Snehvide og de Syv Små Dværge

Baggrund
Walt Disney's 1. klassiker, Snehvide og de Syv Små Dværge, er i dag kendt for at være et af hans største mesterværker nogensinde.
Snehvide og de Syv Små Dværge (1937)
Walt Disney's 1. klassiker, Snehvide og de Syv Små Dværge, er i dag kendt for at være et af hans største mesterværker nogensinde.

 
FACTS:
Produktionsår: 1937
Premieredato: DK: 29. september 1938 - USA: 21. december 1937
Instruktør: David Hand (Hovedinstruktør), Wilfred Jackson, Ben Sharsteen, Larry Morey, William Cottrell & Perce Pearce
Selskab: Walt Disney Animation Studios
Biografindtægt: Liste over indtægter på samtlige Disney- og Pixar-film
 
Udvikling af Snehvide og de Syv Små Dværge begyndte i begyndelsen af 1934, men allerede i 1916 så Walt Disney en filmudgave af eventyret med Marguerite Clark. I juni 1934 annoncerede Walt Disney produktionen af hans første spillefilm til New York Times. Før denne film, havde Disney studiet primært været involveret i produktion af animerede kortfilm ved MickeyMouse- og SillySymphonies-serien.
Walt håbede på at kunne udvide sit studies prestige og indtægter ved at arbejde på fuld længde tegnefilm, og anslog at Snehvide kunne produceres for et budget på 250,000 $ - ti gange af budgettet for en gennemsnitlig SillySymphony.
Men Walt Disney måtte kæmpe hårdt for at få filmen produceret, for både hans forretningspartner/bror Roy O. Disney og hans kone Lillian forsøgte at tale ham fra det, og film industrien i Hollywood kaldte filmen for "Disney's Folly", mens den var i produktion.
 
Den 9. august 1934 var arbejdet på Snehvide for alvor begyndt. Det var nemlig den dato enogtyve siders noter blev udarbejdet af personale skribent Richard Creedon, som var fyldt med masser af ideer om de vigtigste personer samt situationer og gags i historien.
En af ting man også kan finde i Creedon's noter er Dronningen's forsøg på at dræbe Snehvide med en forhekset kam, hvilket er et element fra Grimms oprindelige historie.
Til historiemøder i efteråret 1934 var det tænkt at Snehvide blev overtalt til at bruge kam, og det lykkedes dronningen at undslippe, men dværgene kommer i tids nok til at fjerne den. Efter fiaskoen med kammen, tager Dronningen Prinsen til fange og putter ham i sit fængsel, hvor hun bruger magi til at bringe fangekælderen's skeletter til live.
Endvidere er der skrevet i noterne, at Dronningen har magiske krafter som kun kan bruges på slottet. Og da Prinsen nægter at gifte sig med hende, forlader Dronningen ham i døden (en skitse viser prinsen fanget i et underjordisk kammer fyldt med vand), hvorefter hun tager til dværgenes hytte med det forgiftede æble. Men skovens dyr kommer og hjælper Prinsen med at undslippe og finde hans hest. Prinsen rider til hytten for at redde Snehvide, men tager den forkerte vej trods advarsler fra skovens dyr og hans hest, som han ikke kan forstå. Derfor kommer han ikke i tide til at redde hende fra Dronningen, men han redder hende med kærlighedens første kys.
Selvom Ferdinand Hovarth lavede mange skitser af fangekælderen, blev dette plot ikke brugt i den færdige, men visse af ideerne blev senere brugt i Tornerose.

En skitse af Ferdinand Hovarth som viser Heksens fængsel.
 
Fra starten af projektet var den største attraktion af historien for Walt dværgene, og deres muligheder for gags i filmen. Han havde foreslået fra begyndelsen at dværgene kunne have individuelle personligheder. Dværgenes navne blev valgt fra en pulje på ca. 50 personligheder, herunder Jumpy, Wheezy, Swift, Lazy, Shorty og Burpy.
I slutningen af oktober måned's historiemøder i 1934 var Brille, Gvanpot, Flovmand, Søvnig og Lystig de endelige dværge der havde fået navne, på dette tidspunkt var Prosit og Dumpe's pladser optaget af Jumpy og en unavngiven dværg. Men et historiemøde den 16. november 1934 resulterede i en titel der hed 'Dværgene opdager Snehvide' og her blev Dumpe introduceret.
Selv om udformningen af dværgene var holdsvis let, var det at animere dem vanskeligt. For animatorene havde dengang det svært med at animere menneskekarakter, så de var nødt til at animere 'dårligt lavede menneske-figure' som de selv sagde.
Men animator Vladimir 'Bill' Tytla bemærkede, at dværgene skulle gå på en måde så de swnigede med deres hofter. Og Fred Moore bemærkede, at dværgene var nød til at gå en lille smule hurtigere for at holde trit med de andre menneskelige karakterer.

Her præsenter Walt Disney de syv dværge,
i den originale 1937-trailer for filmen.
 
