DISNEY LEGENDER: Animation

Baggrund
Prisen Disney Legend er en pris der bliver givet til mennesker, som på en eller anden special måde har bidraget til Disney. I denne artikel kan man læse nærmere om nogle af de mennesker, der er blevet kåret til Disney Legends for deres bidrag indenfor animation.
Prisen Disney Legend er en pris der bliver givet til mennesker, som på en eller anden special måde har bidraget til Disney. I denne artikel kan man læse nærmere om nogle af de mennesker, der er blevet kåret til Disney Legends for deres bidrag indenfor animation.
 

Ub Iwerks er født af hollandsk-amerikanske forældre den 24. marts 1901 i Kansas City, Missouri.
Han mødte Walt Disney hos Pesmen-Rubin Commercial Art Studio, hvor de var ansat. De var begge 19 år gamle da de blev fyret, og besluttede at åbne deres egen virksomhed kaldet Iwerks-Disney Studio Commercial Artists (omdøbt fra Disney-Iwerks). Virksomheden eksisterede dog kun en måned, før de blev tilbudt arbejde ved Kansas City Slide Company.

Da Walt dannede Laugh-O-Gram Studio i 1922, trådte Ub til som ledende animator. Men studiet gik desværre konkurs efter to år, og istedet tog Ub med Walt til Hollywood, hvor han sluttede sig til Disney Brothers Cartoon Studio for at hjælpe med at producere Alice Comedies-kortfilm.
Ub var også med til skabe Mickey Mouse's udseende og fungerede som ledende animator på Silly Symphony-serien, før han forlod Disney for at åbne sit eget studie i 1930.

Som animator er Ub Iwerks kendt for at have rekorden i at tegne hurtigst. Han animerede den første Mickey Mouse-kortfilm Plane Crazy helt selv, og blev færdig med at lave alle tegningerne til kortfilmen indenfor tre uger, og lavede 700 tegninger i løbet af en dag. (I dag producer en animator i gennemsnit 80 til 100 tegninger på en uge.)

I 1940 vendte Ub tilbage til Disney, hvor han begyndte at fokusere på den tekniske udvikling. Senere i løbet af 1960'erne bidrog han til at udvikle Disneyland attraktioner, herunder It's a Small World, Great Moments with Mr. Lincoln og the Hall of Presidents.

I 1965 trak Ub Iwerks sig tilbage og døde den 7. juli 1971, i en alder af 70 år.
Fra 1927 og frem til sin død var Ub Iwerks gift Mildred Sarah Henderson, de fik sammen to børn. Leslie Iwerks, Ub's barnebarn, har stået bag de to dokumentarfilm The Pixar Story og The Hand Behind the Mouse: The Ub Iwerks Story.
 
Film Ub Iweks har arbejdet på:
Alice i Eventyrland:
 
Ken Anderson

Ken Anderson blev født i Seattle, Washington den 17. marts 1909. Ken gik på University of Washington og vandt et legat, der tillod ham at fremme sine studier i Europa, hvor han tjente en grad i arkitektur. Ken vendte derefter tilbage til Californien for at arbejde som en skitse kunstner for Metro-Goldwyn-Mayer (MGM), hvor han bidrog til film som Greta Garbo's The Painted Veil.
En dag i 1934 da han kørte forbi The Walt Disney Studios, fik han den idé at søge job hos Disney. Og kort efter var Ken Anderson i gang med at arbejde Silly Symphonies-kortfilm, herunder The Goddess of Spring og Three Orphan Kittens.

Hans første opgave på en spillefilm var som art director Snehvide og de ​​syv små dværge, her byggede han også modeller af dværgenes hytte. Han tilføjede også Dumpe's mest mindeværdige karaktertræk, at kunne vrikke med ørerne, som var inspireret af hans egen evne til at kunne gøre.

Ken arbejdede som art director på Pinocchio, Fantasia og The Reluctant Dragon
Song of the South bidrog han med tekniske virkemidler til kombinationen af live-action og animation, som han senere forbedrede på Peter og dragen Elliot.

I løbet af 1950'erne brugte Walt Ken's viden om arkitektur, perspektiv og art direction for at realisere Disneyland. Ken's koncepttegninger og designarbejde kan ses ved populære Fantasyland-attraktioner som Peter Pan's Flight, Mr. Toad's Wild Ride og Storybook Land.
Ken blev pensioneret i 1978 men fortsatte med at arbejde med Walt Disney Imagineering på særlige projekter, herunder en foreslået afrikansk pavillon til EPCOT Center i samarbejde med Alex Haley.

