Disneyland i Dubai

Rygter
Hvor skal den næste Disneypark bygges henne? Meget tyder på, at det kunne blive i mellemøstens nye perle, Dubai.
Hvor skal den næste Disneypark bygges henne? Meget tyder på, at det kunne blive i mellemøstens nye perle, Dubai. [316,300] Da tidligere topchef for Disney, Michael Eisner, begyndte at sprede underholdningsemperiet til resten af verden, med Tokyo Disneyland i 1983 som den første første park uden for USA, var det hans plan at bygge forlystelsesparker med jævne mellemrum rundt om på kloden. Han fortsatte i Europa med Disneyland Paris i 1992 og senest i Kina med Hong Kong Disneyland i 2005. Nu sidder Bob Iger i chefstolen, og han har en helt anden forretnings-strategi end sin forgænger. Hvor Eisner troede på at små, billige parker, ville give det største overskud på bundlinjen, satser Iger på at udvidde og forskønne de nuværende parker. Dette ses blandt andet ved en total ombygning af 'Disney's California Adventure' til 5,5 mia. kroner samt de nye tilføjelser der i disse år vil forskønne 'Walt Disney Studios Park' i Paris. [312,100]Jay Rasulo, Disney Parks & Resorts. I et interview Gulfnews.com lavede med Jay Rasulo (præsident for Disney Parks & Resorts) udtaler han, at der i øjeblikket ikke er planer om at bygge yderligere Disney-parker, fordi timingen og muligheden ikke er til stede. Men på trods af denne officielle udmeldelse, svæver der talrige rygter om en snarlig udvidelse af Disney's park-afdeling. Fordi en Disney-chef ikke vil bekræfte et eventuelt byggeri, er det ikke ensbetydende med, der intet er under opsejling, hvilket tydeligt var tilfældet med det store hemmelighedskræmmeri op til offentliggørelsen af Hong Kong Disneyland-projektet, hvor Eisner nægtede alt, indtil de sidste detaljer var på plads, og en aftale med regeringen var underskrevet. I de sidste par år er rygterne om et kommende 6. resort taget til i styrke, ofte hjulpet på vej af anonyme Disney-ansatte der har lækket små oplysninger hist og pist på nettet. Og når der skal gættes på en værtsby til en ny Disney-park, har forslagene været talrige fra Sydney og Rio til Delhi i Indien. Men snakken er oftest faldet på Shanghai, på grund af de mange forhandlinger med den kinesiske regeringen. Desuden er der flere gange blevet identificeret højtstående Disney-folk på udkig efter større landområder lidt uden for Shanghai. Men det er alt sammen blevet ved snakken. [313,100]Prins Alwaleed bin Talal. Indtil prins Alwaleed bin Talal for nylig udtalte, at han var villig til at invistere 40 mia. kroner i et Disneyland i enten Bahrain eller, mere sandsynligt, i Dubai. Alwaleed er verdens 8. rigeste mand og er i forvejen den største aktie-indehaver i Euro Disney der opererer Disneyland Paris. Dubai er blevet mellemøstens svar på et forvokset Las Vegas, og byggeriet af den enorme forlystelsesby, 'Dubailand' er allerede nu under opførelse. Dubailand kommer til at indeholde store forlystelsesparker som Paramount Studios, Universal Studios, Marvel Studios Park, Sahara Kingdom og mange flere. [311,425]Den spæde begyndelse af 'Dubailand' der påbegyndtes i 2006. Mellemøsten er i voldsom økonomisk vækst, og turisme udgør flere og flere procent af områdets indtægter. Mange spekulanter anser derfor byen til at være den næste Disney-destination. Mange rygte-magere slår på at Disney simpelthen ikke kan lade være med at udnytte denne guldgruppe. Dubailand skal efter planen, hive over 15 mio. gæster gennem portene i år 2015, og dem kunne Disney sikkert godt lokke over i endnu en af deres velansete parker. [314,300]Copyright Walt Disney Disney Imagineering er gruppen af arkitekter, kunstnere, forfattere, håndværker og meget mere, der udtænker og bygger alle Disney's konstruktioner fra hoteller og kontorbygninger til forlystelsesparker og krydstogtsskibe. En anonym imagineer-medarbejder har udtalt, at der har været talrige møder om Disneyland Dubai. Snakken havde ifølge kilden kredset meget om det politiske aspekt i, at placere et amerikansk ikon, som en Disneypark, i et problemfyldt, og ofte anti-amerikansk, brændpunkt som mellemøsten. Men folkene hos Disney skulle angiveligt tackle det ved at lave en hyldest til området, ved at vælge et meget atypisk slot som parkens perle: Prinsesse Jasmin's slot i Agrabah fra filmen 'Aladdin'. Dette enorme byggeri skulle tårne i parkens centrum i stedet for et "vestligt" slot som Torneroses eller Askepots. [310,300]Paladset fra 'Aladdin'. Copyright Walt Disney. Dog er der stadig mange der ikke tror på at et Disneyland i Dubai nogensinde vil blive realiseret. Dubai har nogle ulemper i forhold til de meget høje temperaturer, risikoen for terror, den økonomiske ustabilitet, de manglende flerårige erfaringer med turisme og at Dubai ikke er videre familievenligt, men derimod tiltaler flest unge, par og forretningsfolk. Derudover er der også frygten for, der vil opstå en form for kannibalisme blandt Disney's parker, når for eksempel en stor del af Dubai's turister kommer fra Europa. Det vil dermed kunne "stjæle" gæster fra Disneyland Paris, som endelig er ved at nå et positivt vendepunkt i sin økonomi. Men så længe der ikke siver nogle udtalelser ud fra Disney's kontorer i Burbank, der kan be- eller afkræfte alle disse påstande, vil det fortsat kun være rygter. Tiden må vise om De Forenede Arabiske Emirater skal lægge sand til endnu et Disney-eventyr. Kilde: Gulfnews.com, BNews, MagicChat

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disneyland Paris udvides med endnu en forlystelsespark

I går meddelte Disneyland Paris' direktør, at resortet indenfor det næste årti skal udvides med en tredje park - og at det højst sandsynligt bliver baseret på Marvels superhelte.

Sådan bliver Disneyland Paris' Marvel-park

Efter det blev offentliggjort at Disneyland Paris' kommende tredje park kan blive baseret Marvels univers, kan de europæiske Disney-fans meget vel blive mødt af dette syn, når de om cirka 10 år træder ind i den nye forlystelsespark.

Amerikanske soldater får fri adgang til Disney-parker i 2009

I forbindelse med de amerikanske Disney-parkers nye What Will You Celebrate-kampagne, får alle aktive og pensionerede soldater gratis billeter til Disneyland, Californien og Walt Disney World, Florida.

Håndholdt revolution i Walt Disney World

Disney vil, med nye håndholdte informations-apparater, revolutionere måden, hvorpå vi besøger forlystelsesparker i fremtiden.

Port Disney

Da 'Disney Cruise Line' blev stiftet, havde Walt Disney Company store planer om et storslåede projekt i Long Beach, Californien.

Den 3. park i Disneyland Paris

Lige fra begyndelsen var det meningen at Disneyland Paris skulle have 3 parker. Men projektet 'Lava Lagoon' har længe været henlagt, indtil nu.