Pirates of the Caribbean uden Johnny Depp

Nyheder
'Pirates of the Caribbean: Armada of the Damned' er titlen på et nyt spil baseret på Disney's populære pirate-film. Og for en gangs skyld er Kaptajn Jack Sparrow ikke at finde i traileren. Læs hvorfor.
'Pirates of the Caribbean: Armada of the Damned' er titlen på et nyt spil baseret på Disney's populære pirate-film. Og for en gangs skyld er Kaptajn Jack Sparrow ikke at finde i traileren. Læs hvorfor.



Der har været udgivet adskillelige Pirates of the Caribbean-spil tidligere. Men selv om Armada of the Damned skulle være flottere, bedre og mere nervepirrende end de øvrige, er det af en anden grund at spillet adskiller sig. Det udmærker sig ved sit fravær af en ganske prominent figur.
  
Der er ingen tvivl om at Disneys 'Pirates'-film er en af Hollywoods største solstrålehistorier. Trilogien har tjent flere milliarder dollars og affødt mindst to nye Pirates of the Caribbean-film der i skrivende stund bliver indspillet i Hawaii. Og der er ingen planer om at stoppe dér. Disney har allerede udkast til yderligere fire sørøver-eventyr liggende klar. Derudover har Pirates-franchiset skovlet penge ind fra merchandise, soundtracks, forlystelser og sågar krydstogter (The Black Pearl kan ses i sin fulde pragt på Disney's egen ø, Castaway Cay, hvis man slår vejen forbi i et af selskabets krydstogtskibe).

Og alle i filmbranchen tilskriver æren for disse films succes til én mand: Johnny Depp. Han udfordrede Walt Disney Studios, da han insisterede på at filmenes hovedrolle, Jack Sparrow, skulle virke kronisk beruset og en smule småskør. Efter lange forhandlinger (og krydsede fingre) tog Disney chancen og har høstet frugterne lige siden.



Og succesen ser ud til at fortsætte. Men én ting lader til at ændre sig. Disney vil brede Pirates-universet ud på endnu flere formater - også spil, men denne gang bliver det uden guldægget Johnny Depp. I det nye Pirates-spil fra Disney Interactive Studios er Depp nærmest usynlig og det er helt bevidst. Disney ved nemlig godt at, Johnny Depp ikke har i sinde at lege sørøver for evigt. Efter sigende har han sagt ja til en - måske to film endnu, og herefter er det slut. Men Disney prøver at forberede publikum på, at filmene kan levere varen selv uden Johnny Depp. 

Armada of the Damned bliver en prøveballon for at teste Pirates' bæredygtighed uden den normale kaptajn ved roret. Hvis dette spil bliver et hit kan snebolden begynde at rulle og om få år kan vi måske se en Pirates of the Caribbean-film fuldstændig renset for Depp/Sparrow. 

Se traileren her:

 
Pirates of the Caribbean: Armada of the Damned kan købes fra næste år.


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney lukker Propaganda Games og afskediger 70

Spilvirksomheden Propaganda Games der bl.a. har lavet "Turok" bliver nu lukket af Disney der købte selskabet for blot seks år siden. Det aktuelle konsolspil til filmen "Tron Legacy" bliver Propaganda's sidste.

Johnny Depp i 'Pirates 4'

Nu er det omsider blevet bekræftet at Disney indspiller den fjerde film i rækken af 'Pirates of the Caribbean'. Og selvom flere af de velkendte skuespillere ikke vil være med i næste film, er Johnny Depp stadig ombord. Men det har ikke været billigt.

Rob Marshall instruktør på "Pirates of the Caribbean 4"?

Ifølge kilder skulle Disney nu have fundet deres instruktør til "Pirates of the Caribbean 4", nemlig Rob Marshall.

Bruckheimer fortæller om 'Pirates 4'

Den travle filmmagiker har for nylig talt ud om flere af hans kommende produktioner som fx 'The Lone Ranger' og den fjerde 'Pirates of the Caribbean'.

Pirates 4 indspilles næste år

Trilogien med Jack Sparrow i front skal fortsættes med mindst én film mere. Og ifølge rygterne starter indspillingerne næste år og med premiere i 2011.

Disney udvider på spil-fronten

Disney Interactive Studios skal over de næste 10 år vokse med mere 250%.