Ken Anderson døde den 13. januar 1993 af apopleksi.
 
Film Ken Anderson har arbejdet på:
Snehvide og de syv små dværge: Art director
Pinocchio: Art director
Fantasia: Art director på sekvensen The Pastoral Symphony
Saludos Amigos: Baggrundskunster
The Three Caballeros: Art vejleder
Askepot: Skribent
Alice i Eventyrland:
Peter Pan: Layout kunstner
Lady og vagabonden: Layouts
Tornerose: Production designer
101 Dalmatinere: Art director, Production designer
Sværdet i Stenen: Art director
Junglebogen: Skribent
Aristocats: Skribent
Robin Hood: Skribent
Klassikeren Peter Plys: Skribent
Bernard & Bianca: Skribent
Peter og dragen Elliot: Karakter designer, Art director på animationen
 

Joe Grant blev født den 15. maj 1908 i New York City, som søn af en succesfuld avis redaktør, og blev uddannet i nyhedsstudiet af sin far.

I 1920'erne lavede han karikaturer til LA Record. Her blev han opdaget af Walt og blev ansat for studiet i 1933 for at arbejde på kortfilmen Mickey's Gala Premiere, der handler om Mickeys Hollywood-premiere, hvor store Hollywoodstjerner kommer. Her lavede Joe Grant alle karikaturene af stjernerne.

Walt kunne se, hvor dygtig en skaber Grant var, så han fik ham til at designe figure til Silly Symphonies og andre Mickey Mouse-kortfilm.

Joe Grant forlod Disney-studiet i 1949 og fik sin egen keramik forretning, men han vendte tilbage i 1989 for at arbejde Skønheden og Udyret. Herefter arbejdede Grant på næsten alle de tegnefilm, som i dag er kendt som en del af Disney's anden guldalder og flere efterfølgende. Den sidste film han arbejdede inden sin død Lille Kylling, var dedikeret til ham.

Joe Grant døde den 6. maj 2005, 96 år gammel.
 
Film Joe Grant har arbejdet på:
Snehvide og de syv små dværge: Karakter designer
Pinocchio: Karakter designer
Fantasia: Skribent
Dumbo: Manuskriptforfatter
Saludos Amigos: Skribent
The Three Caballeros: Skribent
Make Mine Music: Produktionsvejleder
Skønheden & Udyret: Visuel udvikler
Løvernes Konge: Karakter designer, Visuel udvikler
Pocahontas: Karakter designer, Visuel udvikler, Skribent
Klokkeren fra Notre Dame: Karakter designer, Visuel udvikler
Herkules: Karakter designer, Visuel udvikler
Mulan: Skribent
Tarzan: Karakter designer, Visuel udvikler
Fantasia 2000: Forfatter på sekvensen Carnival of the Animals
Skatteplaneten: Visuel udvikler
De frygtløse - the Muuhvie: Visuel udvikler
 
Fred Moore

Fred Moore er født den 7. september 1911 i Los Angeles.
Under sin opvækst sendte Fred ofte tegninger til Los Angeles Junior Times, som var et blad for unge mennesker. Hver gang en af hans tegninger kom med i bladet, tjente Fred hvad han selv kaldte "lyse Junior Times knapper", i stedet for kontanter.

Fred sluttede sig til Disney som kun 19-årig, og fik en stor indflydelse Mickey Mouse's udseende.
Kendetegnet for Fred's tegnestil, var hans evne til at give følelser og charme til sine karakterer, samtidig med at gøre deres handlinger mere overbevisende.

Da han for eksempel animerede grisene i Three Little Pigs, som vandt en Oscar for bedste tegnefilm, vandt Fred Walts højeste ros for at de endelig, havde opnået sand personlighed i en hel film.

Fred har bidraget til næsten 35 kortfilm i alt, herunder Pluto's Judgement Day, Brave Little Tailor og Three Orphan Kittens, som vandt en Oscar.
Han forlod Disney i 1946 og arbejdede for Walter Lantz, hvor han gav karakteren Søren Spætte et nyt design, men han vendte tilbage i 1948.

Moore var allerede i gang med at animere havfruerne og de forsvundne drenge i Peter Pan, da både han og hans anden kone, Virginia, blev såret i en trafikulykke tidligt om aftenen den 22. november 1952, da deres bil blev ramt frontalt på, mens hun lavede en U-vending en landlig motorvej nær Angeles National Forest. De var angiveligt på vej hjem efter at have set en fodboldkamp sammen med Disney-kunstner Jack Kinney.

