Johnny Depp og fodbold-VM giver Disney superregnskab

Nyheder
Kvartalsregnskabet for The Walt Disney Company viser, at finanskrisen ikke er andet end blot et eventyr for verdens største underholdningsvirksomhed. Godt hjulpet på vej af sportskanalen ESPN og filmen 'Alice i Eventyrland' tjente Disney 40% mere end kvartalet før.
Kvartalsregnskabet for The Walt Disney Company viser, at finanskrisen ikke er andet end blot et eventyr for verdens største underholdningsvirksomhed. Godt hjulpet på vej af sportskanalen ESPN og filmen 'Alice i Eventyrland' tjente Disney 40% mere end kvartalet før. 

Det seneste kvartalsregnskab fra Disney var bedre end økonomerne havde ventet. Indtjeningen var 40% højere end årets første kvartal og bragte omsætningen op på hele 58 milliarder kroner for de pågældende tre måneder.

Johnny Depp i centrum i verdens bedst sælgende film i 2010: 'Alice i Eventyrland'.

I en periode med økonomisk stilstand i USA har Disney formodet at levere resultater langt bedre end konkurrenterne. Pengene kommer især fra de to Disney afdelinger "Media Networks" der bl.a. indeholder tv-stationerne ABC, Disney Channel og ESPN samt "Studio Entertainment" der bl.a. indeholder Pixar Animation Studios, Walt Disney Animation Studios og Walt Disney Pictures.


I følge Disney selv er det i særlig grad de stigende indtægter fra tv-reklamer især forbindelse med VM i fodbold i sydafrika der gjorde sportskanalen ESPN til en ekstremt indbringende forretning dette kvartal. Og grunden til at Disneys filmdivision tjente imponerende mange penge, er bl.a. en vis Johnny Depp, der i rollen som den gale hattemager i 'Alice i Eventyrland' gjorde filmen til årets mest indbringende på verdensplan (59 mia. kr.). Faktisk ejer Disney samtlige af de tre mest proftable film i USA i år: 

'Toy Story 3' (398 mio. $)
'Alice i Eventyrland' (334 mio. $) 
'Iron Man 2' (311 mio. $). 

En indbringende Buzz Lightyear til premiere på USA's mest sete film i år 'Toy Story 3'.

The Walt Disney Company har også nydt gode indtægter fra merchandise fra især 'Toy Story'-filmene og fra 'Biler', der stadig er firmaets største indtægtskilde, når det kommer til tøj og legetøj.
Disneys forlystelsesparker oplevede et lille dyk i indtjening det sidste kvartal primært på grund af færre hotelbookinger.

Hvis Disney fortsætter på denne bølge af grønne dollarsedler, kan 2010 blive et nyt rekordår for økonomien i "Andeby".


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney er urørlig overfor finanskrisen

Mens aktiemarkederne stormbløder over hele verden og økonomer spår ny finanskrise, sejler The Walt Disney Company på rolige vande. Disneys nyeste regnskab viser stort overskud og fremgang.

Jack Sparrow er en pengemaskine

Det fjerde pirateventyr med Johnny Depp i spidsen, 'Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand', har nu indtjent 1 milliard dollars på verdensplan.

PIRATFEBER: "I ukendt farvand" tjener 2 mia. kr. på en uge

Piraterne er kommet for at blive. Pirates of the Caribbean: I Ukendt Farvand er den hidtil mest succesfulde af Disney's Pirates-film. Siden premieren i torsdags har kaptajn Jack Sparrow allerede plyndret over to milliarder kroner fra glade biografgængere. Og sat en ny verdensrekord.

Disneyland Paris snegler sig mod en gældfri fremtid

15 milliarder kroner i gæld er en stor mundfuld, selv for Europas største turistattraktion Disneyland Paris. Forlystelsesparkens nyeste halvårsregnskab viser dog at fremtiden kan være lys og gældfri, hvis de flotte besøgstal fortsætter.

Disney's økonomi boomer

Det seneste kvartalsregnskab for Disney-koncernen blev offentliggjort i dag. Og Andebys pengetank bugner af langt flere penge end økonomerne havde regnet med. Både forlystelsesparker, film, legetøj og tv-kanaler er en guldrandet forretning for The Walt Disney Company.

Pirat-legetøj skovler penge ind til Disney

"Pirates of the Caribbean"-filmene tjener ikke kun penge i biografer og på DVD'er. Siden den første film så dagens lys i 2003 har Disney's pirat-univers været en sand guldmine. Salg af "Pirates"-merchandise har nu rundet 8,6 milliarder kroner.