Hemmeligt kort viser det oprindelige Disneyland Paris

Baggrund
Disneyland Paris er blandt de flotteste forlystelsesparker i verden. Men stedet skulle oprindeligt have set fuldstændig anderledes ud. Et hemmeligholdt kort over den oprindelig plan er nu dukket op.
Disneyland Paris er blandt de flotteste forlystelsesparker i verden. Men stedet skulle oprindeligt have set fuldstændig anderledes ud. Et hemmeligholdt kort over den oprindelig plan er nu dukket op.

Det hidtil hemmeligholdte og håndtegnede kort der viser den oprindelig plan for "Euro Disneyland" der senere blev til Disneyland Paris. Klik på billedet for større version.

Når Disney bygger parker, hoteller, skibe og forlystelser går der årevis af planlægning og idéudvikling forud. Derfor findes der altid adskillelige planer og skitser der viser de forskellige faser et projekt har gennemgået gennem dets udvikling. Og det gælder naturligvis også Europas største turistattraktion Disneyland Paris. For første gang nogensinde kan man nu få et fascinerende indblik i, hvordan udviklerne hos Disney Imagineering oprindeligt havde forestillet sig "Euro Disney".

Alain Littaye, forfatteren til bogen 'Disneyland Paris: From Sketch to reality", lagde det hidtil hemmeligholdte kort ud på sin blog for få dage siden.


En skitse der viser, hvordan sporvogne skulle kører over hovederne på de besøgende i 
Mains Street USA's indvendige arkade. Denne plan blev som bekendt droppet, men er i en
vis udformning blevet brugt i Tokyo DisneySEA.

Kortet har nogle interessante detaljer som fx det manglende Disneyland Hotel, en Jungle Cruise-forlystelse i Adventureland samt en hævet sporvognsbane langs Main Street USA og arkaden som i dag er Main Street Discovery Arcade. Ifølge dette oprindelige kort skulle Main Street USA huse sit eget store show i bygningen 'Hollywood Theater' (på kortet noteret som T 900).


Dette maleri viser en tidlig version af den omnitogstation der skulle fungere som indgang
til Discoveryland. Da Disneyland Paris blev realiseret i 1992 var stationen blevet gjort
væsentligt mindre, mere diskret og flyttet om bag alle forlystelserne.


En af de mest bemærkelsesværdige idéer på kortet er den gigantiske togstation der også skulle fungere som indgangsparti til Discoveryland (der hverken havde Hyperion, Videopolis eller Star Tours planlagt). Togstationen var ikke placeret bagerst i landet som det er i dag, men skulle i stedet have været et knudepunkt hvor både sporvognene fra Main Street USA og Disneyland Railroad rullede ind. Togstationen skulle bygges i to etager og ville rage næsten lige så højt op som parkens centrale slot. Derudover viser kortet to øvrige store forlystelser (D 200 og D 300), hvis identitet ikke kendes i dag.


Et tværsnit af den grandiøse togstation der skulle have togperroner i flere niveauer samt
kombineret restaurant og udkigshal.


Det opsigtsvækkende kort afslører også, at der var rigeligt med plads til udvidelse. Store græsplæner markeret med teksten "future expansion" omkranser parken og vidner om et i særdeleshed ambitiøs projekt. Så selvom det håndtegnede Disney-kort mangler nutidige attraktioner som Alice's Labyrinth, Storybookland og mange andre, så var der forberedt god plads til mange års udvidelser.



Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

VIDEO: Disney-jul verden over

Julesæsonen er skudt i gang. Og Disney er mestre i at gøre denne højtid ekstra magisk. Her er en samling videoer der tager dig jorden rundt og viser, hvordan Disneys forlystelsesparker fejrer jul.

Disneyland Paris udvides med endnu en forlystelsespark

I går meddelte Disneyland Paris' direktør, at resortet indenfor det næste årti skal udvides med en tredje park - og at det højst sandsynligt bliver baseret på Marvels superhelte.

Sådan bliver Disneyland Paris' Marvel-park

Efter det blev offentliggjort at Disneyland Paris' kommende tredje park kan blive baseret Marvels univers, kan de europæiske Disney-fans meget vel blive mødt af dette syn, når de om cirka 10 år træder ind i den nye forlystelsespark.

Michael Jackson kommer til Disneyland Paris

3D-forlystelsen med Michael Jackson i spidsen fra 1980'erne har i disse år fået kultstatus. Derfor var mange europæere skuffede da 'Captain EO' ikke blev genoplivet i Disneyland Paris. Nu kan de igen glæde sig.

Ingen adgang for voksne i prinsessetøj

En engelsk kvinde er blevet nægtet adgang til Disneyland i Paris, fordi hun var klædt ud som en prinsesse. Disneyland Paris bliver nu sagsøgt, mens forlystelsesparken mener, de afviste kvinde med god grund.

Disneyland Paris fejrer de nye i klassen

Europas største turistattraktion har fået for vane at have et nyt tema hvert år. Og når næste sæson snart skydes i gang bliver fokus på Disney's nyeste stjerner.