Fred Moore døde den følgende dag (23. november 1952), i en alder af 41 år, på St. Joseph's Hospital i Burbank, Californien på grund af en hjerneblødning som følge af en hjernerystelse.
Moore er begravet ved Forest Lawn Memorial Park, hvorfra man kan se Disney Studios.
 
Film Fred Moore har arbejdet på:
Snehvide og de syv små dværge: Dværgene
Pinocchio: Slaphans
Fantasia: Kentaurene i sekvensen The Pastoral Symphony, Mickey Mouse i sekvensen The Sorcerer's Apprentice
Dumbo: Timothy Mus
Saludos Amigos:
The Three Caballeros:
Make Mine Music:
Mickey og bønnestangen: Mickey Mouse
Askepot:
Alice i Eventyrland: Peter Kanin
Peter Pan: Havfruerne
 

Norm Ferguson er født 2. september 1902, af en skotsk far og irsk mor. Han studerede på Brooklyn's Heffley Institute, en stenografi og maskinskrivning skole, efterfulgt af Pratt Institute hvor han studerede kommerciel kunst.

I 1920, efter at have haft forskellige jobs omkring stenografi, besluttede han at forfølge sin drøm om at få en karriere i animation og fik hurtigt et job hos Paul Terry's Fables Pictures Inc.
Ni år senere forlod han Fables og sluttede sig til The Walt Disney Studios, hvor han fungerede som animator mere end 75 kortfilm, herunder The Chain Gang, Mickey's Orphans, og den Oscarvindende kortfilm Three Little Pigs.

I 1935 blev han forfremmet af Walt Disney til ledende animator for at arbejde på studiets første fuld-længde tegnefilmen Snehvide og de ​​syv små dværge. Her fik Ferguson lov til at animere den første af de store Disney skurke, den onde heks i, og senere også Mikkel From i Pinocchio.
Derefter begyndte Ferguson også at fungere som sekvens-instruktør på klassikere som Fantasia og Dumbo, produktion vejleder på Saludos Amigos og The Three Caballeros, men fortsatte som animator på blandt andet Askepot, Alice i Eventyrland og Peter Pan.

I 1941 havde Norm en gæsteoptræden i Disney's The Reluctant Dragon.

Ferguson, som senere i livet begyndte at lide af diabetes, forlod Disney Studios og trak sig mere og mere tilbage i 1953. Og den 2. november 1957 døde Norm Ferguson, 55 år gammel.

Norm Ferguson var i sit liv gift med Gladys F., sammen fik de et barn.
 
Film Norm Ferguson har arbejdet på:
Snehvide og de syv små dværge: Heksen
Pinocchio: Mikkel From, Gideon, Sekvens-instruktør
Fantasia: Sekvens-instruktør
Dumbo: Sekvens-instruktør
Saludos Amigos: Produktion vejleder
The Three Caballeros: Instruktør, Produktion vejleder
Askepot:
Alice i Eventyrland:
Peter Pan:
 
Art babbit.jpg

Art Babbitt blev født 8. oktober 1907 i Omaha, Nebraska.
I 1912 flyttede hans familie til Sioux City, Iowa og kort efter High School, fandt han ud af at han havde et talent indenfor animation.

Han tog til New York for at studere Columbia College, men i stedet blev han inspireret til at blive animator, efter at have set Disney's Skeleton Dance fra 1929. Det lykkedes Babbitt at få job ved Van Beuren Studio, og senere blev han animator for Paul Terry.
I 1932 sluttede han sig til Disney, her blev han blandt andet kendt for at tage biperson Dippy Dawg og udviklede ham til Fedtmule.

Walt følte sig forrådt, da Art trådte tilbage som ledende animator for Disney i 1941 for at slutte sig til The Screen Cartoonist's Guild. Babbitt ledte en strejke, som for evigt forandrede kulturen ved Disney-studiet, og Babbitt og Disney blev permanent fremmedgjorte.

Efter at have afsognet som mester sergent for marinesoldater i Stillehavet under 2. verdenskrig, vendte Art tilbage til Disney, men forlod snart Disney og fik arbejde hos United Productions of America (UPA). Han arbejdede på mange af deres berømte og prisvindende kortfilm, herunder Rooty Toot-Toot fra 1951.

