'King of the Elves' aflyst

Nyheder
Den håndtegnede eventyrfilm som Walt Disney Animation Studio skulle have sendt i biograferne i 2012 er nu blevet lagt på hylden. Idéen bag og manuskriptet til 'King of the Elves' var for svagt, mener Disney.
Den håndtegnede eventyrfilm som Walt Disney Animation Studio skulle have sendt i biograferne i 2012 er nu blevet lagt på hylden. Idéen bag og manuskriptet til 'King of the Elves' var for svagt, mener Disney.

Artwork der viser hvordan Disney's tegnere havde forestillet sig at flere figurer ville se
ud i 'King of the Elves'.

Mens Disney slikker sårene efter de skuffende biografindtægter i USA fra 'Prinsessen og Frøen' kommer der nu endnu en nedtur for dem der havde håbet på en stor tilbagevenden for de klassiske håndtegnede tegnefilm. Disney's stort planlagte animationsprojekt, filmen 'King of the Elves' er nu officielt aflyst.


Manuskriptforfatterne bag den kommende Disney-film, skal nu på overarbejde
for at skrive en bedre historie.

Walt Disney Animation Studios, der allerede har brugt over 2½ år på at planlægge filmen, begrunder beslutningen med, at grundidéen var for svag og uklar. Og ikke før cheferne bliver præsenteret med et bedre manuskript, vil eventyrfilmen blive bragt på banen igen. For der er stadig en chance for at 'King of the Elves' får pustet nyt i liv i sig. Udover at forfatterne og producerne nu får et halvt års tid til at vende skuden, så kommer de europæiske og asiatiske biografgængere også til at kunne påvirke denne films fremtid. Hvis 'Prinsessen og Frøen', som har dansk premiere 11. februar, viser sig at indbringe betydeligt flere penge i resten af verden end i Amerika, så vil Disney's ledelse højst sandsynligt overveje om 'King of the Elves' alligevel kan blive profitabel. Måske ikke i USA, men så i hvert fald globalt. 

Magien har indtil videre udeblevet fra Disney's første tilbagevenden til håndtegnet
animation i fem år. 'Prinsessen og Frøen' solgte i USA kun biografbilletter for 97 mio.
dollars hvilket er under halvdelen af hvad fx 'Alvin and the Chipmunks: The Squeakquel'
tjente.

'King of the Elves' er baseret på en novelle af Phillip K. Dick og handler om en mand der redder et elverfolk og bliver udråbt deres konge.


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney lukker for håndtegninger

Micky Mouse og de andre håndtegnede Disney-figurer bliver nu sjældenheder i tegnefilmsproduktionen.

Disney tegner uDisneysk TV-reklame

En ny TV-reklame for Tokyo Disneyland viser, at Disney Parks & Resorts er villige til at blande sig mere med den lokale kultur og tradition end tidligere. Det er der nu kommet dette charmerende tegnefilms-spot ud af.

Ariel og Rapunzels far forlader Disney

En af de største Disney-legender i nyere tid har valgt at forlade Walt Disney Animation Studios. Glen Keane var manden nogle af de mest elskede og succesfulde figurer i Disneys tegnefilmkanon.

Nyt navn og ny premiere- dato til "Reboot Ralph"

Disney's 52. store tegnefilmsklassiker er på trapperne. Men filmen som hidtil er blevet kaldt "Reboot Ralph" har nu fået en navneændring og premieredatoen rykket.

'King Of The Elves' hives frem igen

Andy Harkness - en af tegnerne på Disney-filmen der røg i glemmekassen - har i et interview bekræftet at 'King Of The Elves' nu alligevel er tilbage på tegnebrættet.

Peter Plys vender tilbage til det store lærred... alligevel

I månedsvis har Disney's medarbejdere troet, at den kommende Plys-film var annulleret. Men på et nyt pressemøde sætter Disney nyt vind i sejlene. Peter Plys skal igen have et voksent publikum. En ny håndtegnet biograffilm ER på vej.