney's 18. klassiker, Sværdet i Stenen, er kendt for at være en af Disney's sjoveste tegnefilm.

Tornerose

Tornerose, klassiker nr. 16, blev det sidste eventyr der blev produceret i samarbejde med Walt Disney.