Senere kørte han reklame afdelingen for Hanna-Barbera.
I 1970'erne arbejdede han for Richard Williams Studio i London, indtil sin pensionering i 1983.
Den 4. marts 1992 døde Art Babbit af nyresvigt, i en alder af 84 år.

Gennem sit liv var Art Babbit gift tre gange. Første gang med Marge Champion fra 1937 til 1940. I 1949 blev han forlovet med Dinah Gottliebova, sammen fik de døtrene Michele og Karen, men de blev skilt i 1963. Fra 1967 og frem til sin død var Art Babbit gift med Barbara Perry.
 
Film Art Babbitt har arbejdet på:
Snehvide og de syv små dværge: Den onde Dronning
Pinocchio: Geppetto
Fantasia: De dansende paddehatte
Dumbo: Stork
Everybody Rides the Carousel:
Raggedy Ann & Andy: A Musical Adventure:
The Princess and the Cobbler:
 
Vladimir "Bill" Tytla er født 25. oktober 1904 i New York.
I en alder af 16 år fik Bill et job hos Paramount's animationsstudie og senere fik han job ved Paul Terry's animationsstudie. Fascineret af den fine kunst rejste han til Paris i 1929 for at studere malerkunst. Han vendte tilbage til Terry Studios året efter, men var ulykkelig da hans ven og kollega, animator Art Babbitt, flyttede til Hollywood i 1932 for at arbejde for Disney. Efter mange opfordringer fra Art tog Bill endelig en tur mod vest og tilsluttede sig The Walt Disney Studios i november 1934.

Under sin "prøvetid", blev Bill's evner meget tydelige, da han animerede en meget komisk Nora Malkeko i kortfilmen Mickey's Fire Brigade og en hane danse carioca i Cock O 'The Walk.
Som et resultat af sin genialitet, fik Bill til opgave at udvikle (sammen med Fred Moore) dværgenes karakter i Disney's første fuldlængde tegnefilm Snehvide og de ​​syv små dværge.
Efter den forbløffende succes med Snehvide, blev Bill en af studiet's højest betalte animatorer. Blandt animationfans er hans bedste præstation Chernabog i Fantasia.

Af andre film han har bidraget til kan der nævnes Saludos Amigos og Victory Through Air Power, samt anti-nazist kortfilmen Education for Death.

I 1943 forlod Bill Disney for at animere kortfilm til biografen for andre studier. Blandt hans arbejde undenfor Disney kan der nævnes The Incredible Mr. Limpet fra 1964, der kombinerer tegnefilm og live-action.

Tytla døde den 30. december 1968, i en alder af 64 år.
Gennem sit liv var Bill Tytla gift med Adrienne le Clerc, sammen fik de en søn.
 
Film Vladimir "Bill" Tytla har arbejdet på:
Snehvide og de syv små dværge: Gnavpot
Pinocchio: Stromboli
Fantasia: Chernabog
Dumbo: Dumbo
Saludos Amigos: José Carioca

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Mary Poppins

Med de succesfulde sange, den banebrydende teknik, og de gode skuespillere er Mary Poppins gået hen og blevet en af Walt Disney's største triumfer. Men vejen til succes var lang, og produktionen af filmen til tider problematisk.

Ariel og Rapunzels far forlader Disney

En af de største Disney-legender i nyere tid har valgt at forlade Walt Disney Animation Studios. Glen Keane var manden nogle af de mest elskede og succesfulde figurer i Disneys tegnefilmkanon.

Neuschwanstein - slottet der inspirerede Walt Disney

Det verdenskendte slot i hjertet af Disneyland er inspireret af en af Walt Disneys yndlingsbygninger, slottet Neuschwanstein. Se lighederne her.

Walt Disney's Nine Old Men

Fra 1930'erne og frem til 1980'erne var der ni animatore, som spillede nogle vigtige roller inden for Disney-animation. Disse ni blev kendt som gruppen Walt Disney's Nine Old Men.

Shakespeare-filmen som Disney droppede

I dag kom den første trailer til en film der oprindeligt skulle have været lavet af Walt Disney Animation Studios. Men pga. intern polemik hos Disney er det nu de ukendte filmselskaber Rocket Pictures og Starz Animation der til februar sender filmen i biograferne. Se traileren her.

FOTOSERIE: Walt Disneys Disneyland

Af alle Disneys 11 forlystelsesparker spredt ud over hele verden, er der kun ét sted, hvor ophavsmanden selv satte sine fødder. Nemlig Disneyland i Californien. Her er en samling farvefotos af Walt Disney i sit eget hjemmelavede legeland.