Snehvide's design blev skabt af blandt andre Grim Natwick, der tidligere havde skabt og arbejdet på Betty Boop for Fleischer Studios. Tidlige designs af Snehvide havde en del ligheder med Betty Boop, mens andre designs syntes at være karikaturer af berømte skuespillerindere som Zasu Pitts. Men Snehvides udseende blev med tiden mindre og mindre karikeret.
Hamilton Luske, der stod for hovedanimation af Snehvide, lavede et design af Snehvide der skildrede hende som en lidt akavet teenager. Dette design kunne let hav været animeret uden hjælp af live-action reference, men Walt Disney havde en anden idé i sindet. I sidste ende blev karakteren designet til at være ældre, og med et mere realistisk udseende.
For at Snehvide bedre kunne relatere til de syv dværge på det store lærred, blev det imidlertid besluttet at hendes hoved skulle være en anelse større end normalt.
Allerede den her gang blev der laver live-action scener, så animatorene kunne se hvordan deres figure skulle bevæge sig. Til at lave Snehvide live-action optagelser fik studiet fat i dansekoreografen Marge Champion. Eftersom det var besluttet at Snehvides hoved skulle være lidt større end normalt, blev Champion bedt om at tage en fodbold hjelm på for at gøre hovedet større. Men efter fem minutter tog hun hjelmen af, da hun fandt det umuligt at udføre noget live-action reference.
Champion var i øvrigt gift med Disney-animator Art Babbit fra 1937 til 1940.

Marge Champion under en live-action reference.
 
I de tidlige stadier af dronningens design, blev hun tegnes som en fed og komisk figur, i stil med figure fra Silly Symphonies kortfilm. Men da Albert Hurter kom med et mere realistisk figurdesign af dronningen til Disney-animatorene, blev det besluttet at dronningen skulle være smukkere, kold og dyster. Animatorene skulle med andre ord skabe en uhyggelig karakter, hvilket var noget man ikke havde prøvet før inden for animation.
Hendes kostume menes at være baseret på det tøj Helen Gahagan har på i She fra 1935 filmen. Men animator Art Babbit, der stod for det meste af Dronningens animation, og andre Disney kunstnere har benægtet dette.
Joe Grant kom også med en tegning, som var med til at afgøre looket for skurken. Til ansigtet havde Grant fundet inspiration fra skuespillerinde Joan Crawford, især ved læber og øjne. Dronningens kostume og udsende har også mange træk fra en statue af Lady Uta, som kan ses ved Naumberg Domkirke.

File:Cold queen.JPG
Her ses en tegning, af Joe Grant, som var med til
at bestemme Dronnings udsende.
 
Mange af studiets kunstnere prøvede at lave designet til Dronningen's hekse form. Joe Grant's design til karakteren blev til sidst godkendt og brugt som model for animatorer til at følge.
Norman Ferguson blev valgt til at animere Heksen, på grund af hans evner på at skabe en livagtig effekt mens han havde det vanskeligt med at animere et levende væsen. Oprindeligt havde Ferguson problemer med at animere heksen, for man troede ikke at hendes design egnede sig perfekt til animation, og der var bekymring for om heksen ville underholde snarere end at skræmme publikum. Men Ferguson animerede heksen med henblik på skuespillet og personligheden snarere end indre følelser. Han satte en del af karakterens sætninger til melodien af en populær sang på den tid og animerede til denne rytme og sang for sig selv mens han tegnede.
Live-action optagelser til heksen blev skudt af skuespillerne Don Brodie og Moroni Olsen. Ferguson's animation blev også delvist påvirket af Lionel Barrymore's drag præstation i TheDevilDoll.
Ved historiemøder om forvanlings-sekvens, fandt Walt Disney inspiration fra Dr. Rotwang's laboratorium i filmen Metropolis. Scenen i Macbeth, hvor de tre hekse brygge deres potion gav også inspiration.

Ferdinand Hovarth's design for Heksen.
 
Snehvide var en af de få film hvor alle Disney's Nine Old Men arbejdede på en og samme film.
John Lounsbery var assistent for Norman Ferguson, der animerede Heksen.
Les Clark var med til at animere alle dværgene, men Frank Thomas hjalp også til med Dumpe. Ward Kimball arbejde på blandt andet på Prosit, de to gribbe og to scener der ikke kom med i den færdige film.
Ollie Johnston var assistent for Fred Moore, som animerede dværgene sammen med Vladimir 'Bill' Tytla.
Eric Larson lavede dyrene i skoven, med hjælp fra Milt Kahl. Kahl lavede også prinsen og dværgnes dans med Snehvide.
Marc Davis kom til studiet da de var i gang med Snehvide og han hjalp til på titelfiguren.
Til sidst var der Wolfgang Reitherman, der animerede det magiske spejl.
 
Sangene i Snehvide blev komponeret af komponist Frank Churchill og Snehvide-instruktøren Larry Morey stod for teksterne. Underlægningsmusikken blev lavet af Leigh Harline, kendt for sit arbejde på til flere 'Silly Symphonies', og Paul J. Smith.
Ud af de 25 sange, der blev skrevet til filmen, var det kun 8 der nåede med i filmen. En af de sange som ikke kom med i filmen var You're Never Too Old To Be Young. Denne sang blev senere afstadet af TheSillySong.
Sangen Some day my prince will come, er siden hen blevet et hit som op til flere jazz-musikere har lavet sine versioner af. Her i blandt kan der nævnes Miles Davis og Oscar Peterson.

