Mickey Mouse - nu med superkræfter

Nyheder
Disney's opkøb af superheltefirmaet Marvel Entertainment er ved årsskiftet nu officielt gennemført. Og det åbner en helt ny verden af muligheder for The Walt Disney Company.
Disney's opkøb af superheltefirmaet Marvel Entertainment er ved årsskiftet nu officielt gennemført. Og det åbner en helt ny verden af muligheder for The Walt Disney Company.
Da Disney meddelte, at de ville opkøbe Marvel Entertainment, der bl.a. har skabt figurer som Hulken, X-Men og Spiderman, gav det delte meninger både hos økonomer og Disney-tilhængere. Opkøbet til over 20 mia. kr. ville give Disney råderet over Marvels mere end 5.000 superheltefigurer samt rettighederne til tv-serier, film, merchandise og forlystelser. 

Marvel Entertainment råder over mere end 5.000 superheltefigurer.

Kritikerne på Wall Street pegede på at Disney stadig var nødt til at overholde Marvels allerede eksisterende aftaler som fx kontrakterne med Sony ('Spiderman'-filmene), Paramount ('Iron-Man'-filmene), Fox ('X-Men'-filmene) og Universal ('Hulken') samt et par årelange aftaler med Universal Studios Parks der har rettighederne til bl.a. Superman-rutsjebanen. Så selvom Marvel nu er et fuldblods-Disney-firma, så er der altså lange udsigter til at The Walt Disney Company kan udnytte alle indtjeningsmulighederne fra Marvels univers. 

Universal har rettighederne til at bruge flere af Marvels figurer til forlystelser.

Der vil gå i omegnen af 10 år, før alle Marvels nuværende aftaler er udløbet. Og derfor har økonomer haft svært ved at se idéen i Disney's superhelte-eventyr til 20 mia. kr. Men selvom en håndfuld af Marvels mest populære figurer godt nok er "udlånt" til andre selskaber, så har Disney stadig fået adgang til Marvels skatkammer med tusindvis af uberørte superhelte der er klar til at blive ført frem i rampelyset. 

Disney's øverste chef Bob Iger udtalte i sidste uge på et møde for koncernens egne medarbejdere: "Jeg ved, at mange af jer har undret jer over vores erhvervelse af Marvel Entertainment. Men jeg kan forsikre jer om, at hverken Marvel eller Disney indgik denne aftale, fordi vi var nødt til det. Vi gjorde det, fordi det giver nogle kreative muligheder, som vi aldrig har haft før. Mickey Mouse har fået superkræfter!"

Disney's opkøb af Marvel har affødt en del karikaturtegninger som
bl.a. denne.

Selvom der er Supermule, Stålanden og andre Andeby-helte, så har Disney aldrig haft nogle "rigtige" bemærkelsesværdige superhelte. Og da Disney i flere år har haft et grundigt greb i pigerne med produkter som 'Disney Princess', Hannah Montana, High School Musical og Jonas Brothers, ser koncernen nu sit snit til at gå målrettet efter drengene. Med Marvel Entertainment som datterselskab kan Disney nu levere film, tv-serier, legetøj, forlystelser og hoteller baseret på de sejeste superhelte.

Spiderman har i flere år været Marvels største guld-
kalv. Sony sidder på rettighederne til mindst én film
mere, før Disney kan bruge Spiderman til egen fordel.

Men det har netop været dét, der har bekymret Disney's mest dedikerede tilhængere. Som en Disney-fan skrev i et amerikansk Disney-forum: "Hvorfor gør Disney det her? Jag hader det virkelig. Disney er slet ikke Disney mere. Skal vi nu se Spiderman rende rundt i Disneyland hånd i hånd med Fedtmule? Det er ikke godt for hverken Disney eller Marvel!"

Fedtmule er Disney's helt egen 
"hjemmelavede" superhelt.

Men Marvel-figurene kommer højst sandsynligt ikke til at blande sig med de "typiske" Disney-figurer. Flere ansatte hos Marvel Entertainment der har været til møder med Disney's topledelse, bl.a. HR-direktør for Marvel, Peter Jones Jamesson, udtaler, at ingen af parterne er interesserede i at mixe figurene fra de to verdener. De skal forblive adskilt, medmindre det fx giver mening at bygge en superhelteforlystelse i en park som Disney's Hollywood Studios. Heller ikke i film eller på tv lader det til at Mickey Mouse skal dele skærmplads med de kappeklædte helte.

Når Disney engang skal bygge attraktioner baseret på Marvels figurer,
bliver det med stor sandsynlighed her, i Disney's Hollywood Studios i
Walt Disney World i Florida.

Det er absolut ikke første gang, at Disney opkøber en virksomhed som efterfølgende får lov til at fortsætte som "sin egen": The Muppets, Power Rangers, ESPN, ABC, Miramax Films, Touchstone Pictures og mange flere har den dag i dag ikke karakter af at være "et Disney-produkt". Det har mere være tilfældet med Disney's køb af Pixar Animation Studios og rettighederne til Peter Plys. Derudover ejer Disney også rettighederne til forlystelser med både Star Wars og Indiana Jones til Disney-parker verden over.

Power Rangers blev aldrig den store succes som Disney håbede på, da de opkøbte heltene
i 2001.

Allerede nu har Disney konkrete planer om at udvikle Marvel til at blive Disney's næste store marked for drenge. Men de fleste vil næppe kunne se forskel på, at det nu er Disney der leverer varene. 

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Sådan bruger Disney deres milliarder

The Walt Disney Company omsætter for cirka 200.000.000.000 kroner om året. Se her hvad de går og bruger formuen på for tiden.

Tarantino-filmselskab skrottes af Disney

Film med vold, sex og stoffer, som fx Håndlangerne, Pulp Fiction og Kill Bill, går ikke så godt i spænd med navnet "Disney". Derfor købte Disney for år tilbage filmselskabet Miramax Films til at lave den slags for sig. Nu har Disney valgt at sælge Miramax.

Disney skrotter Power Rangers

Power Rangers har i en årerække været ejet af The Walt Disney Company. Det er nu slut. De maskerede og farverige helte er nu solgt tilbage til deres oprindelige ejermand.

Disney køber Marvel Entertainment

Walt Disney Company meddelte i går, at de har indgået en handel om at opkøbe Marvel Entertainment for 50 dollars per aktie, hvilket i alt svarer til omkring 20 mia. kroner.

Disney vil købe Yahoo og EA

Gigantkoncernen Disney kan være på vej til at blive endnu større med et muligt opkøb af både Yahoo og Electronic Arts.

Alt hvad Disney ejer

The Walt Disney Company har udvidet en del siden sin stiftelse i 1923. I dag ejer Disney alt fra bogforlag, radiostationer, forlystelsesparker og krydstogtskibe til en private ø, sportskomplekser, el-kraftværk og sin helt egen by i Florida.