Næste stop for toget Thomas: Disneyland

Rygter
Ifølge rygterne skal den populære tv-serie 'Thomas & Vennerne' snart have en fast rute mellem øen Sodor og Disneyland. The Walt Disney Company vil nemlig opkøbe det lille blå tog.
Ifølge rygterne skal den populære tv-serie 'Thomas & Vennerne' snart have en fast rute mellem øen Sodor og Disneyland. The Walt Disney Company vil nemlig opkøbe det lille blå tog.


Den britiske tv-serie om det lille blå lokomotiv Thomas og hans venner James, Percy og Gordon har været et stort hit blandt de mindre børn (og børnefamilier) siden den første visning i 1984. 
I Danmark har personligheder som Tommy Kenter og Poul Dissing lagt fortællerstemme til serien.

'Thomas & Vennerne' ('Thomas and Friends' på engelsk) har med årene vokset sig et stort og indbringende foretagende der sælger legetøj for over 150 millioner kroner om året og som har forlystelser og aktivitetsdage i både England, USA, Canada og Australien. Og i sommers besøgte toget Thomas også Danmark, hvor børn og barnlige sjæle kunne få en tur med den glade maskine.

Thomas flankeret af Percy (tv) og James (th).

Og denne store succes har fanget Disney's opmærksomhed. Derfor begyndte Disney's tv-kanal for de mindste, Playhouse Disney, i år at sende BBC-serien 'Chuggington'. Chugginton skulle være Disney's indgang til det lukrative tv-tog-marked, men den computeranimerede serie om tre unge dieseltog kunne ikke overskygge modeltogene fra øen Sodor.

Chuggington er Disney's mere friske og moderne svar på Thomas og hans venner.

Derfor har kilder hos Disney nu fortalt at koncernen kraftigt overvejer at købe rettighederne til 'Thomas & Vennerne' med mulighed for at bygge forlystelser og lave film i fuld længde ud af figurerne. Efter sigende skulle The Walt Disney Company komme med en officiel udmelding i løbet af få måneder.

Et Thomas-tog i "naturlig" størrelse på tur med sine fans.

Der er endnu ikke kommet detaljer frem om prisen for opkøbet, men flere medier melder om "et betydeligt beløb for en tv-serie af denne art".
Disney ejer i forvejen The Muppets, Marvel og Club Penguin.



Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Bubbi Bjørnene

Bubbi Bjørnene var Disney's første store animerede tv-satsning. Her kan du læse mere om baggrunden for serien, figurene, sangen om meget mere.

Disney starter tv-kanal i Rusland

Efter mange års strabadser er det omsider lykkedes The Walt Disney Company at bryde igennem til det enorme russiske marked. En ny 24-timers Disney-kanal er på vej.

Disney vil købe Yahoo og EA

Gigantkoncernen Disney kan være på vej til at blive endnu større med et muligt opkøb af både Yahoo og Electronic Arts.

Obama-døtre med i Hannah Montana

Barack Obamas to døtre er blevet spurgt om at deltage i tv-showet, Hannah Montana, på Disney Channel.

Disney vil lave japansk anime

En japansk udgave af 'Lilo & Stitch' er et af de tiltag Disney er i færd med at søsætte i en animeret offensiv mod det japanske TV-marked.

Disney Channel mest sete i USA

2007 blev i særdeleshed Disney Channel's år. Især de to kæmpesucceser, 'High School Musical' og 'Hannah Montana' blev grunden til, at kabel-TV-kanalen var den mest sete i USA.