Her ses Frank Churchill (siddende foran kalveret) og Larry Morey,
i fuld gang med at lave noget musik til Snehvide.
 
Den 21. december 1937 fik Snehvide premiere i Carthay Circle Theatre som findes i Hollywood. Og mange af Hollywodd's store navne var kommet for at se filmen, blandt andet Charlie Chaplin, Ed Sullivan og Shirley Temple.
Siden hen har filmen fået en landspremiere for hele USA, som var den 4. februar 1938.
Walt Disney brugte en stor del af overskuddet fra Snehvide til at finansiere i et ny studie i Burbank, hvor Walt Disney Studios ligger den dag i dag.
Af alle Disney klassikere er det Snehvide og de Syv Små Dværge, der er blevet genudgivet i biograferne flest gange. I årene 1944, 1958, 1967, 1975, 1983, 1987 og til sidst i 1993. I løbet af alle disse år fik Snehvide indtjent et beløb på cirka 184 mio. $. Filmen er stadig den dag i dag kendt for at være en af de 10 bedst indtjenende film gemmen historien.
I 1994 kom filmen for første gang på video i USA.
Her i Danmark har man kunne se Walt Disney's første lange tegnefilm i biografen i årene 1938, 1952 og i 1962.
 
I 1938 blev filmens musik nomineret til en Oscar, men prisen gik til Charles Previn for sit arbejde på OneHundredManand a Girl.
Men til Oscar uddelingen i 1939, fik Walt en Ærespris fordi at Snehvide og de Syv Små Dværge, var blevet anerkendt som en betydelig filminnovation der havde charmeret millioner og været pioner for et stort, nyt underholdningsområde. Sammen med den store Oscar fuglte også syv små Oscars.
Samme år fik Walt endnu en Speciel pris, denne gang ved New York Film Critics Circle Awards.

Her får Walt Disney overrakt sin Æres-Oscar,
sammen med syv små Oscars, af Shirley Temple
til Oscar-uddelingen i 1939.
 
Da Walt nogle år senere efter Snehvide's premiere blev sprugt om hvad hemmeligheden bag filmens store succes var svarede han:
'Hos os er vi kun sikre på en eneste ting, at alle her i verden en gang har været børn. Så når vi planlægger en ny film, tænker vi ikke på børn. Og vi tænker ikke på voksne, men kun på det fine, rene uspolerede sted inde i os alle, som verden måske har fået os til at glemme, og som vi måske kan vække til live igen med vores film.'
 
Her ses sangen Some day my prince will come i sin originale version:

 
Originale stemmer
Adriana Caselotti : Snehvide
Lucille La Verne : Den onde Dronning og Heksen
Harry Stockwell : Prinsen
Moroni Olsen : Det magiske Spejl
Stuart Buchanan : Jægeren
Roy Atwell : Brille
Pinto Colvig : Gvanpot og Søvnig
Billy Gilbert : Prosit
Otis Harlan : Lystig
Scotty Mattraw : Flovmand
Eddie Collins : Dumpe og Diverse dyr
Marion Darlington : Fugle
Purv Pullen : Fugle
 
Danske stemmer (gamle)
Annie Jessen : Snehvide
Clara Pontoppidan : Den onde Dronning og Heksen
Marius Jacobsen : Prinsen
Victor Montell : Brille
Sigrud Langberg : Gvanpot
Valdemar Lund : Søvnig
Aage Foss : Prosit
Alfred Arnbak : Lystig
Carl Fischer : Flovmand
 
Danske stemmer (nye)
Tove Hyldgaard : Snehvide
Kirsten Rolffes : Den onde Dronning og Heksen
Tonny Landy : Prinsen
Erik Mørk : Det magiske Spejl
Hugo Herrestrup : Jægeren
Thomas Eje : Brille
Benny Hansen : Gvanpot
Paul Hagen : Søvnig
Kurt Ravn : Prosit
Jess Ingerslev : Lystig
Jesper Klein : Flovmand

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Dumbo

Walt Disneys 4. klassiker, Dumbo, var en lille billig film, der var med til at redde Disney-studierne da det var ved at få problemer med økonomien.

Junglebogen

Walt Disneys 19. klassiker, Junglebogen, skulle vise sig at blive den sidste film han personligt var med til at producere.

Pinocchio

Walt Disneys 2. klassiker, Pinocchio, er siden sin premiere blevet en af de mest elskede tegnefilm gennem historien.

101 Dalmatinere

Walt Disney's 17. klassiker, 101 Dalmatinere, blev den første tegnefilm som brugte xerografi-teknikken.

Sværdet i Stenen

Walt Disney's 18. klassiker, Sværdet i Stenen, er kendt for at være en af Disney's sjoveste tegnefilm.

Tornerose

Tornerose, klassiker nr. 16, blev det sidste eventyr der blev produceret i samarbejde med Walt Disney.