El Capitan Theatre

Baggrund
El Capitan Theatre er en Disney-ejet biograf i Hollywood, der har en lidt omtumlet fortid, og i dag står som en af de ikoniske bygninger på Hollywood Boulevard.

El Capitan Theatre er en Disney-ejet biograf i Hollywood, der har en lidt omtumlet fortid, og i dag står som en af de ikoniske bygninger på Hollywood Boulevard.

Den store sal i El Capitan-teatret som her pyntet særligt op i anledningen af verdenspremieren på 'Narnia'.

På den meget famøse Hollywood Boulevard kan man se mange forskellige ting, bl.a. Walt Disneys og Mickey Mouses stjerne, der hver dag bliver set af tusindvis af mennesker der går på det verdensberømte Hollywood Walk of Fame.
Man kan også se det verdensberømte Kodak Theater, hvor Oscar-uddelingen bliver afholdt, og når man står foran det kan man jo passende gå over på den anden side af vejen til El Capitan Theatre.

El Capitan Theatre, 6838 Hollywood 
Boulevard, Californien

El Capitan Theatre er i dag en biograf, der udelukkende viser Disney-producerede film, men da teatret åbnede i d. 3. maj i 1926 var det et rigtigt teater, og det første stykke der blev spillet på åbningsdagen var dramaet ’Charlot’s Revue’.

El Capitan Theatres sal/scene, som den så ud i 1926.

El Capitan Theatre blev opført af Charles E. Toberman, der sidenhen har fået tilnavnet ’Father of Hollywood’, da han stod for opførelsen af meget kendte Hollywood-bygninger som Hollywood Bowl, Graumann’s Chinese Theater, The Roosevelt Hotel og altså også El Capitan Theatre.

'Father of Hollywood' aka Charles 
E. Toberman.

Teatret opførte over 120 produktioner i løbet af de første 10 år, og kendte stjerner som Clark Gable, Henry Fonda, Lon Chaney og Joan Fontaine nåede at stå på scenen. Men i 30’erne begyndte El Capitan Theatre dog at kunne mærke konsekvenserne af den økonomiske krise, og for at overleve begyndte teatret at eksperimentere lidt mere med forskellige slags teater. Derfor kunne man blandt andet se forskellige revy-shows og teatertrupper optræde i teatret.

I 1941 havde instruktøren og skuespilleren Orson Welles færdiggjort sin film ’Citizen Kane’, men han kunne ikke finde en biograf i Hollywood der turde tage chancen og vise hans film. Han spurgte El Capitan Theatre, og de sagde ja. ’Citizen Kane’ fik verdenspremiere d. 1. maj 1941 i El Capitan Theatre.

Plakat til 'Citizen Kane'

Efter premieren på ’Citizen Kane’ lukkede teatret, og en stor ombygning blev sat i gang.
Teatret, der før havde haft et spansk-inspireret udseende på ydersiden og en indisk-inspireret arkitektur indendørs, blev nu ombygget og fik et mere moderne look.

I 1942 åbnede teatret igen dørene, denne gang med et nyt navn: Hollywood Paramount Theatre.
Teatret blev økonomisk støttet af Paramount Pictures og fungerede nu primært som biograf. Som en del af aftalen med Paramount Pictures, viste biografen kun film fra dette filmselskab. Senere hen blev det dog besluttet, at det ikke var tilladt for filmselskaber at eje biografer og teatre.
Biografen blev i de efterfølgende år drevet af skiftende ejere.

I løbet af 1980’erne blev biografen købt af Pacific Theatres, der ejer flere biografer i Los Angeles.

I slutningen af 80’erne blev det igen tilladt for filmstudier at eje biografer, og The Walt Disney Company lejede sig ind i El Capitan, som de fik ombygget til bygningens oprindelige udseende og de gav også biografen sit oprindelige navn tilbage. Ombygningen kostede 14. mio. dollars.

El Capitan Theatres biografsal.

I 1991 kunne El Capitan igen slå dørene op, og denne gang var det til verdenspremieren på den Disney-producerede ’The Rocketeer’.

The Walt Disney Company bruger i dag biografen til deres store galla-premierer, hvor man kan se mange store stjerner på den røde løber. Til hverdag kan alle dog besøge biografen og se den sidste nye film fra Disney, og en gang i mellem kan man også de gamle Disney-klassikere.

I biografen kan man inden filmen starter nyde et lille show, hvor en organist spiller Disney-sange på et stort Wurlitzer-orgel, og ofte kan man også se kendte Disney-figurer optræde på scenen inden filmen starter.

Wurlitzer-orgelet.

Derudover har biografen også en lille udstilling med figurer og ting fra den aktuelle film, biografen viser.

Ved siden af biografen ligger Disney’s Soda Fountain, hvor man kan få is og andet lækkert. De serverer altid en is-dessert inspireret af den film der vises i El Capitan. I Disney’s Soda Fountain finder man også en lille butik, der sælger Disney-merchandise som bøger, musik, film, bamser og meget andet, men selvfølgelig er hovedvægten af det merchandise man kan købe, forbundet til den film der vises i El Capitan.

Hvis man vil se hvilke film biografen viser i øjeblikket, kan man besøge El Capitans officielle hjemmeside.


Premiere på Disney/Pixar-filmen 'Op' i El Capitan.


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

DISNEY LEGENDER: Animation

Prisen Disney Legend er en pris der bliver givet til mennesker, som på en eller anden special måde har bidraget til Disney. I denne artikel kan man læse nærmere om nogle af de mennesker, der er blevet kåret til Disney Legends for deres bidrag indenfor animation.

PIRATFEBER: "I ukendt farvand" tjener 2 mia. kr. på en uge

Piraterne er kommet for at blive. Pirates of the Caribbean: I Ukendt Farvand er den hidtil mest succesfulde af Disney's Pirates-film. Siden premieren i torsdags har kaptajn Jack Sparrow allerede plyndret over to milliarder kroner fra glade biografgængere. Og sat en ny verdensrekord.

Surrealistisk Disney-bygning udråbt til årtusindets bedste arkitektur

Den anerkendte, amerikanske hjemmeside Huffington Post har netop placeret Walt Disney Concert Hall på listen over de 10 bedste arkitekturperler i dette årtusinde.

Neuschwanstein - slottet der inspirerede Walt Disney

Det verdenskendte slot i hjertet af Disneyland er inspireret af en af Walt Disneys yndlingsbygninger, slottet Neuschwanstein. Se lighederne her.

Fluppy Dogs

Ovepå Disney's succes med Bubbi Bjørnene, var Disney på udkig efter et nyt hit, som også kunne blive vist på Disney Channel. Derfor blev Fluppy Dogs udviklet - dog uden succes.

Jim Henson - legebarn og legende

I 2004 købte The Walt Disney Company rettighederne til Muppet-franchisen, som oprindeligt blev skabt af Jim Henson. Han var et legebarn med mange idéer, som han meget målbevidst fik ført ud i livet.