Anders And-blad ændret pga. terror

Baggrund
Et Anders And-blad der aldrig skulle have været på gaden pga. angrebet på World Trade Center er nu dukket op, til Egmont's store forvirring.
Et Anders And-blad der aldrig skulle have været på gaden pga. angrebet på World Trade Center er nu dukket op, til Egmont's store forvirring. [268,300] På Seriejournalens debatforum, dukkede der i lørdags et indlæg op, der nævnte et mysterium om et Anders And blad fra 2001. Det mystiske bestod i, at der skulle findes to eksemplarer af det samme blad, men med to forskellige bagsider. Den ene bagside indeholdt en annonce fra Kellog's, hvor tigeren Tony forsøger at forhindre en flykapring i historien 'Flykapringen' der var indsendt af en læser. I historien sparker en terrorist døren og og råber: "Klap i snotunger, eller jeg skyder!". Denne historie skulle dog være blevet ændret på grund af det dengang nylige angreb på World Trade Center. I stedet indeholder den "rigtige" bagside, der findes i Egmont's arkiver, en historie om nogle rumvæsner. [270,300] Da redaktøren for Anders And & Co hos Egmont, Martin Blemsted, først hørte om de to forskellige udgaver, gav han denne forklaring: "Så har jeg undersøgt sagen til bunds, og efter at have talt med den gamle produktionsleder, den gamle redaktør, den annonceansvarlige, er jeg fremkommet med følgende forklaring: Egmont har i forbindelse med 9/11 ikke tilbagekaldt noget oplag af Anders And-bladet. Historien er, at der ganske rigtigt var en annonce, angiveligt fra Kelloggs, som blev erstattet af en anden. Men det hele foregik i ro og mag, uden skandale og i fin tid før bladets deadline. Der er altså kun én udgave af pågældende blad, der måtte ændres pga. 9/11." Men få dage senere dukkede dette billede op: [267] "Ja, jeg må jo erkende, at min forklaring er blevet gjort til skamme. Der findes åbenbart to forskellige eksemplarer af det samme blad," sagde Martin Blemsted i dag. Det er aldrig sket i Anders And & Co's historie, at et helt oplag er blevet tilbagekaldt, og det er heller ikke tilfælde med dette blad fra starten af oktober 2001. [269,250] Martin Blemsted forklarer, at der dengang blev foretaget nogle prøvetryk hos trykkeriet, og at disse muligvis nåede at blive gennemført, inden det blev besluttet at lave en alternativ bagside. "Men dette blad med denne bagside, har aldrig været ude i butikkerne. Hvis den nogensinde var blevet sendt officielt på gaden, ville medierne helt sikkert have taget fat i historien dengang, da 9/11 netop var sket," siger Martin Blemsted. Så ifølge den nuværende redaktør, der ikke havde ansvaret i 2001, må bladet på en eller anden måde, være blevet smuglet ud af trykkeriet evt. af nogle ansatte. "Hvis bladet eksisterede i måske helt op til 1.000 eksemplarer, ville vi have hørt om det herinde hos Egmont. Men vi har aldrig set det blad, så det må være meget sjældent," siger Martin Blemsted. I følge Martin Blemsted er mange af de ansatte hos Egmont meget interesserede i at finde ud af, hvordan dette blad er sluppet ud i offentligheden.

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Anders And anklaget for sexchikane

Han ser måske glad og uskyldig ud. Men en amerikansk kvinde fra Pennsylvania er ikke i tvivl: Under et nyligt besøg i Disney World gramsede Anders And på den chokerede mor til tre.

Anders And-bladet skifter navn til "Historier fra Andeby"

Siden har 1949 har Danmarks mest elskede blad heddet 'Anders And & Co', men snart skal vi vænne os til et helt nyt navn der også giver plads til en perlerække af nye figurer.

Glemte Disney-serier uden censur i Anders And Ekstra

I gamle dage var der ikke censur på tegneserier og figurerne kunne ofte foretage sig ting, som ville være umulige idag. selv Mickey Mouse, Fedtmule & Anders And, og nu har Egmont fundet nogen af dem frem fra gemmerne, og de fleste har ikke tidligere udgivet herhjemme.

Sorte Slyngel vender stærkt tilbage

Egmont har udtalt at Sorte Slyngel snart vil få en stor genoplivning.

Al-Qeada vil bombe Disneyland Paris

Millitante ekstremister har på et Al-Qeada-relateret chatrum fremsagt trusler om at lave martyraktioner flere steder i Frankrig, blandt andet Disneyland Paris.

Joakim fylder 60

Verdens rigeste and, Joakim von And, fylder i disse dage 60. Det fejrer Egmont med et par særlige udgivelser.